Hvis du konsekvent trækker dig, så er der ingen der får noget som helst ud af det og så kan du jo lige så godt droppe at hænge ud på et debat forum.
Grunden til at jeg skriver dette er desuden at jeg har oplevet dig lave præcist samme stunt over for mig selv i en tidligere debat og det gavner altså ikke nogen.
CITAT SLUT
Jamen jeg skriver jo, jeg nu trækker mig. Jeg beklager du opfatter mig på den måde, jeg skriver i den bedste mening, men bliver misforstået.
Kan jeg gøre mere end love, jeg aldrig skriver i en debat om parforhold mere.
Hvis du virkelig har stået i samme situation som mig, - at din mand og faderen til dine børn var dig utro og fik et nyt barn - så er det jo lige sådan en som dig jeg har ledt efter
Ikke til at få skudt i skoene hvad der er godt for det nye barn osv., men hvis du vil fortælle mig hvordan du fik det til at fungere, hvordan du forholdt dig til det nye barn, hvordan jeres fælles børn forholdt sig til det nye barn osv., så vil jeg blive rigtig glad.
"Jamen jeg skriver jo, jeg nu trækker mig. Jeg beklager du opfatter mig på den måde, jeg skriver i den bedste mening, men bliver misforstået.
Kan jeg gøre mere end love, jeg aldrig skriver i en debat om parforhold mere."
Du bør jo netop IKKE trække dig, det er blandt andet det der er pointen i det jeg skrev før.
Tvært i mod bør du uddybe yderligere.
Du mener ikke at du skriver med en for hård tone, så må du vel forklare Camilla hvorfor du ikke mener at det er tilfældet og få syn for præcist hvad du har skrevet som hun oplever som værende for hårdt. Så vil der i de fleste tilfælde ske det at det enten går op for dig at hun har ret (så er du "vokset" en smule som menneske) eller det går op for hende at det du skrev ikke skulle forstås på den måde som hun oprindeligt opfattede det.
Hvis du mener at du bliver misforstået så hjælper det jo netop ingen ting at trække sig, så står misforståelsen jo ved, så du må forsøge at uddybe hvor det er du mener at du bliver misforstået i stedet og så få forklaret hvad det er du rent faktisk mener.
Persille1:
Det er ok, jeg forstår så bare ikke hvorfor du skrev i denne tråd.
Var det bare for at prøve at give mig dårlig samvittighed overfor et barn som jeg intet har med at gøre ?
Jeg har absolut ikke det der ligner dårlig samvittighed, det er ikke mit barn - ikke mit ansvar. Jeg har ikke gjort noget forkert i hele denne sag, det har min mand - og det er udelukkende hans ansvar om det barn skal se sin far, men ingen skal bestemme om jeg eller mine børn skal.
Mine store børn skal ved grød selv vælge hvad de vil, jeg kunne ikke drømme om at tvinge det barn ned i halsen på dem bare fordi deres far opførte sig uansvarligt, og det er han helt enig i. I øvrigt ville det nok ikke være populært hos barnets mor, hvis vi pludselig ønskede at deltage i noget, så alt er godt som det er!
Nej kan desværre ikke se din mail-adresse. Jeg er helt ny debattør på netdoktor.dk. Har ledt efter kvinder som dig at tale med. Kan man sende pb'er herinde?
Jeg er også lige endt i samme situation
Barnet er ikke født endnu, så der er stadig tid til at beslutte om 'vi' skal have kontakt, hvordan og hvor meget.
Jeg vil meget gerne snakke med jer, der har nogle erfaringer med en sådan situation og hvad, der vil være godt at tage med i mine overvejelser.
Kommentarer
Grunden til at jeg skriver dette er desuden at jeg har oplevet dig lave præcist samme stunt over for mig selv i en tidligere debat og det gavner altså ikke nogen.
CITAT SLUT
Jamen jeg skriver jo, jeg nu trækker mig. Jeg beklager du opfatter mig på den måde, jeg skriver i den bedste mening, men bliver misforstået.
Kan jeg gøre mere end love, jeg aldrig skriver i en debat om parforhold mere.
Hvis du virkelig har stået i samme situation som mig, - at din mand og faderen til dine børn var dig utro og fik et nyt barn - så er det jo lige sådan en som dig jeg har ledt efter
Ikke til at få skudt i skoene hvad der er godt for det nye barn osv., men hvis du vil fortælle mig hvordan du fik det til at fungere, hvordan du forholdt dig til det nye barn, hvordan jeres fælles børn forholdt sig til det nye barn osv., så vil jeg blive rigtig glad.
Kan jeg gøre mere end love, jeg aldrig skriver i en debat om parforhold mere."
Du bør jo netop IKKE trække dig, det er blandt andet det der er pointen i det jeg skrev før.
Tvært i mod bør du uddybe yderligere.
Du mener ikke at du skriver med en for hård tone, så må du vel forklare Camilla hvorfor du ikke mener at det er tilfældet og få syn for præcist hvad du har skrevet som hun oplever som værende for hårdt. Så vil der i de fleste tilfælde ske det at det enten går op for dig at hun har ret (så er du "vokset" en smule som menneske) eller det går op for hende at det du skrev ikke skulle forstås på den måde som hun oprindeligt opfattede det.
Hvis du mener at du bliver misforstået så hjælper det jo netop ingen ting at trække sig, så står misforståelsen jo ved, så du må forsøge at uddybe hvor det er du mener at du bliver misforstået i stedet og så få forklaret hvad det er du rent faktisk mener.
Det er ok, jeg forstår så bare ikke hvorfor du skrev i denne tråd.
Var det bare for at prøve at give mig dårlig samvittighed overfor et barn som jeg intet har med at gøre ?
Jeg har absolut ikke det der ligner dårlig samvittighed, det er ikke mit barn - ikke mit ansvar. Jeg har ikke gjort noget forkert i hele denne sag, det har min mand - og det er udelukkende hans ansvar om det barn skal se sin far, men ingen skal bestemme om jeg eller mine børn skal.
Mine store børn skal ved grød selv vælge hvad de vil, jeg kunne ikke drømme om at tvinge det barn ned i halsen på dem bare fordi deres far opførte sig uansvarligt, og det er han helt enig i. I øvrigt ville det nok ikke være populært hos barnets mor, hvis vi pludselig ønskede at deltage i noget, så alt er godt som det er!
Send mig gerne en mail
Barnet er ikke født endnu, så der er stadig tid til at beslutte om 'vi' skal have kontakt, hvordan og hvor meget.
Jeg vil meget gerne snakke med jer, der har nogle erfaringer med en sådan situation og hvad, der vil være godt at tage med i mine overvejelser.