Han var utro og blev far
For over 2 år siden var min mand mig utro med en meget ung pige og det endte med at de fik et barn.
Lang historie kort - han og jeg er sammen igen og har fået familielivet med vores to teenagere til at fungere. Det har været en lang og sej vej, men det går hele tiden fremad.
Han ser sit barn med min velsignelse, men jeg ønsker ikke at være en del af det, primært af hensyn til vores fælles børn som overhovedet ikke vil have noget med den unge mor eller barnet at gøre. Vi kender allesammen den unge pige og hendes familie og har gjort det i mange år.
Jeg føler mig bare temmelig alene i den her sag, næsten alle kender nogen der har været utro, men der er åbenbart ingen der har fået et barn oven i hatten.
Selvom jeg ikke ønsker for min værste fjende at stå i samme situation, kunne det være rart at udveksle meninger, holdninger, ønsker, fravalg og så videre med en anden, så kom endelig på banen hvis du kan byde ind med noget
Lang historie kort - han og jeg er sammen igen og har fået familielivet med vores to teenagere til at fungere. Det har været en lang og sej vej, men det går hele tiden fremad.
Han ser sit barn med min velsignelse, men jeg ønsker ikke at være en del af det, primært af hensyn til vores fælles børn som overhovedet ikke vil have noget med den unge mor eller barnet at gøre. Vi kender allesammen den unge pige og hendes familie og har gjort det i mange år.
Jeg føler mig bare temmelig alene i den her sag, næsten alle kender nogen der har været utro, men der er åbenbart ingen der har fået et barn oven i hatten.
Selvom jeg ikke ønsker for min værste fjende at stå i samme situation, kunne det være rart at udveksle meninger, holdninger, ønsker, fravalg og så videre med en anden, så kom endelig på banen hvis du kan byde ind med noget
Kommentarer
Det forstår jeg ikke, at man vil straffe et uskyldigt barn for at være født. De er da søskende.
Den unge pige, tjae, at du ikke ønsker at have med hende at gøre forstår jeg sandelig godt, men skylden ligger mest hos din mand.
Skyld og ansvar er placeret hvor det hører til, og har intet med sagen at gøre nu.
Jeg efterlyste andre som har stået/står i lignende situation og så er den ikke længere
Men det er en fri debat og jeg ville altså skrive min mening.
Jeg har lige fundet ud af, at min kæreste har været sammen med sin eks og at hun er gravid! Jeg har dog et spinkel håb om, at det ikke er hans barn, da hun eftersigende skulle have haft, en fast kæreste i samme periode.
Jeg er nødt til at forberede mig på, at det kan være hans barn.
Hvordan er i overhoved kommet igennem det? Er det det værd?
Jeg har altid sagt, at jeg ikke tilgiver utroskab, men jeg havde aldrig troet, at jeg skulle stå i denne situation - og det er jo ikke kun utroskab jeg skal tilgive, det er også et muligt barn, som vil være en evig påmindelse om, at han har været mig utro!
Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre:-( Jeg elsker ham og kan ikke se mig selv uden ham, men er jeg bedre tjent uden?
Kan du ikke, så hellere droppe ham nu inden I selv får børn. En mand/kvinde der er utro forsætter med det. Men prøver bare at skjule det endnu mere.
Det er min erfaring andre kan mene noget andet. Jeg ville aldrig byde mig selv den slags mere, men andre kan jo udholde det. Det må være op til den enkelte.
Undskyld at jeg ikke har svaret, jeg har simpelthen bare ikke været herinde og kigge i lang tid.
Du må meget gerne skrive til mig privat, så skal jeg prøve at hjælpe dig hvis jeg kan
Selvfølgelig er det en fri debat, men jeg har kogt suppe på de ting i næsten 3 år og er bare lidt træt af det
"En gang utro - altid utro" er vel en sandhed med modifikationer - eller ?
Er det virkelig ALLE der har været utro én gang der gør det igen?
Eller ... kan folk lære af deres fejl og lade være en anden gang ?
Jeg er måske stok naiv, men det har jeg i så fald valgt at være. Jeg har også valgt at give min mand en chance til og HÅBE (tro er måske overdrevet lige nu) at han ikke gør det igen.
Vi har to børn sammen, så det er lidt sent at tænke i de baner ... det skulle jeg i så fald have gjort for 19 år siden
Persille1: Jeg synes at når en anden bruger skriver et indlæg, som er et råb om hjælp fra ligesindede. Så skal du tale ordentlig eller blande dig uden om!
Du har tydeligvis ikke stået i samme situation, derfor kan det måske være svært at svare på hvad Skyggen13 skal gøre og mene. Det jeg tænker er nok bare, at hendes situation er meget meget følsom og derfor synes jeg det er hårdt at du fra første linie "angriber" hende.
Nej, jeg mener heller ikke det er barnets skyld, overhoved! Men det var vel sagen uvedkommende, specielt når nu du ikke ved hvad der er foregået, hvilke aftaler der er osv. Hovedspørgsmålet var jo netop et råb til ligesindede, der havde været i samme situation og ikke fordømmelse fra nogen der ikke har.
Det er ikke kun til dig Persille1, men jeg synes generalt at tonen kan blive hård og/eller fordømmende her på netdokter.dk (og andre steder på nettet) og det ærger mig. Derfor et opråb til alle brugere at sitet om at tænke før de taster! Der kan sidde en ulykkelig sjæl i den anden ende!
Jo, du kan tro jeg har været i samme situation og det ville jeg ikke byde mig selv igen. Jeg undskylder at jeg har en mening, men det har jeg.
Men en ting ved jeg, jeg er helt færdig med at sige hvad jeg mener i parforhold. For har man en mening, der ikke passer spørgeren, så får man det sandelig også at vide og nu også af dig
Vær rolig, jeg vil aldrig give min mening om parforhold mere, så fornærmer jeg ingen.
Vær rolig, jeg vil aldrig give min mening om parforhold mere, så fornærmer jeg ingen."
Selvfølgeligt får du det da at vide hvis nogen er uenig med dig.
Det er ligesom hele pointen med et debat forum? Altså at man kan debattere diverse emner frem om tilbage og forhåbentligt nå frem til en bedre forståelse for emnet end hvad man havde før man læste og deltog i debatten.
Hvis du har tænkt dig at trække dig hver eneste gang nogen retter på dig, er uenig eller som her, giver udtryk for at din opførsel er uacceptabel, så hører du altså gangske enkelt ikke hjemme på et debat forum.
Det kan desuden lige tilføjes at jeg ikke er enig med Camilla i at din tone er for hård. Det kan være svært at gennemskue hvor hård tonen rent faktisk er når det udelukkende står på skrift, noget som man som udgangspunkt bør lade personen som poster komme til gode indtil man har fået bekræftet hvordan det nu engang var meningen at det skulle forstås.
Men som sagt, jeg ser intet problem i din "tone", mens andre som du kan se har en anden opfattelse.
Der er så her debat elementet kommer ind og der kan derfor være mulighed for at Camilla får en anden opfattelse af det du skrev efter en nærmere uddybning fra din side eller at det går op for dig at din tone rent faktisk var for hård = så blev alle lige lidt klogere.
Hvis du konsekvent trækker dig, så er der ingen der får noget som helst ud af det og så kan du jo lige så godt droppe at hænge ud på et debat forum.
Grunden til at jeg skriver dette er desuden at jeg har oplevet dig lave præcist samme stunt over for mig selv i en tidligere debat og det gavner altså ikke nogen.