Jeg synes, jeg ser en stakkels ung pige på snart 19 år, der aldrig har fået lært, hvordan man behandler andre mennesker i hendes nærhed, og hvordan man med naturlighed fungerer i en familie.
Hun virker på mig meget rodløs, har åbenbart ikke skabt sig et selvstædigt indholdsrigt liv sammen med andre unge på hendes alder, og virker som om hun har et stort identitets problem.
Hun higer stadig efter sin fars opmærksomhed og betingelsesløse kærlighed på en helt forkert måde taget hendes alder i betragtning, og derfor selvfølgelig kommer til at fremstå som ganske forfærdelig.
Men ansvaret ligger jo ikke kun hos hende, men hos alle jer der har haft med hende at gøre fra hun var helt lille.
Nu står I midt i suppedasen for jeres manglende medvirken til at have gjort denne unge pige til en selvstændig ung kvinde, og hvad kan I så finde ud af. Intet andet end at vende hende ryggen og behandle hende på en helt umenneskelig måde, netop at ignorere hende…
Jeg tror, at I voksne har haft svært ved at være ærlig overfor hende, og jeg tror aldrig I har sat grænser og stillet krav til hende, så hun på naturlig vis kunne udvikle sig uden hele tiden at få især sin fars opmærksomhed.
Mener at alle børn lever bedst med den kontinuitet, der er hos grænsesættende og konsekvente voksne.
Men en ting ved jeg, jeg ville aldrig opgive at få et godt eller bare bedre forhold til hende, for hun er stadig en meget ung og usikker pige i min verden, og hun skriger jo på hjælp, spørgsmålet er så bare hvem der kan og vil hjælpe hende.
Kommentarer
Hun virker på mig meget rodløs, har åbenbart ikke skabt sig et selvstædigt indholdsrigt liv sammen med andre unge på hendes alder, og virker som om hun har et stort identitets problem.
Hun higer stadig efter sin fars opmærksomhed og betingelsesløse kærlighed på en helt forkert måde taget hendes alder i betragtning, og derfor selvfølgelig kommer til at fremstå som ganske forfærdelig.
Men ansvaret ligger jo ikke kun hos hende, men hos alle jer der har haft med hende at gøre fra hun var helt lille.
Nu står I midt i suppedasen for jeres manglende medvirken til at have gjort denne unge pige til en selvstændig ung kvinde, og hvad kan I så finde ud af. Intet andet end at vende hende ryggen og behandle hende på en helt umenneskelig måde, netop at ignorere hende…
Jeg tror, at I voksne har haft svært ved at være ærlig overfor hende, og jeg tror aldrig I har sat grænser og stillet krav til hende, så hun på naturlig vis kunne udvikle sig uden hele tiden at få især sin fars opmærksomhed.
Mener at alle børn lever bedst med den kontinuitet, der er hos grænsesættende og konsekvente voksne.
Men en ting ved jeg, jeg ville aldrig opgive at få et godt eller bare bedre forhold til hende, for hun er stadig en meget ung og usikker pige i min verden, og hun skriger jo på hjælp, spørgsmålet er så bare hvem der kan og vil hjælpe hende.