Indstillinger
Min gravide kæreste mistede følelserne på én aften...
Pænt goddag alle brugere af dette forum.. Jeg står med lidt af et problem som jeg håber i kan hjælpe mig med. Jeg skal forsøge at forklare historien bag problemet kort..
Sagen er den at min kæreste og jeg venter et barn i 7. uge, et barn som vi i fællesskab har valgt at beholde selvom det mildt sagt har været noget af en ups'er. Faktisk har vi kun været kærester i 2 måneders tid og babyen er umiddelbart blevet undfanget under vores første samleje, men til forskel fra tidligere forhold vi begge har haft, har det fra første smil til hinanden føltes fuldstændigt naturligt at vi skulle være sammen. Alting er gået ganske hurtigt for os, men alligevel har det været nemt at overskue fordi vi har haft så mange følelser tilstede. Hverken hende eller jeg (jeg kan naturligvis kun fortælle hvad hun har fortalt mig) har nogensinde oplevet sådan en spænding og energi i et forhold som vi har haft - alene det at vi har lagt i sengen og kigget hinanden dybt i øjnene imens vi holder hinanden i hånden har fået det til at kilde voldsomt i maven. Jeg er slet ikke i tvivl om at hun er min store kærlighed og hun har udtrykt det samme om mig. Med til historien hører også at vi begge har to børn fra et tidligere forhold i alderen 4, 5, 5 og 6. Der har hele tiden været perfekt kemi mellem hende og jeg samt vores børn, så ingen problemer der..
Sagen er nu den at hun tidligere for en hel del år tilbage har haft en kæreste som vel nærmest måtte gå under betegnelsen halv-psykopat (hvis ikke helpsykopat vel at mærke..). Han havde ofte vredesudbrud og slog hende engang imellem og da hun gik fra ham måtte hun have venner tilstede imens hun slog op samtidigt med at hun har måtte leve med hemmelig adresse siden.
I denne uge havde vi alle vores børn feriepasset og vi var sammen taget en tur med Oslobåden i et døgns tid fra tirsdag til onsdag for at nyde hinanden og bare være kærester. Aldrig i mit liv har jeg hygget mig så meget og turen gjorde mig blot endnu mere forelsket, og jeg kunne mærke at det samme var gældende for hende. Det var som at leve i et eventyr..
Torsdag aften sker der dog en ting som får vendt alting fuldstændigt på hovedet; en uheldig reaktion fra min side får hendes følelser til at ændre sig totalt... Vi har begge haft nogle dage med knap så meget søvn fordi vi bare har været sammen og hygget os og trætheden havde virkeligt sneget sig ind på os. Efter aftensmaden, som vi i øvrigt hyggede os rigtigt meget med, gik vi en tur for ligesom at få maden til at synke til bunds. Da vi kommer hjem igen fortæller jeg hende at jeg virkeligt godt kunne tænke mig at blive kysset på ryggen (det elsker vi begge i øvrigt), men hun siger at hun er ved at være godt træt så det måtte jeg få når hun har fået lov til at ligge og hvile sig i 20 minutter. Det accepterer jeg fuldt ud præcis, som jeg hele tiden har gjort - jeg er udmærket klar over at gravide kvinder i særligt de første uger er ekstra trætte, så selvfølgelig skulle hun have lov at hvile sig. Vi ligger os på sofaen og tænder fjernsynet og hun har placeret sig dybt begravet i mine arme. Da der er gået cirka et kvarter slår hun lige hurtigt øjnene op og jeg fortæller hendes lidt i sjov at de 20 minutter også snart er gået. Hun vil dog lige have de sidste par minutter og det er naturligvis også ok. Jeg er som sagt meget forstående overfor hendes træthed og lader hende sove i en time før jeg vækker hende og siger at vi hellere må gå i seng og at jeg så vil kysses på ryggen. Hun siger at hun ligger så trygt, godt og dejligt i mine arme men at jeg selvfølgelig skulle kysses på ryggen når vi kom ind i seng.. Jeg går ud for at tisse og børste tænder og går derefter ind og ligger mig i sengen og der går så et par minutter før hun kommer ind. Hun går bare lige ind, slukker lyset, ligger sig i sengen og falder i søvn - det eneste hun gjorde var at tage fat i min hånd. Jeg bliver lidt småfrustreret og tænker at det da ikke kan passe og i min træthedsrus er jeg så dum at tage tøj på og fortælle hende at jeg kører hjem og sover. Hun bliver irriteret på mig og beder mig skride for det gider hun ikke stå model til. Jeg fatter hurtigt hvor dumt det jeg havde gang i var og satte mig ned på knæ ved hende og sagde undskyld med det samme, men der kom ingen reaktion.. jeg tog det som et tegn på at jeg bare skulle tage hjem så det gjorde jeg. Desværre har hun hørt at jeg har smækket min bildør hårdt samt givet bilen lidt ekstra gas da jeg kørte ud af indkørslen i ren frustration over hvad der lige var sket.. Jeg lukker ikke rigtigt et øje hele natten fordi jeg har det dårligt over min opførsel og vælger derfor at købe en buket blomster klokken tidligt og køre ud med den allerede fra tidlig morgenstund for at sige undskyld, men hun har her ændret sig fuldstændigt som i virkeligt fuldstændigt...
Fortsættelse følger som et svar da der ikke må være mere end 5000 tegn i et debatoplæg...
Sagen er den at min kæreste og jeg venter et barn i 7. uge, et barn som vi i fællesskab har valgt at beholde selvom det mildt sagt har været noget af en ups'er. Faktisk har vi kun været kærester i 2 måneders tid og babyen er umiddelbart blevet undfanget under vores første samleje, men til forskel fra tidligere forhold vi begge har haft, har det fra første smil til hinanden føltes fuldstændigt naturligt at vi skulle være sammen. Alting er gået ganske hurtigt for os, men alligevel har det været nemt at overskue fordi vi har haft så mange følelser tilstede. Hverken hende eller jeg (jeg kan naturligvis kun fortælle hvad hun har fortalt mig) har nogensinde oplevet sådan en spænding og energi i et forhold som vi har haft - alene det at vi har lagt i sengen og kigget hinanden dybt i øjnene imens vi holder hinanden i hånden har fået det til at kilde voldsomt i maven. Jeg er slet ikke i tvivl om at hun er min store kærlighed og hun har udtrykt det samme om mig. Med til historien hører også at vi begge har to børn fra et tidligere forhold i alderen 4, 5, 5 og 6. Der har hele tiden været perfekt kemi mellem hende og jeg samt vores børn, så ingen problemer der..
Sagen er nu den at hun tidligere for en hel del år tilbage har haft en kæreste som vel nærmest måtte gå under betegnelsen halv-psykopat (hvis ikke helpsykopat vel at mærke..). Han havde ofte vredesudbrud og slog hende engang imellem og da hun gik fra ham måtte hun have venner tilstede imens hun slog op samtidigt med at hun har måtte leve med hemmelig adresse siden.
I denne uge havde vi alle vores børn feriepasset og vi var sammen taget en tur med Oslobåden i et døgns tid fra tirsdag til onsdag for at nyde hinanden og bare være kærester. Aldrig i mit liv har jeg hygget mig så meget og turen gjorde mig blot endnu mere forelsket, og jeg kunne mærke at det samme var gældende for hende. Det var som at leve i et eventyr..
Torsdag aften sker der dog en ting som får vendt alting fuldstændigt på hovedet; en uheldig reaktion fra min side får hendes følelser til at ændre sig totalt... Vi har begge haft nogle dage med knap så meget søvn fordi vi bare har været sammen og hygget os og trætheden havde virkeligt sneget sig ind på os. Efter aftensmaden, som vi i øvrigt hyggede os rigtigt meget med, gik vi en tur for ligesom at få maden til at synke til bunds. Da vi kommer hjem igen fortæller jeg hende at jeg virkeligt godt kunne tænke mig at blive kysset på ryggen (det elsker vi begge i øvrigt), men hun siger at hun er ved at være godt træt så det måtte jeg få når hun har fået lov til at ligge og hvile sig i 20 minutter. Det accepterer jeg fuldt ud præcis, som jeg hele tiden har gjort - jeg er udmærket klar over at gravide kvinder i særligt de første uger er ekstra trætte, så selvfølgelig skulle hun have lov at hvile sig. Vi ligger os på sofaen og tænder fjernsynet og hun har placeret sig dybt begravet i mine arme. Da der er gået cirka et kvarter slår hun lige hurtigt øjnene op og jeg fortæller hendes lidt i sjov at de 20 minutter også snart er gået. Hun vil dog lige have de sidste par minutter og det er naturligvis også ok. Jeg er som sagt meget forstående overfor hendes træthed og lader hende sove i en time før jeg vækker hende og siger at vi hellere må gå i seng og at jeg så vil kysses på ryggen. Hun siger at hun ligger så trygt, godt og dejligt i mine arme men at jeg selvfølgelig skulle kysses på ryggen når vi kom ind i seng.. Jeg går ud for at tisse og børste tænder og går derefter ind og ligger mig i sengen og der går så et par minutter før hun kommer ind. Hun går bare lige ind, slukker lyset, ligger sig i sengen og falder i søvn - det eneste hun gjorde var at tage fat i min hånd. Jeg bliver lidt småfrustreret og tænker at det da ikke kan passe og i min træthedsrus er jeg så dum at tage tøj på og fortælle hende at jeg kører hjem og sover. Hun bliver irriteret på mig og beder mig skride for det gider hun ikke stå model til. Jeg fatter hurtigt hvor dumt det jeg havde gang i var og satte mig ned på knæ ved hende og sagde undskyld med det samme, men der kom ingen reaktion.. jeg tog det som et tegn på at jeg bare skulle tage hjem så det gjorde jeg. Desværre har hun hørt at jeg har smækket min bildør hårdt samt givet bilen lidt ekstra gas da jeg kørte ud af indkørslen i ren frustration over hvad der lige var sket.. Jeg lukker ikke rigtigt et øje hele natten fordi jeg har det dårligt over min opførsel og vælger derfor at købe en buket blomster klokken tidligt og køre ud med den allerede fra tidlig morgenstund for at sige undskyld, men hun har her ændret sig fuldstændigt som i virkeligt fuldstændigt...
Fortsættelse følger som et svar da der ikke må være mere end 5000 tegn i et debatoplæg...
Kommentarer
Hun fortæller mig at hun ikke er sikker på at hun kan bruge min undskyldning til noget og at hun har lagt og været bange hele natten pga. et flashback hun har fået fra hendes voldelige ekskæreste.. Hun var både bange og chokeret. Hun fortæller mig at hun aldrig igen vil udsætte sig selv, hendes børn eller vores baby i hendes mave for noget lignende hendes voldelige ekskæreste, og det kan jeg også forstå og det fortæller jeg hende også. Her skal der lige siges at jeg aldrig i mit liv kunne finde på at røre hverken hende, hendes børn eller vores kommende barn på nogen måde, ej heller vores inventar af enhver slags og det gjorde jeg heller ikke den aften. Jeg talte endda med en stemmeføring i mit normale toneleje. Men det der åbenbart har skræmt hende er at jeg har smækket bildøren hårdt samt givet den lidt ekstra gas på vej ud af indkørslen. Hun fortæller mig at hun lige nu ikke kunne finde ud af hvad hun ville pga chokket så hun ville gerne have lidt tid til at tænke over tingene. Det fortæller jeg hende at jeg accepterer samtidigt med at jeg klemmer hende trygt i hånden og giver hende et dybt kys på hendes pande. Jeg tager derefter hjem igen og venter blot på at høre fra hende da jeg sagde at hun ville ringe eller skrive en sms til mig senere på dagen.
Efter et par timer sender jeg hende en sms hvor jeg forklarer hende hvor dårligt jeg har det med at have givet hende et flashback og at jeg virkeligt virkeligt undskylder det og at det aldrig har været min mening på nogen måde at skræmme hende. Jeg skriver også hvor meget hun betyder for mig, hvor meget hendes børn betyder for mig og at jeg kun vil passe godt på dem og vores kommende barn. Hun skriver koldt og kynisk tilbage at lige nu føler hun ingenting og at hun hverken har lyst til at holde om mig eller at kysse mig. Jeg bliver rigtigt ked af det over den besked og jeg svarer hende at jeg kun vil passe godt på dem og at jeg håber at hun snart føler anderledes. Jeg blev seriøst fuldstændigt tom indvendigt og brød totalt sammen.
Om aftenen skriver hun dog at hendes mor har inviteret på sen grillmad og at hun kommer forbi for at hente mig om 20 minutter. Hun skrev også at hun elsker mig. Jeg blev lettet og glad og tænkte at hun nu havde samlet følelserne igen. Hun henter mig på min adresse og vi kører sammen hen til hendes mor, hygger med god mad og kører derefter hjem til hende. Jeg kan mærke at der er noget som ikke er helt som det plejer, men alligevel nusser jeg hende på ryggen mens vi ligger tæt i sengen og kysser hende godnat da vi skulle sove. Den næste morgen er det som om at det er svært at få den sædvanlige øjenkontakt med hende og da jeg fortæller hende at jeg elsker hende svarer hun at det ved hun godt. Jeg var ikke et sekund i tvivl om at der stadig var noget galt..
Vi spiser morgenmad sammen og tager derefter til et formiddagsarrangement i den sportsklub vi begge er medlem af. Om aftenen er der en kæmpe fest i byen med blandt andet bierfest som vi begge skal deltage i selvom ingen af os skal drikke, så hun sætter mig af ved mit hjem så jeg kan gøre mig klar imens hun kører hjem til sig selv og gør sig selv klar. Efter kort tid modtager jeg en sms fra hende hvor der står at vi bliver nødt til at have en snak før festen. Jeg begynder her at ane hvad der sker...
Mine bange anelser blev en realitet da hun kommer og fortæller at hendes flashback har fået hende til fuldstændigt at ændre følelser for mig. Hun synes stadigvæk at jeg er verdens sødeste og dejligste mand, men hendes kærlighedsfølelser er forsvundet efter den uheldige episode. Hun siger at jeg må selvom jeg stadig vil med til den bierfest, men jeg vælger at takke nej da jeg ville have rigtigt svært ved at fungere ordentligt med den meddelelse jeg lige havde fået. Det skal dertil siges at vi skulle afsted sammen med nogle af hendes kollegaer som jeg aldrig har mødt. Jeg spørger hende hvordan jeg skal opfatte vores forhold, men det kan hun ikke svare mig på - vi er ikke kærester men vi er stadig ikke gået fra hinanden. Hun har brug for tid til at tænke og eventuelt finde følelserne tilbage. Hun sagde også at hun aftenen forinden og samme morgen havde forsøgt at genkalde følelserne, men de kom ikke.
Jeg var totalt grædefærdig og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, så jeg forfattede hende et brev om hvad jeg tænkte om vores forhold, hvad vi har oplevet sammen og hvad jeg føler for hende. Det brev sender jeg til hendes mail og sender hende en sms om at jeg har sendt en mail med et brev. Hun svarer midt om natten kort tilbage at hun har læst den og at hun vil skrive senere.
I løbet af i dag har hun så sendt nogle meget korte beskeder og nogen former for kærlighed overhovedet. Hun er nu også i tvivl om hun skal beholde barnet. Jeg ved vitterligt ikke hvor jeg har hende henne og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er helt færdig.
Hvad siger eksperterne? Hvordan skal jeg forholde mig? Er forholdet dødt eller skal jeg kæmpe?
Dbh, Morten
Det løb mig koldt ned ad ryggen, da du beskrev jeres situation. Jeg er bange for min reaktion ville være helt den samme. Jeg ved, når man kan gøre en ting en gang, så kan man gøre det flere gange. Det ved hun sikkert også og er derfor kommet i en voldsom tvivl.
Hvor har jeg ondt af hende. Liggende i sengen tager hun din hånd i fuldstændig tillid. Hun er gravid og så opfører du dig på den måde.
Der er bestemt noget egenkærligt i din beskrivelse. Tænk at mene, hun bare skal vågne op og kysse dig på ryggen, når hun er træt og trænger til at sove. Selv om hun ikke havde været gravid mener jeg det er en underlig opførsel, du udviser.
Og det har hun også ment. Jeg forstår godt hun er blevet meget betænkelig. Ikke engang til, tænker hun.
Hvis jeg skal være ærlig mener jeg ikke du er det menneske, du beskriver om dig selv.
Og så må du meget undskylde, jeg skriver så ærligt, hvad jeg mener. men selv om det nu er mange år siden jeg var gift med en psykopat, så er det noget man er på vagt over for. Jeg forstår sandeligt godt hun er blevet meget betænkelig. Stakkels hende, hun er gravid og troede hun havde fundet den rigtige og så opfører du dig så hjerteløst.
Du skriver for resten kvinder er trætte især i begyndelsen af svangerskabet,
det har jeg ikke oplevet. Men senere bliver man måske meget træt og har brug for hensyn. Især den sidste tid af graviditeten. De tanker slås hun sikkert også med.
Sådan har hun måske også oplevet sine graviditeter og når du kan udvise den adfærd allerede nu, hvordan så senere. Det vil jeg tro hun tænker. Det ville jeg selv gøre. Når du kan opføre dig på den måde allerede efter så kort tid forstår jeg så absolut hendes reaktioner.
Jeg tror hun har fået et voldsomt chok da du pludselig viser du dig fra en meget ubehagelig side. Jeg kan næsten føle, hvordan hun har det.
Om du kan vinde hende tilbage, måske, måske ikke. Du skal vist gøre dig meget umage for ikke at vise den side igen, som du åbenbart indeholder. Jeg tror der går meget lang tid før hun tør vise dig tillid igen. Der skal virkelig kæmpes.
I har kendt hinanden i så kort tid at hendes følelser endnu er ganske nye og nemt kan forsvinde. Undskyld jeg siger det rent ud, men hvis det var mig ville jeg være meget betænkelig på at starte et nyt forhold, når du allerede nu viser du har en ubehagelig side.
Jeg ville ikke føle mig tryg og det gør hun heller ikke kan jeg forstå.
Andre vil måske mene det ikke er så slemt. Det ville det sikkert heller ikke være, hvis I var ganske unge og ikke havde børn i forvejen. Unge nyforelskede mennesker tilgiver lettere. Men har man en gang prøvet at være gift med en psykopat, så bliver man bestemt utryg ved den behandling du gav hende.
Hvis du i stedet for at fare ud af døren havde sagt undskyld, taget hendes hånd og lagt dig til at sove, så havde hun nok lettere kunne klare det.
Ingen kan fortælle dig om hun kan tilgive din opførsel, det må tiden vise.
Jeg er sikker på beslutter hun sig til at beholde barnet vil du få en vanskelig tid. Hun vil ikke have tillid til dig og du vil blive prøvet. Kan du opføre dig, som du gjorde i begyndelsen på trods af hun sikkert kan blive afvisende, så har du måske en chance. Sådan ville min reaktion være.
Efter min mening prøver hun dig af ved at gerne ville have dig med til arrangementer, det var ikke klogt at du så ikke ville med til festen.
Jeg kan selvfølgelig kun udtale mig om, hvordan jeg selv ville have reageret, men jeg ville også have gjort sådan. Bare for at se reaktionerne. Der er forskellige ting man undersøger. Og det er jo på grund af de tidligere oplevelser.
Din kæreste har haft det rigtig svært med sin ex og derfor søger hun garanteret tryghed, stabilitet, rationalitet og forudsigelighed i en mand. Hun har brug for en voksen mand som kan tilsidesætte sine egne behov, holde hovedet koldt når tingene begynder at brænde på, som kan tale og forstå fornuft og som ikke handler i affekt.
Med dit lille show fik du vist hende at du ikke er nogle af de ting. Hvis du handler så barnagtigt over ikke at blive kysset på ryggen (!?!?!?) når I kun har været sammen i et par måneder, hvordan vil du så ikke opføre dig om et par år, når I begge er dødtrætte og skal få et live med 5 børn til at fungere?
Derfor er mit råd til dig at du straks skruer ned for dramaet. Ikke mere falden på knæ med blomster i hånden, ikke flere emotionelle udbrud og ikke flere storladne forsøg på at vinde hende tilbage.
Hvis du vil have hende tilbage må du vise hende at du er der for hende og at du er til at stole på. Støt hende igennem hendes graviditet samtidig med at du respekterer hendes følelser. Vær en god og stabil mand og lad være med at holde regnskab med hvor meget du har gjort for hende og på den baggrund forvente at du får noget igen. Måske kommer hun aldrig til at elske dig igen, men så skal du alligevel behandle hende ordentligt og være der for hende, hvis hun bliver mor til dit barn.
Beklager den direkte tone, men jeg må tilstå at jeg forstår din kæreste.
Held og lykke med det
Hun havde lovet dig en service – at blive kysset på ryggen – men var altså meget træt og ville gerne hvile sig først. Hun regner med at 20 minutter vil hjælpe. Du holder øje med tiden, og oven i købet minder du hende om det; noget der vil få enhver til at miste yderligere lyst.
Hun magter det ikke – og hvad er det, du vil have? En service, eller noget, hun virkelig har lyst til at give dig??? Du er ”sød” og lader hende sove en times tid, men forlanger stadig den service, hun har lovet dig – og da det så alligevel ikke kan blive til noget, så bliver du fornærmet, står ud ad sengen og tager hjem!!!
Helt ærligt – hvad i alverden bilder du dig ind? Ja, undskyld, men det lader slet, slet ikke til, at du på nogen måde er klar over, hvordan du på den måde fik trampet på hende og på hendes følelser.
Du var blevet lovet, at blive kysset på ryggen – og da hun var ærlig og fortalte dig, at hun var for træt – så var der ikke for to øre forståelse fra din side – du skrider bare, oven i købet med et fornærmet smæk med bildøren.
Jeg kan da i den grad godt forstå, at hun bliver i tvivl om dine følelser for hende – på den måde har du vist hende, at du forventer at blive serviceret af hende, hvad enten hun har lyst eller ej – og det har da intet med kærlighed og dybe følelser at gøre.
Er der virkelig noget ved at blive kysset på ryggen af en, der ikke har en dybfølt lyst til det -. og måske kun gør det, for at ”få fred” og få det overstået?
Det lader til, at det slet ikke faldt dig ind at tage hensyn og at det måske så var dig, der kyssede hende på ryggen og der efter puttede hende, så hun kunne få en god og rar nattesøvn – også selv om det var hendes ”tur” til denne ydelse.
I et parforhold bør og skal der ikke være millimeterdemokrati – ”du kan ikke blive kysset på ryggen, hvis ikke jeg bliver det” - og er der det, så går det galt, grueligt galt, og det er måske det, hun har fået smidt lige i hovedet ved den opførsel.
Om du/I kan redde jeres forhold ved jeg ikke, men du bør i den grad arbejde med dig selv, for den slags opførsel vil du givet vise igen og igen – på forskellige måder – hvis ikke du får arbejdet grundigt med det. Måske du skal overveje en session eller to ved en psykoterapeut.
Jo - det er al mulig grund til, at hun har trukket følehornene til sig.
Kan kun gentage mit forslag om, at du får noget hjælp til at arbejde med dig selv.
Så vidt jeg kan se så har i begge 2 "dummet jer" men din kæreste lyder altså temmelig "forstyrret" hvis du spørger mig.
Ja, din reaktion i situationen med kys på ryggen er ikke lige frem den smarteste, men hendes måde at håndtere situationen på er da endnu værre.
Det at hun lige pludseligt er for træt til at udføre den ønskede service bør selvfølgeligt være fuldt ud acceptabelt, men det synes jeg sådan set også at det lyder til at det er, medmindre at du smuttede i vrede fordi du ikke fik opfyldt dit ønske men på mig lyder det som om at det var pga hendes reaktion med bare at gå i seng og slukke lyset uden at sige noget, som så underforstået betyder "jeg er for træt, 20 minutter var ikke nok, måske i morgen" og hvis sidst nævnte er tilfældet så kan jeg sku sagtens forstå at du ikke havde lyst til at dele seng med hende natten igennem, det er jo dybt uforskammet og ikke en måde som man behandler et menneske som man respektere.
Hvis du var skredet selv hvis hun havde forklaret dig at det altså ikke bliver i aften alligevel, jamen så er det tilgengæld dig den er gal med
At hun så efterfølgende får nogle tilbagevendende associationer til problemer i tidligere forhold, pga din smækken med bil døren og ekstra gas er selvfølgeligt uheldigt, men den del kan aldrig blive din fejl.
Hvis hun har så stor tendens til at blive overvældet af negative følelser som stammer fra tidligere traumatiske oplevelser, jamen så skal hun da have noget professionel hjælp og det kan vidst kun gå for langsomt.
Du udviste vrede ved at smække en dør (som ikke engang var i hendes hjem) samt ved at accelerere hurtigere end hvad du normalt ville have gjort, so fucking what.
Vrede er en helt normal følelse ligesom glæde eksempelvis er det og begge bør være fuldt ud accepteret i en hver social relation.
Hvis man er oprigtigt vred så vil det kunne ses, høres og mærkes på personen, sådan er det bare, og det er sådan det skal være.
Hvis du ligger låg på så går det bare helt galt på et senere tidspunkt.
Det jeg vil frem til med den del er sådan set bare at hvis der ikke skal mere til for at hun får det skidt, jamen så har i et stort problem.
For mon ikke at du bliver sur en gang eller 2 i fremtiden også?
Hvad så? Skal du så skjule dine negative følelser for hende pga frygten for at "trigge" et flashback hos hende?
Jeg mener, hvis et vredes udbrud som ikke engang er rettet direkte mod hende som sådan, lige frem kan få flachbacks om vold til at poppe op, jamen så lyder det altså til at du kommer til at gå på liste-tå resten af livet hvis du vel og mærke vælger at blive i forholdet.
Mit råd sådan helt konkret er:
Lyt til de råd som du har fået af de andre med henblik på selvudvikling.
Jeg ville have meget at skrive til den del også men da de andre har sagt det jeg ville kunne bidrage med der, jamen så får du da bare fred for mig på det punkt.
Snak med hende om muligheden for professionel hjælp med henblik på at gøre hende i stand til at kontrollere hendes følelses liv noget bedre.
Det kan simpelthen ikke være rigtigt at der skal være så meget drama pga modparten bliver sur og hvis det konsekvent er tilfældet jamen så er hun simpelthen ikke i stand til at være i et forhold på nuværende tidspunkt.
Få en abort.
Jeg finder det svært tvivlsomt hvorvidt i to vil kunne give dette barn nogle ordentlige rammer men det er selvfølgeligt udelukkende vurderet ud fra indholdet i dit indlæg.
citat slut
Næe, ikke med jeres indstilling må jeg jo nok indrømme. Jeg tror de fleste kvinder vil skynde sig væk, når de får en sådan behandling.
Men det har I vist opdaget.
Citat
Det kan simpelthen ikke være rigtigt at der skal være så meget drama pga modparten bliver sur og hvis det konsekvent er tilfældet jamen så er hun simpelthen ikke i stand til at være i et forhold på nuværende tidspunkt.
citat slut
Deri har du ganske ret. Når man farer ud af døren, smækker bildøren og gasser motoren op, fordi man ikke bliver KYSSET på ryggen, bliver sur, fordi "tilgivelsen" ikke kommer ekspres, så kysseriet kan starte, så ville alle voksne mennesker sikkert tænke, det forhold må jeg vist hellere tænke alvorligt over.
Det er ikke hende, der ikke er i stand til at være i et forhold på nuværende tidspunkt.
Har man først været gift med en psykopat, så må man overveje hvor meget mere man kan og vil holde til.
Jeg ved godt der ikke er tale om en psykopat i dette tilfælde, men det drejer sagen sig ikke om. Det handler om, hvor meget mere man VIL stå model til.
Den slags barnligheder ville jeg råde hende til at gå langt udenom. Selv om jeg er imod abort ville jeg sikkert alligevel gøre det i dette tilfælde. Er hun fornuftig, så indser hun det forhold alligevel ikke holder. Jeg tror ikke på nogen ændrer sig.
Jeg vil dog ikke mene at der er noget psykopatisk ligefrem, i at smække en bildør og gasse lidt op. Det kan enhver normal person vist komme til i en fortvivlet tilstand.
Det lyder måske lidt hårdt, men jeg synes du skal bede hende få en abort, og så lad hende gå - hun har tydeligvis nogen problemer, og sammensat med din lidt umodne opførsel, giver det kun problemer fremadrettet.
Dog synes jeg du har vist hende hvor meget du vil ofte, og hvor meget du har fortrudt dine (knap så) "vilde" opførsel, og hvis ikke hun vil acceptere din undskyldning, så fortjener hun dig sikkert heller ikke.. Jeg tænker - hvis hun har givet udtryk for, at hun har hygget sig lige så meget som du fortæller her, så dropper hun dig sgu ikke bare på grund af en enkelt barnlig seance, samt en smækket bildør. For mig lyder det helt latterligt, og jeg tror en mand som dig ville være bedst tjent uden hende, hvis der virkelig ikke skal mere til at gøre hende så oprevet.
Så ved jeg godt hun er gravid, og har et traume, men det burde hun så måske få en snak med en professionel om, istedet for at håndtere det på en måde som går ud over andre. Måske var hun slet ikke klar til at stare et nyt forhold? Og så at beholde et barn, med en man har kendt i 2 måneder.. come on mand.. det har da vist aldrig været en god ide for nogen!
Mit råd: Se at kom videre. Lad hende sejle hendes egen fornærmede sø, og find dig en sød og mindre hysterisk kvinde. Jeg tror du er bedøvet af kærlighed, og når du får hende lidt på afstand, kan du sikkert godt se det ikke er dig, men hende som har overreageret her.
Det ville være helt fint om Falken kunne melde tilbage - hvilket jo også er meningen med et debatforum.
Vi andre kan gætte her fra og til evigheden - så måske Falken kunne få lidt mere "værktøj", hvis han kom tilbage med en reaktion på de hidtidige indlæg.
Jeg har løbende fulgt med i jeres svar men har på ingen måde haft psykisk overskud til at svare. I skal dog vide at jeg har læst alle jeres svar igennem grundigt og op til flere gange.
Først og fremmest vil jeg sige at jeg i første omgang har taget kontakt til min læge som jeg i første omgang vil have en samtale for at se hvorvidt der er brug for en psykolog eller ej. Jeg har en dobbelttid hos ham i morgen ved middagstid og så må vi se hvad han siger - jeg ved i hvert fald at jeg bliver nødt til at få gjort noget ved mit problem så jeg ikke reagerer på samme måde igen i fremtiden. Jeg kan godt se at det er en latterligt barnlig reaktion jeg havde ved ikke at blive kysset på ryggen og det indså jeg med det samme og det er hvad jeg skal arbejde på aldrig sker igen.
Dernæst kan jeg give en lille opdatering på vores forhold som nu er afsluttet. Som skrevet i mit første indlæg har jeg været meget splittet om hvad der sker og hvad som skal ske, ikke blot på egne vegne men også for hendes og dermed vores begges vegne. Jeg har groft sagt været meget i tvivl om hvad hun ville med os efter vores samtale i lørdags og derfor bad jeg hende om endnu en snak mandag formiddag så jeg kunne få svar på alle de spørgsmål jeg gik med i hovedet. Jeg spurgte hende hvordan jeg skulle opfatte os som par og om jeg skulle opfatte os som kærester fremover og til det svarede hun at jeg for min egen skyld skulle lade vær med at opfatte os som kærester - hun kunne dog heller ikke afvise at det aldrig kunne blive os igen. Hun kaldte mig endda stadig for verdens dejligste mand og fortalte mig mens hun holdte mig meget tæt at jeg på ingen måde fortjente det her, men at hun bare ikke følte dét længere. Jeg spurgte hende også om det i virkeligheden var episoden hvor jeg kørte hjem for at sove som var den egentlige grund, og til det svarede hun at det var det som udløste det hele.. Hun fortalte at hun efterfølgende havde tænkt over vores forhold og at hendes behov for at blive udfordret ikke blev dækket af mig. Den sidste har jeg virkeligt svært ved at forstå, for udover en voldelig ekskæreste har hun også haft en kæreste (ham før mig) som gennem hele deres forhold har været hende utro et par gange samt skrevet frækt og sendt frække billeder af sig selv til andre piger. Jeg ved at hun indtil en måned før hun møder mig stadig har knaldet lidt rundt med ham selvom han for længst har fundet sig en ny kæreste og at deres kontakt er forsvundet fuldstændigt en uge efter vi mødtes. Måske det er ham som spøger i kulissen igen, det skal jeg ikke kunne sige, men et forhold som det hun havde med ham vil jeg på ingen måde kunne give hende - for det første fordi jeg er så håbløst forelsket i hende at jeg meget hurtigt mistede interessen for andre kvinder totalt og fordi at jeg helt naturligt kun har været sød mod hende uden på noget tidspunkt at stille spørgsmålstegn ved de ting jeg gjorde for hende eller de penge jeg brugte på vores fælles oplevelser. Hun har på intet tidspunkt skulle bede om noget, jeg har helt og holdent gjort det af mig selv pga mine meget stærke følelser for hende. Det store spørgsmål her er så om det virkeligt kan være rigtigt at kvinder kan vrage en som forkæler hende så meget fordi de ikke bliver udfordret? Det er i hvert fald noget som jeg har meget svært ved at forstå...
Efterfølgende har hun efter egen beslutningen valgt at få en abort som finder sted i morgen. Ét eller andet sted er jeg lidt ked at at det skulle gå sådan med barnet, men det er nok det bedste i sidste ende. Jeg har tilbudt hende at være der for hende under aborten, men det afviste hun.
Men nå, historien er så ikke helt færdig her. Da vi jo har integreret alle børnene i forholdet ret tidligt og både børnene og begge os voksne er glade for hver af hinandens børn, tog vi i fællesskab en beslutning om at en halvanden uge gammel aftale om at tage i Legoland sammen i går stadig var en realitet. Eller rettere, under vores snak i mandags nævnte hun at hun stadig agtede at tage i Legoland på den gældende dag og at det stod os frit for om vi stadig ville med, hvilket jeg sagde ja til. Jeg holder meget af hendes børn og ville i det mindste have en sidste dag med dem så jeg kunne sige ordentligt farvel.. Samtidigt var mine børn jo blevet lovet at vi skulle afsted, så det var en ret nem beslutning at tage for mig.
Vi kørte til Legoland i hver vores bil og uden at følges ad og vi mødtes så ved indgangen. Attituden fra hendes side var helt i begyndelsen sådan lidt "hold-dig-væk-fra-mig-agtigt" men hendes børn var dog glade for at se mig. Hun tøede dog også nogenlunde op ret hurtigt selvom det var en smule svært for mig at starte en samtale med hende i og med at jeg på ingen måde vidste hvor jeg havde hende. Under besøget i Legoland oplever jeg dog enkelte små tegn som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal opfatte men som var ret tydelige hvad betød mens vi var kærester...
Fortsættelse følger...