Min kone er hidsig og voldelig.

lotte123

Der, hvor vi reagerede - alle som en - var i forhold til børnene, som du ganske glemmer i din iver for slå os andre oven i hovedet.

Vi alle foreslog ligeledes, at Henrik skulle søge hjælp til det her - og det er forhåbentligt sket.

Det er godt nok et stykke tid siden denne debat kom op - otte måneder, så du må da have brugt et stykke tid på at finde den frem - og jeg har derfor læst den igennem igen, og jeg fortryder ikke et eneste af mine ord fra den gang, som jeg stadig håber var en hjælp for Henrik.

At du øjensynligt synes, det er i orden, at hans kone har et sådant temperament, at hun hyler, skriger, slår løs på sine nærmeste, fortæller at DU da må have nogle voldsomme problemer.

Jeg foreslår, at du opretter en ny debat og fortæller om disse problemer, så kan det da være nogle kan komme med nogle forslag til dig.

Nickolai123

Hej Henrik.
Jeg kan se at dette emne er lidt gammelt, men jeg tænkte jeg lige vil give et svar da der har været lidt enighed ved andre debatorer imellem.

Det her er selvfølgelig kun min holdning og mening. Skal dog nok prøve at være objektiv.

Først og fremmest er det flot at stå frem indrømme disse problemer. Det kræver endten meget mod, eller at man bare har fået nok.

I den her sag bør du prioritere følgene:

1. Dine børn:
Her referere jeg til deres velvære, lykke og glæde.

2. Dig selv:
Kan du se dig selv i spejlet og smile og tænke "jeg er så glad for mit liv"

3. Din kone:
Er hun lykkelig over at det er sådan her?

Og mens du tænker over den prioritet så kommer der et meget kritisk spørgsmål.
Har hun nogensinde slået jeres børn?
Hvis svaret her er ja, hvornår startede det?
Og hvis du intet har gjort ved det, hvorfor?

Som andre har nævnt kan du tage kontakt til kommunen og forlange de hjælper. Så kan hun forhåbentligt få noget hjælp og de kan måske også hjælpe dig.
Det er også vigtigt at du siger fra og ser hende i øjnene når du siger at det her bare ikke okay. Alle kan blive sure, men der er en grænse. Man skal bestemt ikke blive hidsig over at du ikke kan finde noget i hendes taske, eller blive sur over at du ikke er glad pga. hun var sur tidligere.

Dine børn bør ikke udsættes for sådan noget her og de kan tage din kones raseri anfald til sig og bringe det videre til deres egne børn i fremtiden.

Når det så er sagt, så er livet for kort til at leve og være ulykkelig. Sørg for at dine børn har det godt, og så får du det selv bedre med dig selv. Når de har det godt så kan du se på om der ikke er måder at få det her til at virke på. Om det end er terapi eller skilsmisse. Hvis penge er et problem, så finder der hjælp at få mange steder. Du skal ikke udsætte dig selv for sådan noget her, og slet ikke dine børn.


Når alt det er sagt, så en lille besked til jer andre her inde.
Jeg syntes det er dejlig i vil prøve at hjælpe Henrik, men at være sure på hinanden spræder ikke en god stemning, uanset hvem der startede.
Husk på vi alle er mennesker med forskellige holdninger, tilgang til liver og erfaringer. Og jeg tænker ikke at der er nogen inde på den her side der vil skrive på et indlæg som dette og ikke mene deres ord godt.

Held og lykke med det Henrik, jeg krydser fingre for dig!

persille1

"Når alt det er sagt, så en lille besked til jer andre her inde.
Jeg syntes det er dejlig i vil prøve at hjælpe Henrik, men at være sure på hinanden spræder ikke en god stemning, uanset hvem der startede.
Husk på vi alle er mennesker med forskellige holdninger, tilgang til liver og erfaringer. Og jeg tænker ikke at der er nogen inde på den her side der vil skrive på et indlæg som dette og ikke mene deres ord godt."

citat slut

---

Nej, netop Nickolai123 , man mener det jo godt, når man skriver. Vi er ganske alm. mennesker der skriver og vel af forskellige grunde. Men jeg vil ikke finde mig i at blive "opdraget" på. Heller ikke af dig. Spreder du måske god stemning med din "opsang"
Jeg undrer mig virkelig over at voksne mennesker tillader sig at belære andre om hvilken mening det er korrekt at have.

Jeg har for et stykke tid siden besluttet mig for aldrig at svare i spørgsmål om parforhold netop for at slippe for den slags bemærkninger. Jeg deltager ikke her for at blive i dårligt humør.
Det er jo et flere måneder gammelt spørgsmål og svar der pludselig bliver taget op og kritiseret ellers havde jeg holdt mig væk.

vic2ria

Du skal stille din kone et ultimatum!
Og du skal gøre det både for jeres børns, din egen OG din kones skyld. Hun har en psykisk brist, lider måske af ADHD, og vil helt sikkert give nogle meget uønskede påvirkninger videre til børnene med sin voldelige optræden. Verbal vold er altså også vold. Tænk på de spots, tv har kørt om at tale pænt til andre.
Vi har i familien haft noget lignende inde på livet, da min ekssvigerdatter opførte sig på samme måde overfor min søn. Hun smed ham og "hans skrigeunge"- deres 1årige datter - ud, og fortrød, da hun pludselig ikke mere havde sin gratis hushjælp, elsker og pengeindtjener. Derefter smigrede hun sig tilbage, for igennem de næste 16 år at føre et til-og-fra ægteskab, med utroskab indimellem, indtil det endelig kom til skilsmisse for godt 1 år siden. Mit barnebarn, som nu er 18, har valgt at være hos sin far, og der er heldigvis kommet en sød og kærlig kvinde med et par bonusbørn ind i vores liv nu, hvor vi ikke længere har en hystade at være nervøs for i familien.