Ondt

Pernille92

Hei igen ..

Har en masse som jeg ska ha lette ingen tvivl om det .
Men mine forældre de tager mig ik seriøst / de gider mig ik ..

Men som du skrev at jeg var en som ja det er jeg efter jeg stoppede på efter , har ik rigtigt nogen venner der jeg bor de bor rundt omkring og det rigtigt svært at skrive med dem og fortælle dem om mine problemer , jeg syntes det er nemmere og snakke om .

Jeg vil gøre alt for at ku få det bedre og er ligeglad med hva jeg ska så gør jeg det.

Jeg vil ihvertfald ringe til min læge imorgen og be om en tid til samtale så de muligvis ku sende mig videre.:)


Jeg bor sammen med min kæreste , men ham syntes jeg bare ik rigtigt er den rette person til at snakke med det herom , han er mere en som støtter mig som han er rigtigt go til .:-)



Er rigtigt glad for du gider lytte til mig

Sofie45

Jeg sidder og tænker på, hvad du foretager dig i hverdagen, har du job eller er du under uddannelse, eller går du bare hjemme og keder dig.

Du skal ud blandt andre unge, du skal have et indhold i dit liv, for jeg tror, at du har alt for megen tid til at tænke på dine symptomer, og det giver dig stress og måske angst og et dårligt liv.

Tror at du har mange spændinger i din krop, derfor føler du alle disse forskellige symptomer.

Har siddet og læst alle dine indlæg her, og der er ikke noget der peger på alvorlig sygdom, men de peger mere i retning af at du er en følsom, usikker og ensom ung pige der har brug for god samtaleterapi.

Du har måske manglet omsorg i din barndom, så du ikke har den store selvtillid og mangler selvværd, ja det er rent gætteri.

Din kæreste er god til at støtte dig, og det er fint men du burde jo også kunne fortælle ham, hvad du føler og tænker og måske har været udsat for igennem dit liv.

Om du kan få tilskud til samtaleterapi ved jeg ikke, for ellers koster det jo en del, men snak med din læge, og fortæl ham eller hende at du er nød til at få hjælp nu på den ene eller anden måde.

Jeg ønsker dig alt godt, men du skal virkelig villet det her med dig selv, for det nemmeste er jo at sætte sig hen og gruble og tænke over hvor skidt du har det, og få ondt af dig selv, men det hjælper ikke.

Hilsen Sofie

Pernille92

Hei :-).

Nej går bare hjemme men håber at jeg starter på uddannelse efter sommerferien , men er bange for at det går galt at jeg bare stopper midt i det hele..

Os det med at man går hjemme så tænker man jo for meget på sine symptomer og hva man fejler og hva der nu ellers ka ske.

Har haft en meget dårlig barndom har ik fået kærlighed og omsorg og Hva man nu ska ha for og ha en go barndom.
Har følt mig som en voksen og skulle hjælpe mine forældre og søster.
Men kom i plejefamilie som var rigtigt hårdt men det hjalp mig videre derfra..:-)