Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Kan vitamintilskud give føleforstyrelser?

Redigeret 21 april, 2014, 03:01 i Vitaminer og mineraler
Hej
Jeg er en mand på 28 år.
Jeg skriver fordi jeg har fået taget blodprøver, og fundet ud af, at jeg havde mangel på D-vitamin. Min værdi lå på 30, som er noget under det det skal. Jeg gik til læge, fordi jeg havde fået en temmelig difus følelse i min højre læg. Som om det var svækket og der var et eller andet der summede let, uden det på nogen måde føltes som om det sov. Dette symptom forsvandt nærmest samme dag, jeg begyndte at tage d-vitamin tilskud.

Men efter jeg havde taget tilskud i en uge, kom der en let sitren (5-10 minutter) i tærerne i min venstre for. Derefter var det som om der blev trykket let på min 4. tå. eller som om, der var viklet et plaster om. Det varede ca. 2 uger. Om dagen var det som om det forsvandt når jeg gik og brugte foden, men det kom tilbage, når jeg sad stille i længere tid og specielt om natten og om morgenen, når jeg vågnede.
Efter jeg havde taget tilskud i ca. 3 uger, kom der så lige pludselig en temmelig kraftig summen i mine storetær, som varede ca. 4 timer. Det var værst, når jeg havde sko på. Det gik så over til at være en let brændende fornemmelse. Specielt i venstre for. Er lidt i tvivl om, der var noget i højre, eller om jeg bildte mig det ind. Det tog så af igen, den følgende aften. Så nogle dage efter, var det som om det brændte let under min venstre storetå, og det kom og gik lidt, og forsvandt så i går aftes. Så vågnede jeg op i nat og kunne mærke, at det brændte let under foden. Det gjorde det så det meste af formiddagen, men forsvandt omkring middag. Så Var der en let summen fra hæl og lidt op af benet, som forsvandt efter en times tid.

Jeg tager det der hedder D3-vitamin med 35 mikrogram af mærket apovit. Den første uge skulle jeg tage 2 om dagen og siden hen fortsætte med 1. Derudover tager jeg en multivitamin og hver anden dag ca. tager jeg en brusetablet (http://www.apotekeren.dk/produkter/kost ... 0-stk.aspx) som indeholder C-vitamin, B6-vitamin, B12-vitamin, calcium, magnesium og zink.
Multivitaminen tager jeg efter morgenmaden, D-vitaminen efter frokost og brusetabletten enten formiddag eller eftermiddag.

Var nede og høre lægen, en uges tid efter det begyndte i tåen, men hun sagde at det ikke var noget farligt, og så længe jeg var på denne vitaminkur, ville det ikke skulle undersøges yderligere. Hun så ikke noget om at det har summet og føltes brændende.


Undre mig meget over disse følelser. Blodprøven viste ellers ikke noget unormalt, mit blodsukker var som det skulle være. Håber der er nogen der ved noget om det her.
«1

Kommentarer

  • Hej Bobo

    Det lyder som ganske almindelige symptomer på D-vitamin-mangel.

    Her er en liste over symptomer, som man kan have ved D-vitaminmangel:

    • Følelse af ”svaghed” – muskeltræthed.
    • Smerter og nedsat kraft i musklerne – spec. lår, læg, skuldre og nakke.
    • Almen træthed.
    • Smerter i knoglerne.
    • Prikkende, stikkende, sovende, snurrende eller brændende fornemmelser i fødder og hænder.
    • Krampetendens i arme og ben.
    • Uoverkommelighedsfølelse
    • Depression
    • Ledsmerter.
    • Bredsporet og vraltende gang
    • Besvær med at rejse sig fra siddende til stående stilling samt at gå på trapper.

    Listen stammer fra to praktiserende lægers hjemmeside:
    http://www.cure4you.dk/749/D-vitamin.pdf

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Tak for svaret. Men er det ikke underligt, at disse symptomer først kommer efter, jeg er begyndt at tage tilskud?
  • Der kan være et problem med din store dosis B-12 vitamin fra brusetabletterne.

    Hvis man har en belastning med kviksølv, må man ikke indtage for meget methyl-B-12 vitamin.

    Et andet problem kunne være, at det B-12 vitamin, som er i dine bruse-tabletter er cyano-cobol-amin. Nogle mennesker tåler det ikke, da de ikke har enzymer til at koble cyano-gruppen fra.

    Du kan tjekke, hvilket B-12-vitamin det handler om, ved at skrive til firmaet, som producerer midlet.

    Naturligt B-12 vitamin hedder methyl-cobol-amin.
  • Ok. Jeg vil da prøve at droppe dem, og se om det hjælper.
  • Ikke for at skræmme dig, men med lavt d vitamin og føleforstyrelser og din alder, ville jeg være meget opmærksom på andre føleforstyrelser i kroppen. Er dit hvide blodlegemetal normalt ? Er du mere træt end normalt ?
  • Det tror jeg. Fik taget 7-8 blodprøver, og fik at vide, at det eneste der var galt, var underskud af d-vitamin.
  • Synes ikke umiddelbart jeg er mere træt end normalt.
  • Bobo


    Jeg vil også så nødig skræmme dig unødigt. Men nu har du åbenbart gået med føleforstyrrelser i et godt stykke tid. Dit D-vitaminniveau var ganske rigtigt lavt, men så lavt var det jo heller ikke at du ligefrem bør få de føleforstyrrelser. Men selvfølgelig, folk er forskellige.

    Jeg vil foreslå at du går til din læge igen og bliver henvist til en nervelæge, en neurolog. Grunden er, at de symptomer du beskriver også kunne være tegn på sklerose. Det kunne dog også være noget så uskyldigt som en nerve i klemme, eller D-vitamin mangel.

    Og derfor er det supervigtigt at det bliver udelukket. Skulle det ulykkeligvis være sklerose, er det endnu mere vigtigt at det bliver konstateret i en fart da hurtig opstart af behandling er helt afgørende.
  • Jeg har nævnt dette for min læge, men det udelukker hun. Hvis det var sclerose ville symptomerne vel heller ikke skifte sådan hele tiden. Pludselig være væk og så være der igen, ændre sig og være forskellige steder i foden.

    Har haft symptomerne i ca. 3 uger nu, og de har som sagt været meget variende både i intensitet og placering og følelse. Det har på intet tidspunkt været en smerte, der gjorde direkte ondt.
  • Nu kaldes sklerose blandt venner for "den store imitator", så det med at symptomerne kommer og går, flytter sig og kun er på den ene fod (som jeg lige forstod det) er desværre ingen garanti. Især i de tidligste faser af sygdommen.

    Under alle omstændigheder er det ikke normalt at en 28-årig ungersvend får føleforstyrelser i fødderne. En årsag må der jo være.

    Det kan selvfølgelig også være "noget psykisk"som stress - ud over de andre årsager, men sagen er, at lægen skal være pokkers sikker på at det ikke skyldes alvorligere sygdomme før den kommer på bordet.

    Hvis vitaminmangel som fx D-vitamin eller B-vitaminer var årsag, så ville jeg egentlig forvente at der var nogenlunde ens symptomer på begge fødder og ikke kun på den ene som du beskriver det.

    Personligt ville jeg nok få tvunget en henvisning til neurolog ud af min læge i et tilfælde som dit. Bare for at være helt sikker...
Log in eller Registrér for at kommentere.