Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Naturlægemiddel mod depression

Redigeret 4 februar, 2014, 16:34 i Åben debat om depression
Jeg kan ikke tåle anti-depressive så jeg har taget skeen i egen hånd og behandler migselv med et perikon præparat. Ren Natur. St. John's Wort som jeg bestiller i USA. Jeg har undersøgt præparatet's ægthed, styrke, standardisering osv og helt ærligt er det til at forstå når det er natur præparat fremfor alle disse kemiske stoffer de kommer i de anti-depressive medicinal giganterne sælger os til stor profit og med skadelige bivirkninger.

Jeg har taget urtemedicinen i 10 dage og venter på effekten. Nu har jeg ihvertfald gjort mit til at få det bedre på en fornuftig måde fri for skadelige bivirkninger.

Iøvrigt tar jeg B12, D3 og fiskeoile Omega 3,6,9 og øvrige kosttilskud, spiser så sundt og varieret som mulige, dyrker mindfulness og prøver ihærdigt at kommer ud i den friske luft og under himlen. Jeg har også en terapi lampe som jeg har haft stor gavn af.

Jeg kan næsten ikke gør mere for at lette min depression og det gir en stor tilfredsstillelse at det er på naturlige vis.

Jeg er så disillusioneret over lægestanden og deres sværgen til kemiske sammensat medicin og deres mistillid til alt naturligt. I Tyskland behandler lægerne depressioner (over 8 mill folk hvert år)netop med Echtes Johanniskraut- (perikon)- lægerne der er meget klogere. Faktisk i mange andre lande end lige netop Danmark er de praktiserende læger og psykiatere meget mere åben overfor alternativ medicin og behandling at vi burde skamme os over at være så stivsindede i vores lille andedam.
«13

Kommentarer

  • Trappede langsomt meget langsomt ud af min anti dep. Medicin købte velzina som også er perikon, fik det desværre værre og værre og endte i panik angst og ingen søvn , frygteligt om morgenen bange kan ikke være alene. Så er startet op på anti med igen. Vælger så og sige at jeg vil have mit liv igen. Lige nu slås jeg med de ledeste angst anfald fra morgen stunden. Så bliver nødt til og tage nerve beroligende , for og overleve til de virker. ville da lige som dig gerne klare den uden. Men det kan ikke klare papilangst. Så ligesom nogen tager hjertemed. Og andre noget andet. Held og lykke til dig. Kh
  • Ja må overgive mig og sige Godt du har gavn af de farmakologiske præparater. Og bliv ved at følge det bedste for dig. For nogen virker naturlægemidler, for nogen ikke. Jeg prøvede Cipramil for 3 år siden og fik angst og andre bivirkninger. Har prøvet 2 andre med bivirkninger jeg ikke kunne tåle- mest fysiske. Jeg lider mest af SAD men har også sorg jeg gennemlever efter dødsfald. Det kan medicin ikke hjælpe på. Jeg gør ting jeg skal for at overleve men dagene er grå og trist. Har dog ikke længere angst- kun lidt panik angst- så undgå de situationer det opstår i hvis jeg kan. Kan finde på at tage en Truxal hvis jeg skal noget der frembringer panikangst- ikke enormt virkningsfuld må jeg sige. Men vigtigt at lære nogle terapeutiske teknikker mod panikangst- evt mindfulness og distraktions teknikker. Håber ikke det er dine anti-depressive som gir dig panikangst?

    Desværre gav mit perikon præp. ikke det løft jeg ønskede men fred være med det. Det var værd at prøve og rimelig harmløst. Blev tilbudt endnu et anti-depressiv men sagde nej og fik en god samtale med en terapeut som virkede forløsende på mig og fik mig til at acceptere min tristhed og gi den plads. Gav mig styrke at møde et menneske med så meget indsigt og empati. Den samtale kan jeg leve på i lang lang tid.

    Håber du finder hvile og fred for din angst. Vælg det bedste for dig.

    Held og Lykke Quist.
    xxx
  • Tak skal du have. Jo det fremmer lidt angst og starte på dem. Hader det. Min krop husker det tydeligt selvom det er mange år siden . Det er desværre sådan det er før det bliver godt. Værst at jeg vågner tidligt og lidt panik, tager så en pille. Beroligende. Er nødt til her i opstarten. Hvilke mærker er prøvet hos dig ? Jeg tager paroxetin , og håber de igen vil virke for det her er ikke det sjoveste. Må gerne træde i kraft snart. Så jeg igen bliver mig. Pas på dig. Kh
  • Jeg har prøvet Cipramil, Sertralin og Venlafaxine. og sidst blev jeg tilbudt Seroquel men afslog. Jeg har ikke hørt om dit præp. Hvor længe har du taget det? Bivirkningerne skulle helst ikke fortsætte efter 3-4 uge højst. Det er synd for dig at du skal ha det så svært.
  • Har spist dem i 17. Ja du læser rigtigt. Havde en dep. Og led fra jeg var pur ung af angst. I perioder. Men pga af stress og perfektionist , du ved hjemmet i orden børnene i orden , manden osv. Det typiske der udløser en depr. Årene gik med mellem rum talte vi min læge og jeg om og stoppe men det blev aldrig til noget. Og pga. Omtale her og der og alle vegne besluttede jeg mig til og stoppe. I de senere år tog jeg og knækkede 20 mg altså 10 mg. Alt godt. Men så 1/4 jeg og tilsidst 1/4 hver anden dag. Stoppede så 27 dec 13. Og efter ca 3 uger på velzina perikon. Alverdens vitaminer men så brød helvede løs. Havde ligesom dig læst alt om perikon.
  • Jamen hvorn havde du det da du tog dem? mente du 17 år? Det lyder helt forkert at være på anti-depressive i så mange år. Især samme præparat. Men selvfølgelig hvis du havde det godt på det men det kan være skadeligt i så langt tid for hele organismen. Man skal kun behandle med anti-depressive i en periode- helst kort periode lissom al anden psykofarmaka. Mon ikke du stadig oplever abstinenser så kort tid efter din nedtrapning??? Det lyder ikke til at din læge har ret godt styr på det. Ha du talt med en terapeut? En psykolog eller anden? Jeg tror at når du har taget dem i så mange år må nedtrapningen foregår over rigtig rigtig langt tid i små doser.
    Men nu da du er tilbage på dem igen kan man kun håbe at hele dit system ikke er blevet fucked up ved langtids brug og nedtrapning. Men nu har du jo kun taget dem igen i nogle få uger- så angsten forsvinder vel? Det vil jeg håbe for dig. Men jeg vil hvis det blir ved- søge en psykiater evt. Eller en terapeut for at få gjort noget ved dine egentlig problemer- ocd-agtig måske?
    Det er syndt du skal ha det så svært.
  • Havde det godt i alle de år. Ja pest eller kolera årene gik bare. Svenskerene har steder hvor man bliver fulgt på vej. Abstinenser. Jo måske. Men som jeg skrev havde i flere år "kun " taget 10 mg. Når du læser om andre tager de tit helt op til 60 80. Mg. Ville da allerhelst være foruden. Lægen er indover og har her hvor det virkelig er panik. Været på psyk skadestuen da jeg ikke kunne klare og have det sådan. Tidligere har jeg rendt til alverdens alternativ beh. Også koniktiv behandling.inden jeg startede på med.
  • Meget op i tiden at perikon ikke er til egentlig depressioner.

    Håber du får det bedre snart. Godt du kan henvende dig på psyk når du har det skidt. Det gør jeg også.
    xxx
  • Perikon. Er lige nævnt i news. Hørte. Ikke det hele regner med det bliver gentaget.
  • Hej Pia Pil

    Det var ærgerligt, at du ikke havde gavn af perikon.

    Der er et par ting i dine indlæg, som jeg har lyst til at kommentere:

    Du skriver, at det er meget oppe i tiden, at perikon ikke er til egentlige depressioner. Nu ved jeg ikke, hvor du har det fra, der skrives og siges jo så meget. Men jeg synes lige, at jeg vil gøre opmærksom på, at der foreligger videnskabeligt bevis for, at perikon er mindst lige så effektivt mod depression som paroxetin og et ældre forsøg har vist, at effekten ligger på linje med de gammeldags tricykliske antidepressiver (imipramin), som stadig bruges ved svær depression.

    http://www.vitalraadet.dk/304+M56d79284d24.0.html

    (NB: man kan dog ikke bruge det tyske forsøg til at dosere efter, da det tyske præparat havde en anden styrke end de præparater, man normalt kan købe).

    Jeg har aldrig set bevis for, at perikon skulle virke mod angst.

    Når mange mennesker alligevel opgiver at tage perikon, tror jeg, at det hovedsagelig skyldes følgende:

    1. Man står helt alene med at skulle finde en dosis, der er lige tilpas. Jeg vil tro, at mange får en for lille dosis, fordi de – naturligt nok – følger vejledningen på pakningen. Men den vejledning er ikke nødvendigvis en hjælp. Her i Danmark har perikon jo kun været godkendt til tristhed – ikke til depression. Og derfor er vejledningen ikke tilpasset en egentlig depression.

    Det er jo lidt misvisende at sige, at perikon ikke er egnet til egentlig depression, hvis udtalelsen er fremsat på baggrund af forsøg med en dosis, der er for lille! Det samme gør sig gældende for ALLE antidepressiver: Hvis man tager en dosis, der er for lille, virker det ikke!

    2. Hvis man har angstproblemer, tror jeg ikke, at perikon er til nogen hjælp.

    3. Interaktionsproblemer, altså det problem, at perikon er meget tilbøjelig til at reagere med en eventuel anden medicin.

    Personligt tog jeg perikon i ca. 10 år, forebyggende mod depression. Jeg var meget tilfreds med perikon, men jeg var nødt til at holde op med at tage det, fordi jeg ifølge lægerne var nødt til at tage et blodpropforebyggende middel, som ikke kunne forenes med perikon, altså årsag nr. 3, interaktionsproblemer.

    Derudover skriver du, Pia Pil, i et indlæg fra i går kl. 23.01, at man kun skal ”behandle med antidepressiver i en periode – helst kort periode…”

    Det er klart, at man ikke skal behandle, hvis det ikke er nødvendigt. Men al erfaring fortæller, at det er skadeligt for hjernen at have den ene depression efter den anden. Og vi er altså nogle stykker, der vil få virkelig mange depressioner, hvis vi ikke forebygger. Jeg vil tro, at jeg er nødt til at tage antidepressiver resten af mit liv, og det er der mange, der er nødt til.

    Efter at jeg stoppede med perikon, klarede jeg mig i ca. 9 måneder, og så var den gal igen. Men heldigvis kunne Mirtazapin hjælpe mig.

    Jeg synes, at det er et voldsomt problem, at der tales så unuanceret om depression og om antidepressiver. Jeg har fulgt med i debatten i mange år, og jeg har lagt mærke til, at mange mennesker er meget påvirkelige over for de ting, der siges. Der er nogle, der glemmer, at ting, der siges på nettet, måske gælder for nogle mennesker, men ikke for alle. Og derfor kommer nogle mennesker til at træffe beslutninger, som er dårlige for lige præcis dem.

    Jeg synes, at det er fint, at disse ting debatteres, og at vi udveksler erfaringer. Men vi skal bare huske på, at folk er forskellige, og at medicin virker forskelligt på folk.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.