Spørgsmål vedr. depression

Brugernavn1

Her er en artikel fra BT.

http://www.bt.dk/danmark/forskere-antid ... anedannede

Du kan finde videnskabelige artikler om emnet ved google-søgning på engelsk.

Det er vel ingen hemmelighed, at psykiatere får brød på bordet ved at arbejde med syge mennesker?

Kameliadamen1

Hej Brugernavn

Normalt har jeg den opfattelse, at viden er et gode! Jo flere forskningsresultater, der bliver bragt, jo bedre grundlag har vi brugere af medicin for at træffe et fornuftsbaseret valg.

Men lige præcis hvad angår antidepressive midler, ser det ud til, at ellers udmærkede forskningsresultater kan skabe store problemer.

I forvejen er antidepressiv medicin et emne med sprængstof i. Når man begynder at tage antidepressiv medicin, lander man uafvidende i en ”skyttegravskrig”, hvor ingen af de ”krigsførende” er i stand til at forholde sig nuanceret til emnet. Og den ene part i krigen benytter sig desuden uden nogen form for skrupler af ufine tricks, så som vrængende at kalde medicinen for ”lykkepiller”, som om sygdommen depression blot helt banalt handlede om manglende lykke!

Retfærdigvis skal jeg dog sige, at jeg ikke har set dig, Brugernavn, bruge det forfærdelige udtryk ”lykkepiller”.

Indtil nu har vi vidst, at af forskellige typer psykofarmaka, er det udelukkende sovepiller og benzodiazepiner (altså beroligende medicin som f.eks. Stesolid), der er afhængighedsskabende på samme måde som morfin.

Lægerne har ganske vist bagatelliseret problemerne med at trappe ud af antidepressiv medicin, men i de fleste tilfælde går det fint, blot man trapper langsomt og forsigtigt ud. Dog er der to slags, som kan være meget vanskelige for nogle at trappe ud af, nemlig Seroxat og Efexor. Der er folk, der får forfærdelige ophørssymptomer med f.eks. stød i hjernen, mens andre klarer nedtrapningen fint, blot den foregår over lang tid.

Nu står der ikke noget i artiklen fra BT om, hvilke typer antidepressiv medicin den nye forskning handler om. Og sådan som jeg kender den omtalte psykolog Thomas Nielsen, er han en seriøs person. Men hvis jeg skulle være lige så ufin (!) som dig, Brugernavn,kunne jeg jo sige, at Thomas Nielsen naturligvis også – ligesom psykiaterne – skal tjene penge. Nu er Thomas Nielsen professor emeritus, men han repræsenterer vel psykologerne, og de er vel interesseret i at få flere depressive behandlet med psykologbehandling!

Når jeg mener, at lige netop disse forskningsresultater vil skabe problemer, så er det, fordi der er folk, disse forskningsresultater ikke er relevante for, nemlig folk med svær depression. Og mærkeligt nok, er det måske mest de svært depressive, der er lydhøre over for kritik af antidepressiv medicin.

Al forskning tyder på, at det er mere skadeligt for hjernen at have den ene svære depression efter den anden i årevis end at tage et antidepressivt middel forebyggende mod depression. Og det er mere skadeligt for hjernen at være i en depressiv tilstand i årevis end at tage medicin mod tilstanden.

Dér, hvor denne nye forskning kan have relevans, er ved lettere depressioner, hvor lægerne i flere år har sagt, at psykoterapi er at foretrække frem for medicin.

Så den nye forskning ændrer vel ikke noget ved de anbefalinger, der eksisterer i forvejen. Men desværre er der en risiko for, at disse nye forskningsresultater vil skræmme nogle svært depressive fra at modtage en nødvendig medicinsk behandling.

Mange hilsner

Kameliadamen

narcisa29

Rigtig godt svaret, Kameliadamen
Mvh, Narcisa

Brugernavn1

Jeg er enig i, at debatten om psykiatrien og den medicinske behandling ved depression har været unuanceret.
Personer med en svær depression har et behov, og det er oftest medicinsk behandling (samt andre tiltag).
Derimod er det ikke nødvendigvis en fordel at behandle personer med lette til moderate depressioner medicinsk, idet bivirkningerne ved den medicinske behandling kan overstige / overstiger den positive effekt.

Det er min holdning, at medicinal-producenterne ikke har informeret lægerne korrekt.
Jævnfør oplysninger i Prof. Peter C. Gøtzshe´s bog: "Dødelig medicin og organiseret kriminalitet".
Derfor har heller ikke lægerne informeret deres patienter korrekt om fordele og ulemper ved den medicinske behandling.

Jeg har forståelse for, at svært deprimerede, som har brug for og er afhængig af deres medicin, føler sig sårbare i den offentlige debat om emnet, men det er nødvendigt, at de let til moderat deprimerede og deres pårørende får tilgang til reelle oplysninger om fordele og ulemper, så de har mulighed for at tage et fornuftigt og kvalificeret valg.

PS. Angående brug af ordet Lykkepiller, så er det en betegnelse, som alle er kendt med, hvorfor jeg også bruger denne. Jeg ser ikke noget nedgørende i betegnelsen.

Kameliadamen1

Hej Brugernavn

Jeg er fuldstændig enig! Dog ikke i dit synspunkt angående betegnelsen ”lykkepiller”.

Det er da meget muligt, at der er nogle, der bruger udtrykket som en neutral og velkendt betegnelse. Jeg har faktisk selv mødt enkelte, der bruger udtrykket på den måde – endda en praktiserende læge, der brugte udtrykket i et forsøg på at tale ”patienternes sprog”!

Men det er min overbevisning, at netop dette udtryk er årsag til en masse misforståelser – især i medierne. Når en medicin, der i visse situationer kan være livreddende, bliver betegnet på en måde, der kun kan føre til en misforstået og fejlagtig opfattelse af sygdommen depression, er det dybt skadeligt.

Mange hilsner

Kameliadamen

Brugernavn1

Tak til Kameliadamen for svar.

Har du set denne artikel skrevet af en praktiserende læge:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artike ... ndsproblem

Kameliadamen1

Hej Brugernavn

Nej, den artikel har jeg ikke set før.

Der skrives og siges så meget. Udsendelserne På DR så jeg ikke. Men ud fra de små brudstykker, jeg tilfældigvis zappede ind i, at dømme, var det mit indtryk, at de var tendentiøse.

Jeg orker ikke tendentiøs debat.

Mange hilsner

Kameliadamen