Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Zoloft, Venlafaxin og Sertralin -FORHØJET BLODTRYK.

Redigeret 30 marts, 2016, 04:36 i Spørg Netdoktors brugere
Hej
Jeg må leve med det grundvilkår, at jeg har tilbagevendende depression.
For flere år siden fik jeg Fontex, men det gav mig blålige store pletter rundt på kroppen.
Jeg har i 7 år taget Cipramil, men bivirkningerne blev for generende, særligt lange søvnlæse nætter sled hårdt på hele min tilværelse, så jeg valgte sammen med min læge at skifte medicin. Jeg blev derefter sat i behandling med Venlafaxin, og for at gøre en lang historie kort endte jeg på hjerteafdelingen med et blodtryk på 166/230. Jeg stoppede øjeblikkeligt med medicinen og oplevede mit livs helvede i 5 døgn. Underligt nok er Venlafaxin vist ellers kendt for, at det kan give for lavt blodtryk.
Herefter startede jeg i samarbejde med psykiater på Zoloft, og resultatet var et stigende blodtryk, så det blev jeg trappet ud af. Her til morgen startede jeg optrapning på en ny medicin igen -50 mg Sertralin, men allerede her til aften kan jeg konstatere at mit blodtryk er steget til 105/175. Jeg får 50 mg Losartan for mit blodtryk. Øv :-(
Er der nogen, som kan nikke genkendende til min historie - nogen for hvem det måske med samme tendens er lykkedes at finde en medicin, som ikke har givet forhøjet blodtryk? Jeg er ved at miste modet - hvad nu, hvis jeg slet ikke tåler nogen form for medicin? Jeg kan ikke leve med depression, men mit hjerte kan ikke tåle yderligere belastning. Håber nogen derude kan hjælpe.
Den fortvivlede
«1

Kommentarer

  • Hej Pbd

    Jeg har begge helbredsproblemer, sådan at forstå, at jeg både er nødt til at tage et antidepressivt middel og blodtryksmedicin. Det er klart, at jeg har spekuleret på, om der er en sammenhæng, men jeg er ikke nået til et klart svar.

    Det kan jo også være den stress, som jeg kæmpede med, og som førte til depressionerne, der var årsagen til højt blodtryk.

    Derudover synes jeg, at det virker logisk, hvis SNRI’er, altså de antidepressive midler, der både påvirker serotonin og noradrenalin, så som Venlafaxin, påvirker blodtrykket, fordi noradrenalin er tæt beslægtet med adrenalin, der jo er et stresshormon.

    Jeg tager også en kopi af losartankalium, men inden for de sidste halvandet års tid har jeg kunnet nedsætte min dosis af blodtryksmedicin til det halve. Jeg er gået fra 100 mg til 50 mg. Derudover får jeg det vanddrivende middel Sparkal, hvor jeg også er gået ned på halv dosis, og mit blodtryk er stadig fint, hvilket vil sige, at jeg måske snart kan gå yderligere ned i dosis.

    Så den problemstilling, du nævner, er ikke så akut for mig. Men det er klart, at jeg har overvejet, hvordan det hele hænger sammen.

    Når jeg skriver her, så er det også, fordi der er et par ting i dit indlæg, som undrer mig:

    Du nævner nogle mål for dit blodtryk: 166/230 og 105/175

    Det forvirrer lidt. Man plejer altid at nævne det systoliske (altså det højeste tal) først, men under alle omstændigheder er der tale om et meget højt blodtryk. Er dit blodtryk normalt, hvis du ikke får antidepressiv medicin?

    Derudover vil jeg gøre opmærksom på, at Zoloft indeholder det virksomme stof sertralin, så når du siger, at du måtte trappe ud af Zoloft, fordi det gav dig højt blodtryk, og at du herefter begyndte på Sertralin, virker det lidt mærkeligt, for Sertralin er en kopi af Zoloft, så hvis du får højt blodtryk af Zoloft, så er det logisk, at du også får højt blodtryk af Sertralin, da Sertralin er en kopi af Zoloft.

    Desværre har jeg ikke noget godt råd til dig. Jeg får Mirtazapin som antidepressivt middel. Men det er nok ikke nogen god ide, at du får det, da det er et SNRI og altså er kendt for at kunne give forhøjet blodtryk.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej
    Først og fremmest tusind tak for din respons, jeg er ny bruger herinde, så hvor er det dejligt at opleve, at nogen så hurtigt gider bruge tid på at give mig råd og vejledning.
    Du har ret mht. blodtrykstallene - dem har jeg fået byttet om. Da mit blodtryk var på sit højeste, var jeg uden tvivl også stresset, men det var så højt, at det blev vurderet, at Venlafaxin var hovedårsagen. Jeg har, som skrevet, fået antidepressiv i mange år, men jeg har faktisk aldrig sat mig meget ind i det, da jeg blot har stolet blindt på lægerne. Det gør jeg ikke mere, og derfor skriver jeg her.
    Jeg bliver noget forundret over at læse, at Sertralin er kopi af Zoloft. Jeg har fået dem ordineret at psykiater for 2 dage siden, fordi jeg skulle prøve dem, da jeg har reageret negativt på både Venlafaxin og Zoloft! Generelt har jeg været utryg, når jeg har talt med psykiatere, fordi de siger noget forskelligt - til tider direkte modstridende - og jeg oplever, at det er tilfældigt, hvad de tilbyder mig. Ved den sidste psykiater belv Venlafaxin først foreslået, selvom dette netop var årsagen til mit meget høje blodtryk, hvilket også står i de papirer fra lægen og en anden psykiater, som hun har fået. Da jeg gør psykiateren opmærksom på dette, siger hun, at så prøver vi Sertralin!
    Jeg har normalt blodtryk, når jeg ikke får medicin, så der er desværre nok ikke tvivl om, at mit blodtryk er særligt sensitiv over for den type medicin. Mon jeg skal over i en anden gruppe antidepressiver?
    Jeg ville ønske, at der var en psykiater, som havde tid til at sætte sig ordentligt ind i min situation, så jeg fik en kvalificeret vurdering. Jeg er ved at være træt af dette "medicin-cirkus", og jeg er bekymret for, om det skader mit i forvejen påvirkede hjerte.
    Endnu engang tak.

    Hilsen pbd1154
  • Opsumering af lægemeidler du har anvendt men med negativ konsekvens (cave).
    Fontex (SSRI, Fluoxetin)
    Cipramil (SSRI, Citalopram)
    Venlafaxin (SNRI, Venlafaxin)
    Zoloft (SSRI, Sertralin) = Sertralin (SSRI, Sertralin), som Kameliadamen1 skriver.

    Opsumering af lægemidler som du ikke har forsøgt anvendt endnu.
    SSRI stoffer du ikke har anvendt:
    Paroxetin (den af SSRI'eren der oftest har bivirkninger, men ikke nødvendigvis for dig)
    Escitalopram (bør nok ikke forsøges, andet end måske som sidste mulighed, da du har reageret på citalopram og de basic set er det samme stof)

    SNRI (har oftere bivirkninger i form af bl.a. forhøjet blodtryk end SSRI) stoffer du ikke har anvendt:
    Duloxetin

    Jeg synes det ville være forkert af mig at forsøge at kaste mig ud i hvad du burde få, da jeg ikke kender nok til din situation. Listen ovenfor kan du dog bruge til at se, at der er flere muligheder tilbage, endda inden for samme gruppe af lægemidler som du har anvendt tidligere. Derudover findes der også andre løsninger end dem jeg har skrevet her.

    PS Lidt groft kan man sige, at hvis et lægemiddel tilhører samme gruppe som et andet lægemiddel, så har de et tema til fælles for hvordan de virker, men er ikke ens (hvis ikke det er samme aktive stof). Du har anvendt lægemidler fra grupperne SSRI og SNRI.
  • Tusind tak. Jeg har haft en svær weekend, er noget modløs så det giver lidt håb, at ikke alle muligheder er udtømte. Jeg håber at komme i kontakt med psykiateren i morgen. Tak.
    Venlig hilsen pbd
  • Selvom indlægget er nole år gammelt, har jeg dog alligevel en teori til dit forhøjede blodtryk ved de forskellige medicintyper. Først vil jeg dog kraftigt advare mod brug af cipramil og dennes kopipræparater da de kan have nogle alvorlige bivirkninger på hjertet vist ved kliniske forsøg.

    Men tilbage til dit problem med blodtrykket, jeg har eb veninde samt en nabo der pga. angst i forbindelse med depression har udviklet en uforståelig angst for nye præparater hvilket medfører et forhøjet blodtryk ved skift og / eller nye udskrivning af nye præparater, altså en skepsis over for mediciner de ikke kender og er begge meget omhyggelige med at få læst alle mulige og umulige bivirkninger for en medicin, og jeg har en teori om at dette kan i sig selv være medvirkende til en øget blodtryk målning.
    Måske kan nye læsere få en hjælp ved dette indlæg, dog skal man altid tage lægen med på råd.
    Mvh Sc0rpi0
  • "har udviklet en uforståelig angst for nye præparater"


    Jeg vil ikke sige jeg "har angst" for nye præparater, men jeg har en berettiget viden og frygt for jeg ikke kan/skal være tryg ved nye præparater .

    Jeg læser også om bivirkninger for jeg ved nu havde jeg bare gjort det dengang, da jeg blev syg for alvor og min daværende læge ikke gjorde noget, så var jeg sluppet for en akut indlæggelse, hvor jeg var meget alvorlig syg af medicin. Så havde jeg nemlig vidst, hvad det handlede om.

    Jeg er modstander af man ikke læser om bivirkninger. Der kan være bivirkninger ved alt medicin, men man får nødvendigvis ikke nogen bivirkninger. Man skal bare vide og være opmærksom.

    Jeg ved udmærket nogen ikke kan tåle at læse om dem, men man skal af den grund alligevel ikke råde nogen til at lade være med at læse om dem, hvilket jeg har læst flere gange.

    Heldigvis fik jeg fat i en læge/specialist, som sagde til mig jeg ville være død, hvis ikke der var gjort noget. Jeg talte nemlig med vedkommende læge bagefter. Jeg er stadig meget taknemmelig over for den læge/specialist, som reddede mit liv dengang for flere år siden og naturligvis de læger, der hjalp mig på sygehuset. Den medicin måtte jeg ikke få mere. Min nuværende læge har noteret det i journalen.



    Jeg var alligevel syg af blodtryksmedicin i mange år, som jeg stadig fik. Til sidst da jeg begyndte at bløde om natten på hovedpuden og jeg stadig ingen hjælp fik fra min nye daværende læge begyndte jeg at læse her på debatten.

    Jeg fik støtte fra flere, men især kameliadamen havde en tålmodighed, som hjalp mig. Mine nerver blev ikke dårlige. Efter tre års søgen på nettet var der en, nej faktisk to, som vidste hvad det handlede om og jeg fik en udførlig forklaring, både her og privat.
    Det var et af hjælpestofferne i medicinen, jeg ikke kunne tåle. Da jeg fik udskiftet min blodtryksmedicin med en anden kopimedicin som IKKE indeholdt det hjælpestof jeg ikke kan tåle holdt jeg straks op med at bløde, samt efter et stykke tid forsvandt mine smerter i brystet.

    Det er nu nogle få år siden og jeg har ikke mere problemer med blodtryksmedicin.

    Da jeg havde for kort tid siden fik en blærebetændelse gav lægen mig noget medicin med hjem og jeg fik en recept til apoteket.
    På apoteket udleverede de en anden slags penicillin end det lægen havde skrevet. Jeg tænkte ikke så meget over det før jeg begyndte at tage det. Så blev jeg syg.
    Min nuværende læge, et dejligt menneske, har noteret, jeg heller ikke tåler den slags. Jeg skal aldrig have andet medicin mere end den min dejlige læge skriver på recepten.
    Og man skal passe på apoteket, forrige gang ville damen give mig noget andet blodtryksmedicin , hvilket da jeg nægtede at modtage den sagde hun, lidt surt, så skulle min læge skrive det på recepten.
    Jeg sagde, det havde han gjort. Jeg opsøgte min læge og spurgte, jo det stod skam på recepten. Men det vidste jeg også, for det var første gang i de sidste par år, det skete.

    Jeg ved de år, hvor jeg var syg af blodtryksmedicin og ikke rigtig fik nogen hjælp har påvirket mig. Derfor kan jeg ikke tie, når der skrives en "uforståelig angst" . Det behøver ikke at være tilfældet, angsten/utrygheden kan være meget forståelig.

    Ps. Jeg vil tilføje problemerne begyndte først da kopimedicinen kom på markedet.
  • Hej
    Siden jeg skrev indlægget er jeg begyndt at få Quetiapine 25 mg. Det er antipsykotika, som jeg får, da depressioner fortsatte med at komme og jeg fik højt blodtryk af alle antidepressiver, jeg prøvede. Når jeg læser dit indlæg, så ærger det mig, hvis jeg har måtte igennem alt det, hvis det skyldes hjælpestoffer i kopimedicin. Jeg forstår ikke, at ingen af de mange læger og psykiatere har snakket om denne mulighed. Tak for dit indlæg - dine erfaringer vil jeg have i baghovedet fremover. Glædelig jul!
  • Hej pbd1154

    Jeg er glad for du kunne bruge det jeg oplyste. Jeg tror ikke læger ved særlig meget om sammensætningen af medicin, men det er heller ikke at forlange. Det er en helt anden stor uddannelse, en farmaceut. De er specialister i medicin.

    Men man kunne måske forvente læger var klar over medicin er tilsat forskellige hjælpemidler o.s.v. og at de vidste ikke alle tåler disse stoffer. Man kan være heldig og træffe en læge, som ved det.

    Min bror var heldig, en hjertespecialist vidste det. Min bror kan heller ikke tåle alle stoffer og hans hjerte er meget dårligt.
    Men siden jeg var syg har jeg læst på nettet mange læger nu er klar over det.

    Den oplysning jeg fik af en her på debatten, som samtidig var så hjælpsom at skrive til mig privat, fortalte at årsagen til jeg ikke kunne tåle de forskellige kopier var et hjælpestof, som gjorde medicinen gik hurtigt ud i blodet. Det kunne min lever ikke klare. Når jeg fik en medicin, hvor den gik langsomt ud i blodet var der ikke problemer.

    Men firmaerne er snu, for nu er det meget sværere at finde oplysning om indholdsstoffer/hjælpestoffer. Hvor det før stod klart skal der nu ledes efter oplysninger. Sådan har jeg oplevet det.

    Jeg har gemt mit svar, så jeg stadig kan finde det, hvis medicinen pludselig ikke mere kan købes og jeg skal finde en anden slags uden det bestemte hjælpestof.

    Min læge har også noteret det i min journal, han ved det og tager det alvorligt, så han hjælper mig er jeg sikker på. Han kan nok bedre end jeg finde oplysningerne. Han holder også øje med mine levertal.
    Jeg er ikke mere en hypokonder i lægens øjne og det er en god fornemmelse.

    Jeg har aldrig før haft en læge, som siger: Nu skal dit blod undersøges. Jeg får også svar på resultatet, jeg får en tid efterfølgende. For første gang i mit liv har jeg en læge, som tager "hånd om mig". Han er også i besiddelse af en ro, så man ikke sidder uroligt på stolen og ikke ved om lægen har tid til at lytte.

    Den læge er heller ikke nem at få, ved jeg, mange vil have ham. Jeg har været usandsynlig heldig for en gangs skyld. Nu behøver jeg ikke at lede på nettet, nu får jeg hjælp.

    Før i tiden blev blodet aldrig undersøgt og det var ved at koste mig livet. Det skal undersøges, når man får medicin.

    Jo, det skal lige nævnes, da jeg blev syg af blærebetændelse måtte jeg til vagtlæge, for første gang i flere år. Jeg har også dårlige erfaringer med et par vagtlæger, som heller ikke hjalp, da min daværende læge svigtede og jeg kom akut på sygehuset til sidst.
    Men denne læge var også bare rolig, venlig og dygtig. !!! Jeg føler mig heldig og glad.



    Jeg vil også ønske dig en glædelig jul.
  • Kære persille1
    Tilsyneladende er du særlig følsom overfor visse tilsætningsstoffer, og der er ingen tvivl om at der bruges 100 vis af disse, både for økonomiske grunde og for ikke at kunne anklages for at plagiere et præparat.
    Jeg får selv nogle medikamenter, hvor det skal være hvad der udskrives, og faktisk er det meget nemt at sikre dette. På trods af lægerne presses at sundhedsstyrelsen og regeringen for at udskrive det billigste præparat kræver det blot at lægen sætter et mærke på recepten, så får du det der er ordineret og også fuld tilskud til dette, hvor man ellers opkræves for forskellen mellem det ordinerede og det billigste kopipræparat.
    Sidst, mit indlæg var faktisk blot beregnet på at påpege en kropsfunktion der uden egentlige fysiske årsager kunne hjælpe nogle få til at forstå at dette kunne være en årsag, og havde ikke til hensigt at feje af bordet, at der faktisk eksisterer patienter med symptomer som dine.
    Mvh Kim
  • Kære Kim

    Ja, lige netop, det er også min mening.

    Men du skriver:

    ... for at udskrive det billigste præparat kræver det blot at lægen sætter et mærke på recepten, så får du det der er ordineret og også fuld tilskud til dette,


    Det er desværre ikke rigtigt, man skal selv betale forskellen i prisen. Min læge sætter et mærke og jeg må betale den ekstra pris.
    Jeg får naturligvis tilskuddet, som der gives til den billigste medicin.

    Måske var det også det du mente.
Log in eller Registrér for at kommentere.