Depression
Hej
Jeg har i et par uger været meget trist men det svinger fra trist til en tomhedsfølelse.
jeg græder tit og plejer ellers at være en meget glad og smilende pige. det er ikke sådan at jeg har selvmordstanker, men jeg sover rigtig dårligt. Nogle nætter sover jeg ikke og andre sover jeg men vågner rigtig meget.
Jeg har ikke rigtig overskud til noget, har gået i praktik i 10 uger og har kunnet mærke at det har været hårdt fordi humøret er dårligt og er ekstrem træt og orker ikke ret meget. Men har sat en facade op for at virke som om alt er okay.
Har intet sagt til mine forældre, er 21 år, og desuden har de meget at tænke på medhensyn til min bror.
føler ikke jeg dur til noget og tænker jeg ikke er god til noget. er helt drænet fra energi
Er der muligt det er en depression?
Jeg har i et par uger været meget trist men det svinger fra trist til en tomhedsfølelse.
jeg græder tit og plejer ellers at være en meget glad og smilende pige. det er ikke sådan at jeg har selvmordstanker, men jeg sover rigtig dårligt. Nogle nætter sover jeg ikke og andre sover jeg men vågner rigtig meget.
Jeg har ikke rigtig overskud til noget, har gået i praktik i 10 uger og har kunnet mærke at det har været hårdt fordi humøret er dårligt og er ekstrem træt og orker ikke ret meget. Men har sat en facade op for at virke som om alt er okay.
Har intet sagt til mine forældre, er 21 år, og desuden har de meget at tænke på medhensyn til min bror.
føler ikke jeg dur til noget og tænker jeg ikke er god til noget. er helt drænet fra energi
Er der muligt det er en depression?
Kommentarer
Det er ok at være træt og ked af det ...
Men det er ikke ok at blive ved med det
Det virker på mig som du føler at dine forældre ikke gider/ orker/ kan klare at høre på dig / eller at de bare ikke kan gøre noget og har så meget selv ?
Det kan være ja...og så er det ikke sjovt at dele med dem ...IKKE DESTO MINDRE så tror jeg dine forældre elsker dig nok til at kunne tåle at høre det her ...og kan du ikke sige det - så vis dem hvad du skrev.
vi kan alle have brug for lidt forståelse omsorg eller blot en pause...
Det lyder på mig som om, at din bror ikke har det helt nemt og at det påvirker dine forældre og selv om du ikke siger det, formentlig også dig. Jeg ved ikke hvor mange du har talt med, men det er hårdt at føle sig dårlig, havd end grunden er, og ikke tale med nogen om det.
Du er formentlig god til det du laver, husk du er på praktik, ingen er verdensmestre til at starte med. Du lærer af både gode og dårlige erfaringer, det vigtige er at du lærer og kommer videre.
Jeg tænkte på om du har gode kollegaer og et godt arbejdsklima?
Det kan være svært at komme til bunds i hvorfor, men jeg tænker at det er vigtigt at gøre noget for at komme til at føle dig veltilpas med de ting ting du ved der presser dig.
Ja, når denne tilstand har varet nogle uger, som du skriver, så er det en god ide at gå til læge.
Vi kan selvfølgelig ikke stille diagnoser her, men det, du beskriver, er typiske symptomer på depression.
Husk at blive tjekket grundigt hos lægen. Det er meget vigtigt, at du får taget blodprøver til undersøgelse af, om du har mangeltilstande eller lavt stofskifte. Mangel på vitaminer eller mineraler eller lavt stofskifte kan nemlig være (medvirkende) årsager til depression.
Jeg har selv haft mange depressioner, og det er meget magtpåliggende for mig at sige til dig, at følelsen af, ikke at du til noget og ikke være god til noget, er et symptom på tilstanden. Efter min erfaring er kreativiteten det første, der forsvinder. Og når man mangler sin normale kreative evne og ingen energi har, så er der ikke noget at sige til, at man bliver urolig.
Det værste, man i den situation kan gøre, er at kritisere sig selv og hele tiden spekulere over ens egen magtesløshed. Det virker selvforstærkende. Jo mere du hakker på dig selv, jo værre.
Giv dig selv lidt ro og fred og lad være at stille en masse krav til dig selv. Når tankerne om udueligheden kommer, så lad dem passere, uden at gøre et stort nummer ud af dem. For du skal vide, at din kreativitet og dine kræfter kommer tilbage i fuldt omfang, når du bliver dig selv igen. Og der er heldigvis hjælp at få.
Men sørg nu for at komme til læge.
Mange hilsner og god bedring
Kameliadamen