Jeg har nemlig også siddet og tænkt over, om vi ser det hele som et større problem end det egentlig er og bliver for disse børn, måske er det ikke helt så ”frygteligt” som vi der er nået en hvis alder bilder os ind.
Måske er det bare en form for generationskløft mellem os og den yngre generation. Måske bliver der alligevel et lykkeligt og harmonisk barn ud af den lille pige som du nævner:-) børn er jo mere robuste en vi tror.
Ja jeg sidder og tænker videre og kan godt fortryde, at jeg så hurtigt gik ud med bål og brand overfor det den lille pige udsættes for.
Hun er elsket af sine forældre og jeg forstår at hun også bliver passet af bedsteforældre og andre der elsker, forguder og holder meget af hende, og ligefrem slås om at få lov til at passe hende:-)
Det kan måske ende med at det er en kæmpe stor gevinst for hende nu efter at hendes far og mor er gået fra hinanden.
Børn i dag er jo vant til at være væk fra hjemmet først i vuggestue og derefter i børnehave, og se det mener jeg er godt for de fleste børn. Mine børnebørn har altid været glade for at være i institution, er blevet meget selvstændige har haft gode timer der med leg og dejlige og varme pædagoger, og har lært nogle sociale kompetencer, som så absolut har præget dem i positiv retning.
De elsker at komme hos os, og vi har lige haft dem et par dage i efterårsferien, og især den store på 11 år, nævner, at her har han frihed til at gøre lige, hvad han har lyst til. Ikke dage med forpligtelser og hvad ellers normale hverdage i familien byder på. Vi kan give dem et stort pusterum fra en travl hverdag.
Det er ingen hemmelighed at børn fylder meget i mit liv, at intet er for godt til børn, og når jeg ser mig omkring i vennekredsen har alle deres børnebørn det rigtig godt, meget forskelligt men godt.
Hehe. Ja, det kan være, jeg bekymrer mig uden grund, og det håber jeg virkelig, for det er en skøn lille pige.
Hvis det var mig, der skulle af sted i en uendelighed og forholde mig til andre mennesker og sove i en ny seng flere gange hver eneste uge, så ville jeg helt klart knække på det, men netop - sådan er vi så forskellige.
Og - en af forskellene er jo, at jeg vælger selv, hvor meget jeg siger ja til - ingen forholder sig jo til, hvad denne lille piges behov reelt er.
Faderen arbejder på en noget speciel måde, og han har netop fået byttet, så han har nogen til at passe sit barn i den uge, hvor han har hende.
Og - så er det bare jeg så spekulerer på, hvorfor det så er så pokkers vigtigt, at han skal have hende så meget. Og uhhh- det har været afgørende, den 7/7 deling.
7/7 ordning er kun for forældre, der både vil blæse og have mel i munden. Jeg fatter simpelthen ikke, at man vil byde sine børn det.
Ang. at skulle alle mulige ting, den uge man så har barnet, hvis det virkelig er noget presserende, så var det måske en ide at spørge barnets "anden forære" om man kunne bytte, så barnet kunne være der?
Det kan vi da sagtens være enige om, men jeg efterlyste jo på ingen måde råd om, hvordan det skulle løses. Jeg har på ingen måde opfattet, at forældrene overhovedet ser et problem i, at deres barn sendes rundt som en anden postpakke.
Jeg efterlyste/efterlyser derimod meget gerne erfaringer fra forældre, der netop står i den situation, hvor deres barn/børn HAR oplevet at blive flyttet rundt.
For det kan da sagtens være, at det slet ikke er så galt, som jeg - og nok en del andre i min generation - opfatter det.
Jeg har ikke tænkt mig at fordømme nogen overhovedet - jeg er mere interesseret i en saglig debat om, om det overhovedet ER skadeligt - på længere sigt.
Kommentarer
Jeg har nemlig også siddet og tænkt over, om vi ser det hele som et større problem end det egentlig er og bliver for disse børn, måske er det ikke helt så ”frygteligt” som vi der er nået en hvis alder bilder os ind.
Måske er det bare en form for generationskløft mellem os og den yngre generation. Måske bliver der alligevel et lykkeligt og harmonisk barn ud af den lille pige som du nævner:-) børn er jo mere robuste en vi tror.
Ja jeg sidder og tænker videre og kan godt fortryde, at jeg så hurtigt gik ud med bål og brand overfor det den lille pige udsættes for.
Hun er elsket af sine forældre og jeg forstår at hun også bliver passet af bedsteforældre og andre der elsker, forguder og holder meget af hende, og ligefrem slås om at få lov til at passe hende:-)
Det kan måske ende med at det er en kæmpe stor gevinst for hende nu efter at hendes far og mor er gået fra hinanden.
Børn i dag er jo vant til at være væk fra hjemmet først i vuggestue og derefter i børnehave, og se det mener jeg er godt for de fleste børn. Mine børnebørn har altid været glade for at være i institution, er blevet meget selvstændige har haft gode timer der med leg og dejlige og varme pædagoger, og har lært nogle sociale kompetencer, som så absolut har præget dem i positiv retning.
De elsker at komme hos os, og vi har lige haft dem et par dage i efterårsferien, og især den store på 11 år, nævner, at her har han frihed til at gøre lige, hvad han har lyst til. Ikke dage med forpligtelser og hvad ellers normale hverdage i familien byder på. Vi kan give dem et stort pusterum fra en travl hverdag.
Det er ingen hemmelighed at børn fylder meget i mit liv, at intet er for godt til børn, og når jeg ser mig omkring i vennekredsen har alle deres børnebørn det rigtig godt, meget forskelligt men godt.
Det var lige nogle af mine tanker…
Hvis det var mig, der skulle af sted i en uendelighed og forholde mig til andre mennesker og sove i en ny seng flere gange hver eneste uge, så ville jeg helt klart knække på det, men netop - sådan er vi så forskellige.
Og - en af forskellene er jo, at jeg vælger selv, hvor meget jeg siger ja til - ingen forholder sig jo til, hvad denne lille piges behov reelt er.
Faderen arbejder på en noget speciel måde, og han har netop fået byttet, så han har nogen til at passe sit barn i den uge, hvor han har hende.
Og - så er det bare jeg så spekulerer på, hvorfor det så er så pokkers vigtigt, at han skal have hende så meget. Og uhhh- det har været afgørende, den 7/7 deling.
Ang. at skulle alle mulige ting, den uge man så har barnet, hvis det virkelig er noget presserende, så var det måske en ide at spørge barnets "anden forære" om man kunne bytte, så barnet kunne være der?
Jeg efterlyste/efterlyser derimod meget gerne erfaringer fra forældre, der netop står i den situation, hvor deres barn/børn HAR oplevet at blive flyttet rundt.
For det kan da sagtens være, at det slet ikke er så galt, som jeg - og nok en del andre i min generation - opfatter det.
Jeg har ikke tænkt mig at fordømme nogen overhovedet - jeg er mere interesseret i en saglig debat om, om det overhovedet ER skadeligt - på længere sigt.