Det drejer sig om ham ...!

Sofie45

Vi to Rejen47 kan vist godt blive meget enige:-), nej man må aldrig stigmatisere børn og jeg mener heller ikke, at de skal puttes i en kasse med en eller anden etikette på dem.

Et barn må aldrig blive en etikette, et barn er et barn, og vi skal bare lære at se på det enkelte barns behov, se hele barnet og så lade være med at placere ham eller hende i en kategori, og stirre os blinde på ”diagnosen” eller dets personlighedstræk.

Nu er jeg bange for at vi to har drejet debatten over i et andet spor:-) Sorry B. Nielsen

BNielsen9

I skal ikke undskylde...jeg er utrolig glad for denne debat. Ja jeg tror egentlig heller ikke han er særligt sensitiv men snarere narcissistisk- for var han det andet ville han ganske enkelt ikke gang på gang, i hans humor's øjemed (hmm) ydmyge mig ...! Men tænk: ham og min mor synes det er sjovt ..og jeg bærer over med dem???? Og her kan jeg godt bruge det Rejen har skrevet om at være offer!

At han skriver at diagnoser bliver delt ud som bolcher ja ..det synes jeg også for aldrig har der været så mange der var noget i vejen med.

Om det er en diagnose eller personlighedstræk tja...!

Rejen47

I dit tilfælde er det fuldstændig ligegyldigt, om det er en diagnose eller et personlighedstræk; han skal opfører sig ordentligt overfor dig! Og så er den diskussion ikke længere. For mig lyder det også mere som en god omgang narcissisme frem for en særlige sensitivitet.
Men pas godt på dig selv. Tag ansvar for dig selv og lad være med at tro, at du har mindre ret til en god og kærlig omgangstone, end han har. Du skal ikke gøre dig fortjent til noget, for det har du allerede gjort bare ved at være til. Du er som udgangspunkt et værdifuldt menneske uanset hvad. Derfor skal du også træde ud af din offerrolle og insistere på, at de udviser en anerkendende adfærd overfor dig, og kan de ikke finde ud af det, så må jeres veje skilles. Du vil sikkert opdage, at du meget bedre kan undvære dem end omvendt.