God råd til konfrontation med alkoholiker
Hej
Jeg bor sammen med min kæreste og har gjort det i næsten 2 år. Der gik ikke ret lang tid før jeg opdagede der var noget galt med hans forhold til alkohol. Det tog noget tid at overbevise han om at han havde et problem, men fik det gjort og han startede i behandling. Nu efter 4 fantastisk mdr uden alkohol er han tilbage i det gamle mønster og har været det små 14 dage nu.
Men nu må det stoppe, efter sidste druktur i torsdags satte jeg ham stolen for døren og han kan vælge mellem at flytte eller gå i behandling.
- men nøj det er svært, han har til mandag (idag søndag) til at gå i behandling. Jeg har ikke fået noget klart svar fra ham hvad han vil gøre.
Er der andre pårørende der sidder i samme situation, kunne godt bruge lidt opbakning og nogle historien fra jeres liv. Eller bare generelt hvad pokker har dem der sidder i samme sted som mig gjort.
Hilsen Maria
Jeg bor sammen med min kæreste og har gjort det i næsten 2 år. Der gik ikke ret lang tid før jeg opdagede der var noget galt med hans forhold til alkohol. Det tog noget tid at overbevise han om at han havde et problem, men fik det gjort og han startede i behandling. Nu efter 4 fantastisk mdr uden alkohol er han tilbage i det gamle mønster og har været det små 14 dage nu.
Men nu må det stoppe, efter sidste druktur i torsdags satte jeg ham stolen for døren og han kan vælge mellem at flytte eller gå i behandling.
- men nøj det er svært, han har til mandag (idag søndag) til at gå i behandling. Jeg har ikke fået noget klart svar fra ham hvad han vil gøre.
Er der andre pårørende der sidder i samme situation, kunne godt bruge lidt opbakning og nogle historien fra jeres liv. Eller bare generelt hvad pokker har dem der sidder i samme sted som mig gjort.
Hilsen Maria
Kommentarer
Men derfor er det stadig svært, alt skille sig fra en man elsker.
Han har været ude af sit misbrug før, så det er et godt tegn, men lad de professionelle rådgive dig og din kæreste.
Men derfor er det stadig svært, alt skille sig fra en man elsker.
Jeg skriver til dig:
Elsker du dig selv?
Det bliver en lang sej kamp, og der er ingen garantier for at det virker.
Der er en der foreslår jer at kontakte kommunens alkoholrådgivning.
Jeg anbefaler dig at lade være med det, medmindre du ikke har tænkt dig at stifte familie.
Så længe i ikke har børn, kan i sådan set gøre hvad i vil. Så er kommunen også ligeglad. I det øjeblik du får børn med en alkoholiker, så er der fokus på jer og især jeres børn. I har selv givet kommunen oplysningerne.
Din kæreste elsker alkohol højere end han elsker dig og jeres evt. børn.
Om du vil give ham chancen, ja det er op til dig. Samtidig mister du respekten for både ham og dig selv.
Elsker du ham virkelig, så giv ham fri til alkoholen.
Kommunen har givet stor hjælp, også selv om vi ikke har børn.
Jeg går til samtaler og han har fået samme tilbud, og fået antabus af dem, så det ka vi ikke klage over.
Men at give ham fri til alkohol er udelukket, det påvirker vores hverdag alt for meget.
Du skriver, at det er svært at skille sig fra en, man elsker - og ja, det er da forfærdeligt, men du er også nødt til at forholde dig til, at han altså elsker alkohol mere end han elsker dig. Han har holdt det flot i en periode, men har altså alligevel valgt at "hoppe i" igen, og det til trods for, at han jo givet ved, hvilken smerte han derved påfører dig.
Det skal du have med i dine tanker.
Du har givet ham et ultimatum - han har til i morgen til at søge/få hjælp, ellers må han flytte.
Som alt andet her i livet, så er det afsindigt vigtigt, at du fastholder og er konsekvent. Hvis han ikke har meldt klart ud, når I kommer til i morgen, så er du simpelt hen nødt til at fastholde, at han må flytte. Gør du ikke det, så har du jo netop gjort klart, at han kan gøre, hvad han vil - det har alligevel ikke nogen konsekvenser. Du kommer "bare" med tomme trusler, der ikke skal tages alvorligt - næste gang bliver det endnu sværere for dig.
Så derfor foreslår jeg, at du lige i dag minder ham om, at du jo har givet ham denne frist.
Vil han dig, og vil han helhjertet søge den hjælp og komme ud af sit misbrug - eller vil han ikke?
Hvis han ikke vil, så er du nødt til at erkende, at hans kærlighed til dig desværre ikke er så stor som din kærlighed til ham, og du må finde ud af, om du vil bruge dit liv på det.
Hugo skriver godt nok, at der skal være andre ting til grund. Ja, sådan er det i loven, men sålænge en kommunalt ansat har lov til at skønne, så gælder lovgivningen ikke mere, heller ikke i en retssal. Jeg har det skriftligt her i en skuffe. Så man skal både have mange penge og et stort overskud, hvis man skal gøre sig håb om, at få retfærdighed.
Er man registreret som misbruger, så vil der altid være tvivl.
Jeg har oplevet mødre, der blev truet med, at deres barn blev tvangsfjernet lige fra fødegangen. Mødre som også troede på kommunens hjælp, bl.a. til at komme ud af et misbrugsforhold.
Jeg har oplevet børn der blev anbragt udelukkende på et skøn, og jeg har oplevet, at kommunen måtte sende børnene hjem, fordi en §50 handler om barnet og barnets forhold. Læser man lovgivningen her, så kan kommunen ikke foretage en § 50, når barnet er anbragt, (gid man kunne det). Det skal gøres før anbringelsen. Det kan ikke lade sig gøre, for så skal man undersøge plejeforældrer eller institutioner, det gør man ikke.
Maria, tænk dig om. Jeg siger ikke du skal forlade din kæreste, du skal bare vide, at risikoen er stor for at han ikke kan holde sig fra alkohol.
Skulle i få børn, og du står der og vil forlade ham, så er kommunen meget imødekommende. Men det er ikke dig de vil tage vare på, det er dine børn. Man kan endda opleve at en sagsbehandler siger, jamen du kan jo ikke tage vare på dig selv, hvordan kan du så tage vare på dine børn?
Jeg vil ikke ønske dig et liv i konstant pres fra kommunen.
MariaV, dit liv bliver ikke særlig lykkeligt. For du vil blive ved med at tro på og tilgive i mange år indtil du ikke kan mere. Så siger du, hvorfor blev jeg dog ved. Alle mine spildte år.