Indstillinger
Hvordan undgås/reduceres natlige udløsninger?
Jeg er 24 år, og jeg oplever jævnligt natlige udløsninger, mens jeg sover. Ca. 1-2 gange om måneden. Jeg syntes, at dette er ubehageligt og ganske uhygiejnisk.
Jeg vil høre, om det er muligt at undgå dette? Jeg forsøger at reducere generne ved at fore mit undertøj med toiletpapir, inden jeg går i seng. Men det vil være rart at kunne undgå det helt.
Jeg har hørt, at de kun kan undgås med jævnlig onani. Men jeg onanerer aldrig. Ikke af religiøse årsager - jeg er 100 % ateist. Men jeg er umiddelbart aseksuel, og jeg finder sex og onani ulækkert. Derfor vil jeg helst undgå onani.
Findes der andre, umiddelbart simple måder, at reducere, eller evt. helt at undgå natlige udløsninger? Eller skal der mere drastiske midler i brug, som kemisk kastration, eller bortoperering af sædblæren? Og vil dette kunne lade sig gøre?
Jeg vil høre, om det er muligt at undgå dette? Jeg forsøger at reducere generne ved at fore mit undertøj med toiletpapir, inden jeg går i seng. Men det vil være rart at kunne undgå det helt.
Jeg har hørt, at de kun kan undgås med jævnlig onani. Men jeg onanerer aldrig. Ikke af religiøse årsager - jeg er 100 % ateist. Men jeg er umiddelbart aseksuel, og jeg finder sex og onani ulækkert. Derfor vil jeg helst undgå onani.
Findes der andre, umiddelbart simple måder, at reducere, eller evt. helt at undgå natlige udløsninger? Eller skal der mere drastiske midler i brug, som kemisk kastration, eller bortoperering af sædblæren? Og vil dette kunne lade sig gøre?
Kommentarer
Jeg kan godt forstå at det virker grænseoverskridende for dig, når du er aseksuel, men husk at din krop ikke nødvendigvis er aseksuel bare fordi din hjerne/den bevidste del af dig er det. Du er nødt til at anerkende at din krop har disse behov.
Neej, det er nok rigtigt. I hvert fald ikke uden gennemgribende indgreb.
@Phobia83:
Men det giver så ikke mening i forhold til at omskære spædbørn uden bedøvelse... Det er åbenbart etisk forsvarligt at skære i spædbørn, som ingen samtykke har givet, mens det er uetisk at gennemføre en operation på mig, med 100 % samtykke, der vil øge min personlige hygiejne og livskvalitet.
Men, ja, det er jo en helt anden debat.
Jeg har også efterhånden affundet mig med det. Det ærgrer mig, at man ikke vil hjælpe en aseksuel person som mig, til at opnå bedre livskvalitet, pga. nogle rigide, kollektive holdninger om seksualdrift.
Det kunne være rart, at få min reptilhjerne til at tilpasse sig mig, og ikke omvendt.
Men i hvert fald tak for svaret.
Du er meget ung og du føler dig aseksuel, hvilket der ikke er mange, der er, hvorfor det også opfattes som noget, der er mærkeligt, men sådan har du det. Det behøver dog ikke betyde, at du vil have det sådan resten af dit liv, så derfor skal du da virkelig tænke over, om det er noget du vil have gjort noget drastisk ved.
I den danske lovgivning er det f.eks. ikke tilladt at blive steriliseret før man er 25 år, hvilket vel heller ikke har din interesse, for da du ikke har lyst/behov for sex er du vel heller ikke interesseret i at få børn - eller rettere, det har du måske, men det kan jo nok blive noget vanskeligt for dig.
Men - det betyder vel også, at det heller ikke er muligt at du f.eks. kunne blive medicinsk kastreret før du når den alder - og det er da nok den eneste mulighed du har, for at undgå din krops helt naturlige funktioner.
Har du spekuleret over, hvorfor du er aseksuel? Har du tænkt på, om du skulle søge nogle sessioner hos en psykolog/psykoterapeut, så du kunne få en forklaring på, at du har så meget imod at have en seksualitet, som jo altså netop ER en helt naturlig del af livet? Kan det måske skyldes, at du har en voldsom blokering, som det måske var godt at få udredt?
Og nej- det skal du ikke svare på her, men jeg foreslår dig at tænke grundigt over årsagen til, at du har det sådan. Du er aseksuel nu - det kan være du er det resten af dit liv, men det kan også være, du på et tidspunkt kommer der til, hvor du ønsker at have en seksualitet igen, og så er det jo frygteligt, hvis du har fået en behandling, der gør, at den del af livet for altid vil være ødelagt for dig. Og nej - jeg ved ikke, hvad en medicinsk kastration gør på længere sigt, heller ikke hvordan og hvorledes ved ophør af medicinen, men det kan du få forklaret ved lægen - når du vel at mærke er blevet gammel nok til, at der kan gøres noget effektivt, hvis det er det, du vil - men man løber altid en risiko ved medicinering.
Så derfor foreslår jeg, at du affinder dig med disse uønskede udløsninger - du kan f.eks. bruge et Tena-bind om natten (sådan nogle, der bruges ved inkontinens) - så bliver der ikke så vådt.
Du kunne måske via specialist få ordineret Androcur som nedsætter sexdriften?
Denne tabet behandling virker kun sålænge man tager tabletterne, altså hvis du på et tidspunkt fortryder, så stoppes behandl og din krop vil da igen reagere normalt.
Jeg har, som seksuel afviger, flere gange oplevet, at folk antyder, at mit (fra)valg enten skyldes en "pubertetsfase", eller endda en sygdom.
Homoseksuelle blev også betragtet som syge i århundreder. Og den dag i dag betragtes transseksuelle stadig som psykisk syge. Jeg har dog den fordel, at min afvigende seksualitet er yderst diskret. Ingen lægger mærke til, at jeg IKKE holder en anden person i hånden.
Min oplevelse er, desværre, at seksuelle afvigere i det hele taget ikke tolereres så meget, her i Danmark.
Ja, jeg har tit spekuleret over min aseksualitet. Jeg er kommet frem til, at det delvis skyldes sociale faktorer, måske også et par biologiske faktorer, men primært et personligt (fra)valg.
Det kunne godt være, at jeg skulle overveje nogle bind. Toiletpapir er ikke altid tilstrækkeligt.
@Sim123:
Det vil jeg måske overveje. Men jeg er i det hele taget skeptisk over for medikamenter, undgår dem helst, og når det er, tager jeg det i en så begrænset periode som muligt. Jeg læste lige lidt om Androcur, og det virker til, at det har nogle heftige bivirkninger på både krop (indre organer) og sind (en markant bivirkning er depression). Så det er nok ikke noget, jeg vil tage, og i hvert fald ikke permanent.
Men under alle omstændigheder, tak for henvisningen.
Blot en enkelt kommentar, som desværre ikke lige vedrører dit problem, men som du nævner i dit indlæg omkring at transsexualitet vurderes ud fra en psykisk sygdomsliste. Det er kun korrekt i den forstand, at i Danmark vurderes denne lidelse ud fra en psykiatrisk vinkel, men det sker ikke i resten af verdenen, idet, der er konsensus om at det er en medfødt 'defekt' opstået i fosterlivets første uger.
Jeg synes blot at dette skulle på plads
Hvis man er asexuel tilhører man bestemt et mindretal, og overfor et mindretal har man ofte en forestilling om noget unormalt eller mærkeligt, og det er jo ikke så mærkeligt, idet flertallet af os, ikke er asexuelle, og derfor finder mindretallet unormale, men de mekanismer kender du sikkert alt til!
Jeg skal i øvrigt kloge mig på ting jeg ikke har forstand på.
Jeg foreslog dig udelukkende at prøve at få belyst, hvorfor netop DU er aseksuel. Du skriver ganske vist nu, at du har tænkt over det, og også hvad du regner med, det skyldes, og at det altså også er et personligt valg, og lige netop det sidste her, kan jo undre.
Hvis man f.eks. er homoseksuel eller transseksuel, så handler det jo netop IKKE om hverken sociale eller personlige valg, men netop at man simpelt hen ER sådan – og det er man jo fra fødslen.
Jeg påstår absolut ikke, at du skulle lide af en sygdom – kun at det måske var en ide for dig at få bearbejdet, hvorfor du har haft behov for det valg.
I øvrigt er der seksuelle afvigelser, jeg vil påstå bør betragtes som en sygdom – afvigelser, der kun giver optimal tilfredsstillelse, ved at man ødelægger andre mennesker; pædofili f.eks. Og ja, jeg ved godt, at den pædofile selv ikke kan se, at man ødelægger et lille barn, og det har så mindre betydning for mig, at den pædofile ikke selv betragter sig som syg. Så på den måde medgiver jeg, at også jeg hører til gruppen, der ikke uden videre tolererer alle former for afvigere.
Men – aldrig a-, homo-, transseksuelle f.eks. Jeg har heller ingen problemer med dem, der bekender sig til S/M, og øvrige seksuelle afvigere i det hele taget – så længe de involverede er fuldt ud med på, hvad der foregår, så kan jeg ikke se, det på nogen måde rager andre.
Så at du er der, hvor du ikke ønsker at have en seksualitet overhovedet, er hverken mit eller samfundets problem, og jeg mener heller ikke man eller jeg har ret til at løfte en forarget pegefinger i den retning. Jeg håber, jeg nu har udtrykt mig klart.
Jeg beklager, hvis jeg fik formuleret mig sådan, at det fremstod, at jeg beskyldte dig for at kalde mig "syg" m.m. Det var ikke min mening eller hensigt; jeg talte udelukkende i generelle termer.
Jeg er enig mht. pædofili. Så længe at sex foregår mellem to (eller flere) partnere, som begge/alle er enige, ser jeg intet galt i det. Det er en helt anden snak, hvis der er tale om pædofili, voldtægt, eller lignende, grusomme ting.
Tak for præciseringen.
Men jeg vil stadig mene, at det er forkert at definere transseksualitet som en "sygdom", da jeg anser det som at være en nedladende, stigmatisering af folk, der har valgt (eller er født med) en seksualitet, der afviger fra normen, med en undertone af, at man bør gøre dem "normale".
Jep, jeg har oplevet de mekanismer, du beskriver i 2. afsnit. Jeg "afviger" på andre - og mere synlige - områder, end min aseksualitet, nemlig også på det område, at jeg har aspergers syndrom. Så længe folk har en ærlig nysgerrighed, har jeg intet imod at fortælle om mine "særheder". Det er noget helt andet, hvis folk bliver fordømmende, fordomsfulde, eller forsøger at ændre mig.