Indstillinger
Min psykolog gir mig angst
Tja, det lyder jo som en joke! Det er det desværre ikke. Jeg har siden min skilsmisse og på baggrund af et dysfunktionelt familieliv - gået til samtale hos en psykolog.
Hun har været supergod til at hjælpe kognitivt mht familie forbindelser - kan desuden sige a jeg har måttet klare mange ting alene og dagligt (som alle mennesker) kæmper med arbejde osv.
Det hun ikke er så god til er fx mænd...
Jeg er sådan en der går op i udseende og taler pænt og ...oplever en masse. Det tror jeg provokerer hende ? Endda i en grad så hun fik lyst til at krænke mig ?
Det lyder jo mærkeligt at man kan opleve at man bliver krænket af sin psykolog men det gjorde jeg .
Når jeg kommer til hende ønsker jeg at tale om mig selv.
Pludselig ud af det blå siger hun (jeg taler om en affære) "ja vi bliver jo alle hæsligere med årene" ? Og at jeg skulle gå ud og kigge på mig selv.
( vil lige sige at folk kalder mig smukke) Altså ...? Jeg går op i tøj hår mig selv og kan godt li en flot fyr.
Jeg fik et chok Hvor kom den fra spurgte jeg hende ? For jeg kunne ikke se sammenhængen ? Og hun sagde så at det ikke var udseendet det kom an på men det indre ? Kunne se at hun blev lidt berørt for jeg spurgte ind til det ?
For jeg mener : jeg kommer der jo fordi jeg er ked af det og angst for en del ting ...så har jeg sgu ikke behov for at høre om hendes mindreværdskomplekser. Jeg fortalte hende roligt at jeg godt ku li mit eget udseende og ikke tænkte i de baner (mindreværd og misundelse) ...og sku så høre på at hun da godt kunne tænke sig at være 17 år ...og at det var muligt jeg engang havde kunnet sidde på mit hår ...det havde hun også osv?
Jeg var målløs. På INTET tidspunkt havde jeg haft behov for eller berørt noget som helst af det hun fablede om ...da jeg som sagt er en der på dét område kan li mig selv og hviler i mig selv!
Så hvad f.....skete der lige for hende ?
og ærligt talt : Ved at påføre mig sin angst og sine nerver hjælper hun da ikke mig ?
Det har hun ellers gjort
Hun har været supergod til at hjælpe kognitivt mht familie forbindelser - kan desuden sige a jeg har måttet klare mange ting alene og dagligt (som alle mennesker) kæmper med arbejde osv.
Det hun ikke er så god til er fx mænd...
Jeg er sådan en der går op i udseende og taler pænt og ...oplever en masse. Det tror jeg provokerer hende ? Endda i en grad så hun fik lyst til at krænke mig ?
Det lyder jo mærkeligt at man kan opleve at man bliver krænket af sin psykolog men det gjorde jeg .
Når jeg kommer til hende ønsker jeg at tale om mig selv.
Pludselig ud af det blå siger hun (jeg taler om en affære) "ja vi bliver jo alle hæsligere med årene" ? Og at jeg skulle gå ud og kigge på mig selv.
( vil lige sige at folk kalder mig smukke) Altså ...? Jeg går op i tøj hår mig selv og kan godt li en flot fyr.
Jeg fik et chok Hvor kom den fra spurgte jeg hende ? For jeg kunne ikke se sammenhængen ? Og hun sagde så at det ikke var udseendet det kom an på men det indre ? Kunne se at hun blev lidt berørt for jeg spurgte ind til det ?
For jeg mener : jeg kommer der jo fordi jeg er ked af det og angst for en del ting ...så har jeg sgu ikke behov for at høre om hendes mindreværdskomplekser. Jeg fortalte hende roligt at jeg godt ku li mit eget udseende og ikke tænkte i de baner (mindreværd og misundelse) ...og sku så høre på at hun da godt kunne tænke sig at være 17 år ...og at det var muligt jeg engang havde kunnet sidde på mit hår ...det havde hun også osv?
Jeg var målløs. På INTET tidspunkt havde jeg haft behov for eller berørt noget som helst af det hun fablede om ...da jeg som sagt er en der på dét område kan li mig selv og hviler i mig selv!
Så hvad f.....skete der lige for hende ?
og ærligt talt : Ved at påføre mig sin angst og sine nerver hjælper hun da ikke mig ?
Det har hun ellers gjort
Kommentarer
Jeg var målløs. På INTET tidspunkt havde jeg haft behov for eller berørt noget som helst af det hun fablede om ...da jeg som sagt er en der på dét område kan li mig selv og hviler i mig selv!
Så hvad f.....skete der lige for hende ?
og ærligt talt : Ved at påføre mig sin angst og sine nerver hjælper hun da ikke mig ?
Det har hun ellers gjort men det her syntes jeg var meget ubehageligt. Jeg har rigeligt at se til ...uden også skulle få angst og uro over sådanne udtalelser...
Jeg skriver:
Nu går du hos psykologen fordi du har nogle problemer. Hun er ude på, at få dig i kontakt med dine følelser, også dem du ikke bryder dig om.
Har du hørt om, "at projicere"?
Her har man det med, at tillægge andre, de sider af sig selv, man ikke vil være ved.
En psykolog skal ikke "stryge dig med hårene", han/hun skal give dig modspil, så du får mulighed for, at komme i kontakt med "hele dig". Det kan være ubehageligt, som du jo også har erfaret.
Tøj og udseende er ydre ting, og har ikke noget med dit indre at gøre. Hvis du havde det virkelig godt med dig selv, ville du ikke føle dig krænket.
Hun er ude på, at få dig "opdateret" eller udviklet, så du følelsesmæssigt er i overensstemmelse med din alder.
Nu skriver du ikke, hvilke problemer med angst du har, det ville jo hjælpe meget, når du skriver her.
Lige når jeg læser dit indlæg, tænker jeg, at du netop ikke hviler i dig selv, og at dit selvværd ikke er så stort.
Ellers ville du ikke have brug for at fortælle, at andre kalder dig for ”smukke”, og at du går meget op i dit udseende, dig selv og godt kan lide en flot fyr.
Derfor fortæller psykologen dig, at det ikke er det ydre men det indre der tæller, og selvfølgelig har hun ikke været ude på at krænke dig.
Jeg tror nemlig også som Linette, at du projicerer de sider af dig selv, som du ikke vil være ved over på andre, som her over på din psykolog.
Mit råd er at du skal lytte til din psykolog, prøve at blive lidt mere voksen og moden, så ikke hele din verden består i at dyrke dit eget og andres udseender.
Find nogle større ting ved livet at beskæftige dig med, prøv at se på andre mennesker med imødekommenhed smil, latter og find dit indre søde væsen frem. Det kan blive dig en stor lykke, frem for at dyrke det du, ja undskyld mig, fremstår med her.
Jeg har intet som helst ønske om at være 17 år men er - i modsætning til mange kvinder glad for mig selv.
Så hun skal ikke sætte mig i kontakt med noget som helst med henblik for at få mig til at føle mig lige så trist som hende.
Afhængig af hvordan du har det med din psykolog så er det måske værd at overveje at tale med denne om situationen nu hvor I ikke sidder i øjeblikket længere (og har fået det lidt på afstand).
Det er det din psykolog er interesseret i.
Det er hårdt arbejde at gå til psykolog, hvis du altså gerne vil have løst dine problemer. Hvis du ingen problemer har, hvad betaler du så psykologen for?
Psykologuddannelsen er meget krævende, så jeg tror ikke hun har problemer af den art, som du mener.
Alle mennesker har problemer af en eller anden slags, også en psykolog, en læge, en advokat, en arbejdsmand o.s.v. Men der er forskel på, om vi anerkender os selv på godt og ondt, om vi vedkender os vores forskellige følelser, fornemmelser o.s.v. Alle følelser er vores egne, vi kan endda slet ikke skjule dem, de er der, enten vi vil have det eller ej.
Hvis du ikke havde et problem ang. det din psykolog nævnte, så ville det slet ikke berøre dig. Hun kan ikke påføre dig noget overhovedet.
Så der er en grund til din reaktion, en grund du måske slet ikke selv er klar over, eller også forsvarer du dig med næb og klør, for at undgå et eller andet der vedrører dig selv.
Jeg synes du skal stole på din psykolog, hun stoler på dig, ellers ville hun slet ikke sætte dig i den situation.
Der er en verden til forskel på voldsom ubehag og decideret angst. Såfremt hun fremkalder en decideret angstreaktion hos dig, vil jeg mene, hun virkelig har fat i noget, fordi hun kan trigge et område i dig, som giver dig al det fysiske og psykiske ubehag angst bringer med sig.
Jeg underkender ikke din reaktion, siger heller ikke, at det IKKE er angst. Vær opmærksom på det ;-) Jeg blev som sagt "bare" nysgerrig fordi angst udløses af noget dybtliggende i os, som vi (ofte) ikke er fuldt bevidste om. Vi har lyst til at flygte fra det farlige.
Måske vil det hjælpe dig, at spørge hende hvad hendes pointe er? Hvilken retning det er, hun prøver at arbejde dig hen i? (Ikke spørge anklagende, bare interesseret)
Ikke alle psykologer er pisse dygtige. Jeg vil ikke bilde dig andet ind. Men rigtig mange er ;-) OG så længe hun kan provokere noget i dig, er der noget som ikke er i balance inden i dig. Er du i total balance og elsker hver del af dig, bliver du ikke videre provokeret af sådan noget. Og hun må have trykket på noget, der føles voldsomt nok til, du har brug for at reagere på det :-)
Jeg ønsker alt godt til dig og håber din psykolog og du finder en måde at samarbejde på, så I kan udvikle dig sammen.
Jeg kunne simpelthen ikke drømme om at stå og sige sådan noget til nogen ? (jo hvis jeg var en hamrende ondskabsfuld person der ville såre nogen så kunne jeg nok)
Hvis jeg sagde sådan til nogen i mit job ville de jo tro jeg var gal? (jeg er lærer) .
Men ok der findes jo vitterlig lærere, der er grove og krænker børnene. Og scroller man op i debatten kan man jo se nogen, der tilsyneladende synes det er en ok måde at tale på. Og måske selv ville synes det var ok..hvis nogen sagde sådan til dem, fx deres psykolog!
Det skal siges at denne psykolog har været en kæmpe hjælp (ellers) menneskeligt og familiemæssigt...og en uvurderlig støtte for mig!
Mich...ja men jeg kan slet ikke tåle de ting hun sagde der...måske fordi jeg som barn blev grovmobbet og mødt af iskulde og folk der sagde mærkelige ting ...(så det var ligesom et flash af et marEidt det hun sagde ...det var ligesom et slør der blev fjernet fra et ellers godt menneske og så sagde hun noget helt helt andet ...eller som folk der er søde men når de så får noget at drikke så kammer de over ....det var den følelse! Det var SÅ UBEHAGELIGT.
Den angst og det ubehag trickede hun ...og den ro og glæde jeg havde ødelagde hun.
Sådan noget får mig til at trække mig totalt væk fra et mennsker.
Jeg kan forstå at du har haft rigtig god gavn af den psykolog og derfor kan det også være ekstra hårdt hvis vedkommende siger noget der ikke føles OK.
Jeg personligt ville have et behov for at få talt tingene igennem med psykologen hvis jeg følte at vedkommende havde trådt på mig, for ikke at være efterladt i undren. Jeg tror, men det vil måske vise sig, at psykologen havde gode intentioner, men måske ikke valgte den rigtige måde, overfor dig, at sige tingene.
Jeg tror på, at det at tale med andre mennesker som sine følelser om situationen, specielt hvis man har såret hinanden/er blevet såret, er vigtigt for at skabe forståelse. Der er selvfølgelig også andre muligheder: Skifte psykolog. ignorere hvad der skete osv. Hvad der er rigtigt for dig, kan kun du vide.
Bedste hilsner
Mich...ja men jeg kan slet ikke tåle de ting hun sagde der...måske fordi jeg som barn blev grovmobbet og mødt af iskulde og folk der sagde mærkelige ting ...(så det var ligesom et flash af et marEidt det hun sagde ...det var ligesom et slør der blev fjernet fra et ellers godt menneske og så sagde hun noget helt helt andet ...eller som folk der er søde men når de så får noget at drikke så kammer de over ....det var den følelse! Det var SÅ UBEHAGELIGT.
Den angst og det ubehag trickede hun ...og den ro og glæde jeg havde ødelagde hun.
Sådan noget får mig til at trække mig totalt væk fra et mennsker.
Jeg skriver:
Så vil jeg starte med, at ønske dig tillykke. Du har fundet noget i dig selv, du godt vidste, men følelsen er så ubehagelig, at du forsøger at undgå den.
Det forstår jeg til fulde.
Jeg vil anbefale dig, at snakke med din psykolog om dette. Ikke hvad hun gjorde eller sagde, men hvilken ubehagelig følelse du fik.
Kan du overvinde dig selv til det, så har du vundet en kæmpesejr for dig selv.
Psykologen vil sandsynligvis hjælpe dig til at acceptere, at du har denne angst. Måske er der et dybere lag. Det er naturligt at blive vred, meget vred. Den følelse kan ligge under angsten. Det ved jeg naturligvis ikke om det forholder sig sådan for dig, men det gjorde det for mig.
Lykken er, at føle og mærke hele sig selv. Jeg glemmer aldrig, aldrig hvor dejligt det var, at mærke vreden. Vreden i sig selv er ordløs, det er en "bare" en følelse.