Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Hvis du ikke kan klare at en partner ikke udtrykker sig grammatisk korrekt, så er det ikke hende, du skal satse på - ikke fordi hun ikke udtrykker sig korrekt, men fordi der er noget andet, du ikke kan klare ved denne person, for ellers ville det altså ikke betyde noget som helst.
Hvis det kun drejer sig om lige præcis den vending, så kan I måske tale om det, men kun som en sjov måde at udtrykke sig på, absolut og helt og aldeles ikke fordi du hellere må opdrage på hende. For så bliver du hurtigt en af de der frygtelige "Kloge-Åger", der generelt er helt og aldeles utålelige at være sammen med, fordi de er så kloge -læs "totalt irriterende og faktisk totalt dumme, når det kommer til stykket" - , at de ikke kan se længere end egen næsetip. Og det er i hvert fald IKKE en metode til at finde sig en kæreste på.
Selv i vores lille land har vi forskellige måder at udtrykke os på - og det har intet med manglende intelligens at gøre.
Så selv om man siger "mig og..", så behøver man altså ikke derfor være en Paradise-babe.
Du kan faktisk nemt "risikere" at møde en date, der har en højere uddannelse end dig, og som måske endda er medlem af Mensa, men som altså siger "mig og..." - så jo, du ER ude i skoven, hvis det skal være afgørende for dig.
Du er vist meget intelligent, hi hi.
http://ordblind.is/beromte_dyslektikere/
På den måde giver man sig jo overhovedet ikke lov til at finde ud af, hvilke fantastiske værdier dette menneske eventuelt har.
Vi har alle vores brister, der gør at vi hver især er unikke, og det ville da være umådelig trist, hvis vi alle var ens og alle var korrekte.
Og ja – det mener jeg så – intelligent eller ej. :-)
Jeg ville aldrig have en mand, som sagde: Mig og min ven. Det er så min fejl, men det kan jeg ikke gøre for. Det er sikkert fordi jeg ikke er helt ung, jeg ikke kan lide det.
Jeg kender dog nogle unge mennesker, veluddannede og kløgtige, jeg har hørt dem sige: Mig og min ven. Så er det vel sådan i dag.
Så hvis jeg var ung ville jeg sikkert se lidt mere på personen, som helhed. Jeg kunne jo altid, på en pæn måde, gøre opmærksom på det.
Så for søren, nu titter "trolden" frem igen. jeg kan altså ikke gøre for det. Sådan er jeg.
Jeg kvajer mig også sommetider. Jeg har en meget belæst, intelligent mand, som venligt kan rette mig og det er jeg meget glad for, han kan. Ellers tror jeg slet ikke, jeg kunne holde ham ud.
Altså, som du ser, vi er forskellige. Døm først personen, når du har et større kendskab til vedkommende. Det tror jeg man må gøre i dag. For når jeg kigger på de omtalte unge mennesker, så er de faktisk dygtige.
Jeg siger givet også vendinger, han finder mærkværdige.
Han er i øvrigt - efter gængs norm her i landet for intelligens - nok "højere" uddannet end mig, og hans uddannelse "tæller" mere i visse kredse end min givet gør, så hvis man følger en eller anden kurve for den slags, så vurderes han givet mere intelligent end jeg. Og hvad skal vi så bruge det til???
Oven i købet så kan han finde på at klæde sig ret så utraditionelt: han tager på, hvad HAN har det godt med og er totalt lige glad med, om det nu er tilpas moderigtigt, eller følger en eller anden norm. Og jo - jeg ryster da på hovedet af ham ind i mellem, men sådan er han nu en gang, og han ser da ingen grund til at klæde sig på en bestemt måde for at gøre andre tilfredse - hvorfor skulle han dog det?
Som han siger: "Hvem har problemet?" Og det er faktisk meget sundt lige at stoppe op og tænke sådan.
Jeg sidder nu og tænker: Tænk, hvis jeg havde haft disse fordomme, og havde skrottet ham den gang for nu 15 år siden?
Han er mit livs kærlighed, de sidste 15 år har været fulde af lykke og kærlighed. Ja, vi er forskellige og ja, vi har forskellige indgangsvinkler, men i stedet for at prøve at få hinanden til at "rette ind", har vi - og i øvrigt fuldt bevidst - valgt at lade vores forskelle være vores styrke frem for at se dem som svagheder ved hinanden.
Puhh, jeg bliver helt ulykkelig bare ved tanken om, at jeg skulle have smidt "denne fantastiske krukke guld" på møddingen, bare fordi han siger "mig og..."
Husk, det er jo modsætningerne man tiltrækkes af ved en partner - og så er det faktisk rystende, at det første mange (og desværre gerne kvinder) gør, når de er kommet i forhold, ja, det er at prøve at lave partneren om til en kopi af sig selv, hvilket naturligvis gerne så går galt, og forholdet ryger sig en tur.
Persille har ret, man skal ikke dømme nogen, før man har lært dem ordentligt at kende.
ryggen, når jeg hører eller læser f.eks.: "Hvor stor en chance har jeg for at blive kørt ned, hvis..."
Chancer ER altså noget man håber på."
ENDELIG en der tænker det samme som mig!!!
Fuck hvor det også nager mig grænseløst når folk "forvirrer" de 2 ord, selv om jeg dog har meget svært ved at se at det er så svært at forstå forskellen på Chance og Risiko.
Har ofte hørt det i tv af nogle jeg ellers ville mene var relativt klogere mennesker, og så står jeg bare på den anden side; WHAT! Hvordan kan du ikke vide det!?
Christ!
Men må indrømme at det også er en af de meget få ting der kan få mig til at krumme tæer når vi taler om grammatiske fejl..