Fokuserer jeg for meget på detaljer?
Når en kvinde siger: "Mig og min veninde" i stedet for: "Min veninde og jeg", siger det så ikke noget om personens faglige niveau, og indirekte hendes intelligens? Eller er det bare en detalje?
Kommentarer
Øhh – hvad tænker du, hvis en mand siger det samme???
Men jo – vores sprog udvikler sig – og for de lidt ældre er det i en uheldig retning, der bruges beklageligvis ikke mange ressourcer på den grammatiske undervisning i vores skolesystem, og det bør da ikke betyde, at man så er mindre intelligent, fordi man ikke får den ”korrekte” undervisning.
Jeg mener slet, slet det har noget at gøre med manglende intelligens, at mange mennesker ikke kan stave eller ikke har styr på grammatik.
Ordblinde f.eks. kan sagtens være superintelligente – de kan bare ikke læse og skrive særligt godt.
Intelligens har for mig intet at gøre med, om man udtrykker sig grammatisk korrekt.
Der findes mange ”kloge” mennesker, der har noget så travlt med at nedgøre andre mennesker, fordi de ikke lige får udtrykt sig korrekt. Er det egentlig en særlig intelligent handling???
Den grammatiske forklaring er, at hvis det stedord jeg/mig står som grundled i sætningen, skal det stå som nominativ (jeg) ellers skal det stå i akkusativ (mig)
Så mig og min veninde er helt korrekt hvis sætningen f.eks. lyder: Martin har inviteret mig og min veninde til middag…
Tror du er intelligent nok til at forstå pointen:-)
Jeg er jo nok så gammel, at det irriterer mig noget. Det lyder barnligt i mine ører.
Da jeg gik i skole hed det: Min ven og jeg
En overgang tænkte jeg, de er da ikke for belæste, men vi må vist erkende sproget ændrer sig. Om det så er til det bedre kan diskuteres.
Jeg tror ikke det har noget med intelligens at gøre.
Jeg læste mit "Jammersminde" på gammelt dansk. Det var ikke nemt.
Så jeg bøjer mig i støvet og erkender, det kan vi ikke gøre noget ved. Alting ændrer sig.
ps. Min meget gamle svigermor kan slet ikke forstå de sproglige ændringer. Hun nærmer sig de 100 år. Jeg tænker ofte på min farmor, som er død for meget længe siden, hun ville slet ikke forstå noget som helst. Ikke engang film forstod hun, den ene gang hun var i biografen. Det var noget de ikke skulle bilde hende ind. Hvad hun så mente med det.
SLAM, kære Martin. Det hedder "..men det klarer hun så...."
Jeg går ud fra, at du mener dig mere intelligent end din partner, siden du skriver under emnet "samliv", men der faldt du lige i med begge ben i noget af det mest basale inden for dansk grammatik, hvorfor du altså heller ikke selv er helt så fejlfri. :-)
Hvad er det i grunden, du helt klart vil, når du skriver her under "samliv"?
Det må jo være et problem, du har med din partner, siden du skriver her?
Og - jeg savner bestemt stadig svar på din reaktion, hvis en mand siger "mig og min veninde", når du nu øjensynligt har problem med det, hvis det er en kvinde???
Personligt bruger jeg heller aldrig vendingen, "mig og ....", men det gør min mand da ofte, men jeg har da aldrig tænkt, at han skulle være mindre intelligent eller veluddannet end mig. Jeg havde bare en bedre dansklærer end ham i sin tid. Til gengæld havde han en bedre regnelærer end mig, så....
Min "kæphest" er den totalt misforståede brug af ordet "chance". Mange aner simpelt hen ikke, at der altså er endog meget stor forskel på "chance" og "risiko", eller kender ikke ordet "risiko" overhovedet. Det løber mig koldt ned ad
ryggen, når jeg hører eller læser f.eks.: "Hvor stor en chance har jeg for at blive kørt ned, hvis..."
Chancer ER altså noget man håber på.
Jeg grinede kun af: Regeringen og mig.
Min søn på 7 siger "mig og min ven", men når jeg hører en voksen der siger "Mig og min ven" , tænker jeg på en Paradise Hotel kandidat og ikke på en medicin studerende. Er jeg helt ude i skoven?
Jeg ville høre en kvindes mening inden jeg dater, derfor er emnet havnet i denne kategori.