Hvem ejer journalen
Set i lyset af den forstående PLO konflikt kan det tænkes at jeg vil benytte en anden læge under konfilkten.
Har jeg ret og har min læge pligt til at udlevere min journal til mig efter et ønske fra mig.
En kopi vil være ok.
Har jeg ret og har min læge pligt til at udlevere min journal til mig efter et ønske fra mig.
En kopi vil være ok.
Kommentarer
Sådan som jeg har forstået reglerne, så er din praktiserende læges journal om dig at opfatte som lægens arbejdsredskab.
Men de praktiserende lægers journalføring er omfattet af nogle regler, der blandt andet betyder, at lægen har pligt til at gemme journalen i 10 år, og at du har ret til en kopi.
Så derfor kan du bare bede om en kopi.
Det har jeg benyttet mig af nogle gange. Men hver gang har der været ting i journalen, der var udeladt. Jeg aner ikke, om det er lovligt. Men der var ikke gjort noget forsøg på at skjule, at noget var slettet. Man kunne bare se, at sætningerne visse steder ikke hang sammen, og at det manglende var erstattet af prikker.
Jeg skal lige sige, at jeg ikke har fulgt med i, hvad der måtte være sket angående regler om journalføring i de seneste par år. Man får hele tiden at vide, at alting er tilgængeligt via internettet, men når man så undersøger sagen, viser det sig, at det ikke passer. Så derfor har jeg ikke orket at følge med ;o)
Mange hilsner
Kameliadamen
Men måske skal man være mere bestemt.
Hvor jeg fortryder jeg gav tilladelse til min nye læge fik sendt min journal. Jeg har besøgt min nye læge en gang på to år. Det fik jeg intet ud af. Så hvad står der i den journal. Sikkert ikke noget til min fordel.
Som min mand siger, der står sikkert du ikke skal tages alvorligt. Han ved om nogen, hvor meget jeg blev svigtet af min forrige læge.
Hvis man får mulighed for at prøve en anden læge under denne konflikt uden alle disse opsyn, så gør jeg det. Jeg ville gerne have hjælp til smerterne i mine ben, hvis det kan lade sig gøre på nogen måde.
Meget kan du få adgang til på www.sundhed.dk
Lige en kommentar til Kameliadamens fortælling om prikkerne i journalen.
Normalt vil man kun direkte censurer journaler hos svært psykisk syge patienter, hvis det vurderes at det vil skade deres videre behandling -fx. ved vrangforestillinger osv.
Ved somatiske (altså kroppens) sygdomme samt lettere psykiske lidelser såsom depression og den slags, så censureres der ikke. Det er faktisk ulovligt.
Der er stort set prikker i alle journaler. Det skyldes at lægen dikterer journalen til sin sekretær. Og ligesom læger er berømte for deres rædderlige skrift er de altså også berømte for at tale MEGET hurtigt når de dikterer. Derfor kan sekretæren ikke altid høre hvad der bliver sagt.
På sygehusene gøres der dog meget ud ag at prikkerne slettes, idet det skrevne notat sendes til lægen som så må skrive det ind der mangler.
Det sker bare ikke altid hos de praktiserende læger. Nogle er altså mere omhyggelige end andre med at få prikkerne udryddet.
Man har ret til en udskrift af sin journal,hvis man ikke lider af en psykosesygdom -i så fald har lægen som sagt ret til at udelade noget. Det kan være en god idet at nævne den periode man er interesseret i.
Som Persille også skriver, så skal man selv give tilladelse til at ens journal fra én praktiserende læge overføres til en ny hvis man skifter læge. Ligesom man også har fuld ret til at nægte at ens læge skal kende til en indlæggelse. Også her kan der dog være andre regler for psykiatriske patienter.
Når jeg har været hos lægen skriver lægen på computeren samtidig med mit besøg.
Jeg tror ikke nogen sekretær tager sig af det. Faktisk har jeg aldrig set andet end lægen selv skriver ned.
Ja, så har jeg ret til at få en udskrift af min journal. Men naturligvis, det giver ekstra arbejde til sekretæren/klinikassistenten og det er der ikke rigtig tid til. Det ved jeg godt.
Det var hende, der udleverede kopien af brevet til mig. Det er, som i gamle dage, andre ved alt, den eneste der intet ved er den det drejer sig om.
Tak for jeres gode kommentarer.
Jeg er helt enig i, at journalen er lægens arbejdsredskab, og samtidig glæder det mig, at jeg kan få udleveret en kopi.
Jeg har derfor, med den truende konflikt mellem regionen/regeringen og PLO i mente, udbedt mig en kopi af min journal.
I tilfælde af en konflikt må jeg have rettet til frit at kunne opsøge den læge, som jeg finder mest formålstjenlig under en evt. konflikt. Og i den forbindelse er journalen jo et vigtigt dokument.
Jeg havde en læge i mange år - og det var før computeren tog over - som var meget, meget omhyggelig, så da jeg flyttede til en anden by, tilbød han i øvrigt helt af sig selv at sende journalen til denne nye læge. På det tidspunkt var computeren blevet en mere integreret det af en lægepraksis, men han havde jo en del "papir"-journal på mig.
Da jeg besøgte den nye læge første gang, - og jeg havde bestilt tid, så det var ikke akut, tillod jeg mig at have en forventning om, at han havde forberedt sig lidt på denne nye patient, og havde bare en antydning af fornemmelse for, hvad jeg nu var for en, men næ - overhovedet ikke. Faktisk lå min journal blandt mange andre i en stor rodet bunke på gulvet, og han gjorde da et halvhjertet forsøg på at lede efter den. Det får være, hvad det er, men han havde da heller ikke overhovedet tænkt sig at tilføje de oplysninger, som jo altså var sendt til ham elektronisk.
Vi startede helt fra nul igen - og da jeg dels har en kronisk sygdom, dels havde gennemgået nogle operationer, som jo i den grad kan have betydning for behandling, ja, så måtte jeg selv oplyse og fortælle - og det han gad forholde sig til blev - måske?? - noteret, ellers begyndte min sygehistorie helt forfra den dag, jeg fik ham som læge.
Nogle år efter, flyttede jeg igen - fik ny læge, og her måtte jeg bede om at få min journal sendt videre. Det er nu godt seks år siden - og den er stadig ikke kommet frem. Denne tidligere (i øvrigt komplet uduelige) læge har nu solgt sin praksis, så hvor min elektroniske journal i grunden er endt, aner jeg ikke. Papirjournalen er givet endt på en eller anden losseplads. Gudskelov formoder jeg ikke, at oplysningerne om mig er statsfjendtlige eller på nogen måde skadelige for hverken mig eller andre. :-)
Sååå - jeg måtte endnu engang begynde forfra, hvilket da har kostet tid, ulejlighed og ekstra konsultationer. Heldigvis har jeg i dag en fornuftig læge, som jeg også har tillid til.
Jeg gætter lidt på, at lægers vægring ved at give journaler videre - dels til ny læge, dels til patienten selv, også kan handle om, at der måske sjuskes en del med den slags.
Ja, jeg har også set at nogle praktiserende læger har sparet i sekretær-lønningen ved selv at skrive ind i journalen. Tidligere var det mere almindeligt at diktere. Nogle gør det dog stadig, ikke alle er lige hurtige ved tasterne til at det kan betale sig.
Og dikteres der ved en læge der ikke er så flittig til at få rettet journalen til så alle ord kan ses, ja så ser man de berømte prikker.
I værste fald kan det ligne et helt gækkebrev! ;-)
Jeg har altid haft det sådan, at lægen der henviser selvfølgelig skal have et svar. Det skal man også huske.
Lægen får dog svar alligevel.
Jeg havde en mindre kontrovers med en sekretær på en audiologisk afdeling.
Min ørelæge sagde han ikke havde fået svar.
Næste gang jeg kom på afdelingen bad jeg om, at lægen fik svar.
Sekretæren sagde til mig, at jeg ikke havde givet skriftlig tilladelse til det, og det var forøvrigt ligemeget, for lægen fik altid svar.
Nu havde jeg et godt samarbejde med med andre i huset, og spurgte dem, om det var rigtigt. Ja, det var det, nu skulle han se efter i min journal.
Der sker det, at hvis man ikke har givet tilladelse, bliver svaret mærket, og så må lægen ikke oplyse om, at han har fået svar.
Min journal var blevet mærket.
Jeg bryder mig ikke om denne procedure. Jeg ser gerne, at de læger jeg bruger, også får besked om resultatet. Men så skal man huske selv, at give tilladelsen.