Hvad gør man ....
Jeg er forelsket i en mand, der ikke er forelsket i mig.
Sexuelt kan jeg ikke få nok af ham, og jeg ville ønske han ku elske mig, som jeg elsker ham.
I den tid vi har kendt hinanden har jeg kun tænkt på ham .
Da han hele tiden kun vil være venner og siger det ikke går - knak filmen for mig og jeg tog på en kort miniferie med eksven ..hvorfor ved jeg ikke men jeg tror jeg var forpint.. jeg tænkte på ham, den anden konstant og ... samtidig prøvede at fortrænge ham!
Da jeg kom hjem havde han opdaget det - men vi er jo kun venner. Men nu siger han mærkelige ting til mig fx trak han sig ud under samleje og påstod jeg havde sæd i mig fra en anden mand og det ku han se? Jeg fik et chok. For det første passede det selvfølgelig ikke og for det andet afbrød han noget vi ellers elsker at gøre sammen for at sige sådan noget mærkeligt noget?
Nu har han fyldt alt for mig i lang tid ...og jeg føler mere for ham end han gør for mig ..så det gør ondt. At han tror det her om mig ..ja det har jeg ikke ord for. Men det er åbentbart det han synes om mig.
Jeg sku have smidt ham ud da han sagde det med det sæd.... men nej.
Jeg vil gøre meget for ham men ok jeg lider under denne uigengældte kærlighed. Som han til min store undren ikke føler for mig ...!
Sexuelt kan jeg ikke få nok af ham, og jeg ville ønske han ku elske mig, som jeg elsker ham.
I den tid vi har kendt hinanden har jeg kun tænkt på ham .
Da han hele tiden kun vil være venner og siger det ikke går - knak filmen for mig og jeg tog på en kort miniferie med eksven ..hvorfor ved jeg ikke men jeg tror jeg var forpint.. jeg tænkte på ham, den anden konstant og ... samtidig prøvede at fortrænge ham!
Da jeg kom hjem havde han opdaget det - men vi er jo kun venner. Men nu siger han mærkelige ting til mig fx trak han sig ud under samleje og påstod jeg havde sæd i mig fra en anden mand og det ku han se? Jeg fik et chok. For det første passede det selvfølgelig ikke og for det andet afbrød han noget vi ellers elsker at gøre sammen for at sige sådan noget mærkeligt noget?
Nu har han fyldt alt for mig i lang tid ...og jeg føler mere for ham end han gør for mig ..så det gør ondt. At han tror det her om mig ..ja det har jeg ikke ord for. Men det er åbentbart det han synes om mig.
Jeg sku have smidt ham ud da han sagde det med det sæd.... men nej.
Jeg vil gøre meget for ham men ok jeg lider under denne uigengældte kærlighed. Som han til min store undren ikke føler for mig ...!
Kommentarer
Forståelse, jo jeg forstår dig godt. Jeg har været gift med en mand, hvor jeg opdagede han aldrig gengældte mine følelser. Jeg elskede ham, men i dag forstår jeg ikke mig selv.
Dengang var jeg fortvivlet som du, man bliver ved at håbe og ønske. Det eneste man har ud af det er fortvivlelse. Man ødelægger så mange år af livet, fordi man ikke kan få stoppet.
Hvorfor indser man ikke, at det er håbløst, jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, hvorfor man plager sig selv, men det er det ikke værd.
Efter det du fortæller er der noget galt med ham, det udvikler sig måske. Nej stop i tide, hvis du ønsker et lykkeligt liv. Jeg ville aldrig behandle mig selv sådan i dag.
En dag gik det op for mig mit liv ikke var andet end fortvivlelse og jeg gik min vej. For mit vedkommende gik det straks op for mig mine følelser var væk. For dig, hvis det var mig i dag, så ville jeg hellere sørge et stykke tid og så få en anden tilværelse.
Du vil komme over det, du vil opdage, der er andre, der ikke er underlige.
Kunne du tænke dig en så mærkelig mand, som far til dine børn. Jeg har selv dårlig samvittighed over, jeg ikke gav mine børn en anden far.
Det er det, jeg mener, når jeg har skrevet til meget unge mennesker, de er ikke modne nok til at kunne bedømme den slags. De forstår det ikke, og det forstår jeg godt. Jeg ville heller ikke selv lytte til "erfaringen". Hvilket jeg fortryder i dag.
Jeg forstår din sorg, men tænk frem i tiden. Er det den tilværelse du ønsker. Nej vel, og jeg lover dig, han ændrer sig aldrig.
Hvis jeg havde været mere moden ville jeg have indset, at den mand skulle jeg holde mig fra. Jeg havde været sparet for uendelig meget.
Du har valget i dag.
Jeg har en storm af følelser og kærlighed til ham...de forblir uforløste for han vil ikke have dem. Men han har dog meldt klart ud.
Og jeg forstår det jo ikke (ja klappen er gået ned)og er så glad for ham. Jeg ,der selv er blevet elsket af mænd hvis følelser jeg ikke kunne gengælde. Det jeg til gengæld forstår (nu) er hvor ondt det gør og hvorfor man opfører sig så tåbeligt og blindt....det gør man fordi man elsker den anden.
Men I har begge ret.
Du skal huske, at det er ikke en mand, der skal give dit liv mening og indhold. Det skal du selv. Manden er kun pynten på kransekagen. Derfor skal man også mødes på lige fod, og gensidigt have noget værdifult at give til hinanden. Og ud fra det, du skriver, så er det ikke tilfældet her?
Måske vil du have fornøjelse af at læse bogen "Kvinder, der elsker for meget", som netop handler om den ugengældte kærlighed, og hvorfor man søger den. Men også hvad der sker, når man vil "gøre alt for ham", for det er faktisk ikke sundt for nogen af parterne.
Håber, du evner at give slip og komme videre i dit liv.
Denne mand har fortalt dig, at han ikke elsker dig. Hvorfor skulle han i øvrigt det?
Som jeg læser det, du skriver, så hopper og springer du for ham, du gør alt, hvad du kan for at stille ham tilpas og han skal intet gøre til gengæld.
For det første, så er det altså de færreste der i bund og grund bryder sig om en tilbedende hundehvalp som partner - de vil altså gerne have noget modspil og noget ligeværdighed.
For det andet gætter jeg på, at det netop er denne tilbedelse fra din side, der gør, at han ikke regner dig for noget særligt - og derfor heller ikke gider investere følelser i dig.
Det eneste, du får ud af situationen nu er, at en dag orker han ikke mere, og så er han bare skredet, men så har du naturligvis martret dig selv det længere.
Hvis du seriøst vil noget med det her, så udfordrer du hans følelser - og siger stop. Og det gør du lige nu.
Fortæl ham, at den måde at være sammen på, vil du ikke være med til længere.
Ja, du elsker ham, men han er tydeligvis ikke forelsket i dig, så derfor stopper du nu.
Du ønsker et ligeværdigt forhold, hvor begge parter elsker hinanden, hvor man kan tillade sig at stille voksne modne krav, hvor man kan stole på hinanden, hvor begge parter er voksne og ansvarlige.
Vil han være med til det, så kan I begynde på en frisk, vil han ikke - så er det stop - og det lige nu.
Fortæl ham, at han da gerne må tænke over det, men du stiller ikke op til noget, der ikke er helhjertet mere.
Det er måden - og måske endda den eneste måde - hvor du kan finde ud af, om han alligevel er glad for dig, eller bare bruger dig i mangel af bedre.
Og - helt ærligt - hvor længe har du lyst til at stille op - i mangel af bedre?
Synes du ikke selv, du har fortjent bedre her i livet?
Nej (og dog jo) han skal ikke give mit liv mening og indhold, og dog har han gjort det. Det gør den man elsker vel ..og det har han gjort fordi at han fyldte så meget for mig. Men ja ens liv skal have mere indhold end en mand, naturligvis.
Men forholdet mellem en mand/kvinde er mere end blot pynt..det er ikke nok kun at være sig selv nok. Jeg kan godt mærke at jeg er en kvinde, der har det bedst når hun har en mand ,men desværre nok også en, der definerer værdien ud fra om jeg har en eller ej. Jeg ville godt have ham. Så havde min værdi nået skyerne og jeg synes det er r..v kedeligt at være single.
Han vil ikke have jeg gør noget…det eneste han vil have er sex. Så gør han masser af ting for mig. Alle de gode smukke følelser jeg reelt har for ham bytter jeg her væk. Næsten som indianerne der fik nogen glasperler for deres land. For jeg elsker at elske med ham.
Hvorfor han sku elske mig? Fordi jeg har hjertet på rette sted og fordi vi har det rart sammen og jeg er sød glad varm og intelligent- og fordi jeg aldrig ville kaste et blik på en anden mand …og fordi jeg ku blive en super god kone for ham.
Men han ville måske kede sig i et ægteskab for gift har han aldrig været? Han falder for ledertyper og kvinder, der har en masse karrieremæssigt og det har jeg ikke lige nu.
Jeg vil nu ikke kalde mig en tilbedende hundehvalp men ok…jeg forstår hvad du mener. For jeg er da besat af ham og det kan jo godt minde lidt om det. Men jeg har da mine egne meninger og holdninger …og blot fordi man er vild med en kan man jo godt have ligeværdighed og kærlighed..og modspil.
Det kan da godt være at det er min tilbedelse/kærlighed, der gør at ”han ikke regner mig for noget særligt”. Og hvem siger i øvrigt han ikke gør det? Men jeg er meget dårlig til at skjule mine følelser. Jeg kan heller ikke se hvorfor jeg sku skjule dem. Så dem står jeg ved på godt og ondt.
Han tror jeg interesserer mig for andre mænd. Som man nok kan læse så ...er det nok forkert.
Vores liv handler om de valg, vi træffer her i livet. Så hvordan dit liv skal se ud, er i sidste ende dit eget ansvar. Du vil aldrig kunne lægge ansvaret over på andre, så om du vil fortsætte som nu eller ej, handler alene om din selvrespekt, dit selvbillede og dine ønsker for fremtiden. Dit liv, dit ansvar - men der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg synes, du skulle tage og finde dig en god psykolog.