Ja det er rigtigt at det er dumt at gå fra hinanden kun fordi man ikke begge ønsker barn nr to. Min mand og jeg står nok to helt forskellige steder lige nu. Han vil gerne lave alle de ting man ikke kan når man har et lille barn mens jeg drømmer om endnu et barn. Han gør rigtig meget for at vi skal have nogle goder oplevelser sammen uden barn. Så som at invitere mig på weekend alene med ham og sørge for at vi kommer i biografen bare ham og jeg. Jeg savner ikke disse ting og ville ikke føle mig låst fast af at starte op med endnu en baby. Så det er bare trist at vi ikke vil det samme. Han er bare glad for, at vores datter nu kan blive passet uden problemer, fordi hun er blevet stor. Jeg savner at have en baby og vil gerne prøve det hele igen bare en gang til, jeg ønsker mig ikke en flok børn bare et til. Jeg må prøve at tale med ham igen.
Jeg forstår udmærket hvor højt du ønsker et barn til men du prøver ikke hårdt nok. Jeg synes du skal kæmpe for det og fortæl ham hvor højt du ønsker barn nr 2 for det kan være at han ikke ved det når du ikke snakker om dine følelser. Du skal sige at du ikke savner det ting. Sig at din drøm altid have været at få to børn en pige og en dreng. Og at du vil have et barn til med ham og ikke med andre eller låne andres børn. Sig alt det du har på hjertet, det jeg kom med er bar eksempler. Det kan godt være han ikke siger ja med det samme skal du kæmpe for det indtil han skifter mening du må have tålmodighed. Husk det må ikke blive et samtale emne hver eneste dag men engang imellem så er jeg sikker på at han ændrer sin mening det handler bar om måden man siger det på.
Jeg kan kun gentage, at der tilsyneladende er noget helt galt i det her parforhold.
I har det godt sammen, lever øjensynligt i fred og fordragelighed og er glade for hinanden.
Men -
I har hver jeres drømme og ønsker om fremtiden - som dog ligger ret langt fra hinanden - men det falder jer slet ikke ind at sætte jer seriøst sammen og tale disse ting igennem?
Du prøver forsigtigt at nævne det med et barn mere - din mand siger bare nej, det gider han ikke, han vil hellere alt muligt, der ikke involverer børn. Du er nu i fuld gang med at bøje nakken, acceptere, at så må det være sådan dit liv skal være.
Helt ærligt - det har da ikke noget med et ligeværdigt forhold at gøre. Du respekterer tydeligt, at hvad han vil, det skal han have lov til, og så må du bare rette ind.
Er det virkelig et godt og ligeværdigt forhold? Du skriver tidligere, at du vil fortryde det, hvis ikke du får et barn mere, men nu er du der, hvor du - hellere end at tage den alvorlige samtale med din mand - vil undvære det barn.
Så - mærk da først efter i dig selv, om det barn er så vigtigt at du virkelig vil tage kampen op.
Jeg siger ikke, du absolut skal vinde den kamp, men det er da af afgørende betydning, at du helt og aldeles til bunds forstår, hvorfor det er dig og ikke ham, der skal give sig her.
Jeg er nemlig ikke 100% sikker på, at det barn er en helt så god ide for jer. I står også milevidt fra hinanden mht opdragelse f.eks., både et og flere børn - har bestemt ikke godt af en opvækst, hvor forældrene mener hvert sit. Det skaber da kun et forvirret barn /forvirrede børn, der meget hurtigt lærer at få spillet forældrene op mod hinanden, hvis den ene siger ja når den anden siger nej.
Kommentarer
I har det godt sammen, lever øjensynligt i fred og fordragelighed og er glade for hinanden.
Men -
I har hver jeres drømme og ønsker om fremtiden - som dog ligger ret langt fra hinanden - men det falder jer slet ikke ind at sætte jer seriøst sammen og tale disse ting igennem?
Du prøver forsigtigt at nævne det med et barn mere - din mand siger bare nej, det gider han ikke, han vil hellere alt muligt, der ikke involverer børn. Du er nu i fuld gang med at bøje nakken, acceptere, at så må det være sådan dit liv skal være.
Helt ærligt - det har da ikke noget med et ligeværdigt forhold at gøre. Du respekterer tydeligt, at hvad han vil, det skal han have lov til, og så må du bare rette ind.
Er det virkelig et godt og ligeværdigt forhold? Du skriver tidligere, at du vil fortryde det, hvis ikke du får et barn mere, men nu er du der, hvor du - hellere end at tage den alvorlige samtale med din mand - vil undvære det barn.
Så - mærk da først efter i dig selv, om det barn er så vigtigt at du virkelig vil tage kampen op.
Jeg siger ikke, du absolut skal vinde den kamp, men det er da af afgørende betydning, at du helt og aldeles til bunds forstår, hvorfor det er dig og ikke ham, der skal give sig her.
Jeg er nemlig ikke 100% sikker på, at det barn er en helt så god ide for jer. I står også milevidt fra hinanden mht opdragelse f.eks., både et og flere børn - har bestemt ikke godt af en opvækst, hvor forældrene mener hvert sit. Det skaber da kun et forvirret barn /forvirrede børn, der meget hurtigt lærer at få spillet forældrene op mod hinanden, hvis den ene siger ja når den anden siger nej.