Indstillinger
pige på 13 med kæreste på 17.
Min datter på 13 har fået en kæreste på 17. og for at det ikke var galt nok er han en værre bad boy og slet ikke min forestilling om svigermors drøm. Han har været i fængsel, ryger, har tatoos og kører ulovligt på motorcykel. han har ingen voksen i sig liv, faren er død og mores gider dem ikke, så han bor ved sin storesøster på 19.
Jeg syntes også han er noget uopdragen, sms med ham og der bad han mig om at lukke. Hmm. det har han dog så siden givet mig en undskylding for.
Men jeg er godt nok ikke særlig begejstret for ham.
Min datter får ikke lov at være alene med ham og jeg har mest af alt lyst til at forbyde deres forhold, men så ved jeg også godt at så møder hun ham bare i smug osv.
Nu har han spurgt om han må komme med til min datters konfirmation, skal lige siges der forhold er meget nyt og jeg har ikke mødt ham andet end på facebook. Min datter vil gerne have ham med til sin konfirmation, men jeg ved ærlig talt ikke. Ved da heller ikke hvad familien vil sige hvis han tropper op. Hendes far er endnu mere negativ over det end mig. Men på den anden side kunne jeg også have lyst til at sige ja, for at se hvordan han behandler min datter og hvordan han kommer ud af det med hele familien.
Hvad er jeres mening om det hele??
Jeg syntes også han er noget uopdragen, sms med ham og der bad han mig om at lukke. Hmm. det har han dog så siden givet mig en undskylding for.
Men jeg er godt nok ikke særlig begejstret for ham.
Min datter får ikke lov at være alene med ham og jeg har mest af alt lyst til at forbyde deres forhold, men så ved jeg også godt at så møder hun ham bare i smug osv.
Nu har han spurgt om han må komme med til min datters konfirmation, skal lige siges der forhold er meget nyt og jeg har ikke mødt ham andet end på facebook. Min datter vil gerne have ham med til sin konfirmation, men jeg ved ærlig talt ikke. Ved da heller ikke hvad familien vil sige hvis han tropper op. Hendes far er endnu mere negativ over det end mig. Men på den anden side kunne jeg også have lyst til at sige ja, for at se hvordan han behandler min datter og hvordan han kommer ud af det med hele familien.
Hvad er jeres mening om det hele??
Kommentarer
Jeg ville have forklaret min datter på en god måde, at den gik ikke. Min mor sagde til mig, da jeg i sin tid kom slæbende med nogle hun ikke brød sig om: Kan du ikke se han gør sådan og sådan.
Fremhævede de negative ting, men på en forstående måde over for mig. Og så kunne jeg for det meste godt indse det var sandt hvad hun sagde.
Jeg ville bare ønske mine forældre havde bremset mig mere end de gjorde. Men den lektie lærer man for sent.
Nå, men du skal ikke regne med min mening. Jeg er så gammel. at jeg ikke ved noget og aldrig har været ung. Så jeg fatter intet, efter de unges mening.
Den husker jeg jo fra mig selv. Ældre mennesker forstår intet og ved intet. Sådan har det altid været.
Jeg fik bare lyst til at sige, hvad jeg tænkte. Det undskylder jeg på forhånd.
ps. Behandler familien, det er da underordnet. Det bliver alligevel aldrig "ham". Og godt det samme, din datter skal da opleve livet, det at være ung og uden forpligtelser af nogen art. "I den retning"
Jeg får lyst til at tilføje. Da jeg sagde, nu ville jeg ringforloves, noget man blev før i tiden, lykønskede hele familien, desværre. Jeg turde ikke slå op med ham igen. Havde jeg bare gjort det.
Altså, jeg mener, man kan jo godt prøve at bremse lidt, på en moderne måde. Hun bliver rasende nu, ingen forstår hende, men senere bliver hun glad. På konfirmationsdagen er hun alligevel glad, ældre er hun ikke. Det er måske også blevet forbi inden. Man har da lov at håbe.
Unge i pubertet har det jo med at gøre det stik modsatte af, hvad forældre mener, så jeg synes også, I skal gå anderledes positivt til værks.
Du skriver, at jeres datter ikke får lov at være alene med ham, men samtidig fortæller du, at du kun har mødt ham på facebook. Hvordan hænger det sammen?
Rent lovgivningsmæssigt må han jo ikke have sex med hende, så derfor er det rigtigt fint, at de ikke må være alene.
Vi taler her om en dreng, der bestemt ikke har haft det nemt i sit liv og givet har nogle voldsomme problemer. Hvad med at vise ham en smule tillid og give ham en chance - det kunne jo være, han alligevel er en sød fyr.
Jeg foreslår, at I inviterer ham hjem til jer, at I lærer ham at kende, prøver at være positive overfor ham. På den måde kan I også langt bedre holde øje med, hvad der foregår.
Nu om dage er det vist meget almindeligt, at man har kammerater med til sin konfirmation - jeg ved heller ikke, hvad jeg synes om det, men på den anden side; da jeg blev konfirmeret, havde jeg, som alle andre, glædet mig helt vildt, men da det jo netop kun var en familiefest - og der for resten ikke var råd til også at invitere mine jævnaldrende kusiner/fætre, for det var jo en "voksenfest", ja så kedede jeg mig bravt hel dagen.
Så - på den måde synes jeg da, det er fint, at der også er nogle unge. Jeg ville nok overveje det med kæresten en gang til - og så også invitere et par andre unge også, som jeres datter naturligvis også skulle forholde sig til.
Ja, der er desværre noget om den gamle myte, der beskriver temaet ”Skønheden og udyret” eller diverse variationer, så som den stille, pæne pige, der tiltrækkes af en rod, eller den ligeledes pæne pige, der bliver tiltrukket af fyre med voldelige, alkoholiserede eller kriminelle tendenser og har et håb om at omvende dem!
Nu ved vi jo ikke, hvor slemt det står til med din datters kæreste. Rygterne løber og gør ofte tingene meget værre, end de er. Men hvis en fyr på 17 faktisk har været i fængsel, så er der jo ikke tale om små ulovligheder. Så vidt jeg ved, gør politi og domstole sig meget umage for at undgå, at så unge mennesker kommer i fængsel, hvor de lærer flere grimme ting af de andre indsatte.
Under alle omstændigheder har du ret, når du siger, at hvis I bare forbyder hende at se ham, så vil hun bare mødes med ham i smug. Ja, det er faktisk værre endnu: Et direkte forbud vil betyde, at hun får endnu mere lyst til at være sammen med ham!
Så øvelsen må efter min mening gå ud på, at din datter selv skal indse, at fyren ikke er den rette for hende. Men jeres datter er jo kun et barn endnu, så visse ting må I som forældre kunne bestemme, f.eks. at hvis din datter skal have noget som helst med denne unge mand at gøre, så skal han holde sig inden for lovens rammer, og i alt fald ikke køre på motorcykel uden kørekort.
Angående konfirmationen, så vil jeg mene, at det er rimeligt at sige, at han - efter et så kort bekendtskab - ikke bliver inviteret. Hvis det havde været en dreng på samme alder, som hun har leget med hele sin barndom, så ja. Men ikke en 4 år ældre dreng, som hun kun har kendt kort.
Ovenstående tema har spillet en vis rolle i min familie:
Min søster blev som 16-årig kæreste med en lidt for pigeglad fyr (han havde allerede et barn med en anden kvinde). Han kom fra et skilsmissehjem (og det var jo ikke så almindeligt dengang). Mine forældre kæmpede voldsomt imod forholdet, men det er mit indtryk, at det blot gjorde det værre. Min søster blev gravid som 17-årig, gift som 18-årig – men ægteskabet holdt!
Jeg selv blev tiltrukket af en Karl Smart-type, og nu havde mine forældre lært lektien. De sagde selvfølgelig, hvad de mente, og det var ikke rosende! Men de gjorde ikke noget for at modarbejde forholdet, som egentlig gik fint, så længe vi ikke havde børn. Men så blev jeg gravid, og nogenlunde samtidig begyndte jeg at gennemskue min kærestes løgne, og da var det for sent at bryde forholdet, syntes jeg. Brylluppet var jo arrangeret og en ”run-away-bride” havde man dengang aldrig hørt om.
Ægteskabet holdt i 4 år.
Jeg håber, I finder en løsning. God konfirmation!
Kameliadamen
Nej jeg ved da godt de ikke ender med at blive gift ( gud forbyde det) det var heller ikke det jeg mente med at se hvordan han reagerede i forhold til familien. Det var mere ment som at se om han var flabet osv.
der kommer også andre venner med til konfirmationen så det er ikke kun en familie fest, da vi ikke har så stor en familie.
Jeg har sagt til min datter, at hvis han ikke prioterer at komme hjem og hilse på os før hendes konfirmation, gider jeg heller ikke så meget som at overveje at tage ham med.
Jeg har prøvet at tale med hende om alle hans negative sider, men hun syntes bare han er evig dejlig og spændende. Men ja lad os nu se, kan jo være det er ovre enden konfirmationen.
Men som mor ville jeg ikke have der på facebook står:" I et forhold ", når man kun er 13 år gammel.
Hun kan være glad for hun ikke er min datter. Og det er hun sikkert også. Selv mine børnebørn hører efter hvad der bliver sagt af forældrene. Så helt gammeldags kan jeg ikke være i mine meninger.
Hvis han ikke en gang gider at komme i jeres hjem og lære jer at kende, hvad skal han så til en familiefest?
Det bør din datter da kunne forstå - at selvfølgelig inviterer I ikke en person til en fest, I aldrig har mødt og ikke en gang kender, og som heller ikke har lyst til at lære jer at kende.
Men - prøv alligevel at være positiv - sig at han gerne må komme, hvis I har lært ham at kende først. Noget tyder jo på, at denne unge fyr ikke har specielt meget lyst til at møde jer - så hvorfor mon han har lyst til at komme til denne fest?
Nu er hun kun 13 år, så at en fyr på 17 viser hende interesse, vil jo altid være totalt spændende - så det gælder da om, at hun hurtigst muligt får lært ham ordentligt at kende - det er nok den bedste måde, at få hende til at "kølne" interessen, så bliv ved med at insistere på, at han skal komme i jeres hjem.
Der er jo også noget "galt" med en næsten voksen mand på 17, der har interesse i en lille pige på 13 - og ja, jeg ved godt, at de unge ikke kan blive voksne hurtigt nok nu om dage, men alt andet lige, så burde hun ikke være moden nok til at kunne leve op til hans krav til et kæresteforhold.
Og - fortæl nu jeres datter, at han altså begår en kriminel handling, hvis han også går i seng med hende. Hvis hun er så vild med ham, så har hun nok ikke interesse i, at han kommer ud i yderligere kriminel adfærd.
(dette skrevet samtidigt med persilles indlæg, hvorfor der ikke forholdes til det - jeg giver hende dog ret.)
Så jeg ligeglad med hvor længe hun har kendt ham, hvis han gerne vil med til den konfi må han altså møde os først punktum.
så jeg ville aldrig tage ham med til en familie fest ---med mindre han havde været på besøg i hjemmet flere gange ----og vi havde lært ham lidt at kende først ----aldrig --aldrig ---
der er da noget lusk --når han ikke tager imod deres invitiation ---til besøg --
når han inviterer sig selv ---til pigens konfirmation ----
de risikerer at der møder en hel flok op på fest dagen ---og raserer det hele ---
nu om dage er der intet umuligt
og man kan vente sig alt ---
ja, fruhansen, det er jeg klar over. Men jeg ville aldrig have den fyr med til min datters konfirmation. Det er så bare hvad jeg mener om den sag.
Jeg ville, som solo også skriver, være noget utryg ved det hele.
I det hele taget bryder jeg mig ikke om en 13 årig kommer sammen med en 17 årig, der tilmed har været straffet. Især fordi han ikke vil hilse på jer og jeg ville under alle omstændigheder ikke have ham med til konfirmationen.
Jeg ville forbyde min datter at komme sammen med ham. Hvis ikke hun ville høre måtte hun føle. Ingen udgang og under opsigt. Fratagelse af diverse goder, hvis ikke hun ville høre.
Jeg ved godt nu er der lagt i kakkelovnen til mig, men jeg blander mig ikke i andres opdragelse, men siger hvad jeg ville gøre. Du spurgte og får et ærligt svar.