Ulykkelig ægteskab -
Hej . Dette er mit første indlæg. Jeg er en ung kvinde , med anden etnisk baggrund . Jeg er gift og mor til en lille datter . Det er sådan at jeg blev gift af egen vilje - da jeg var 20 . Min første kæreste! . Det var sådan at min familie kendte til ham , men jeg valgte ar lyve hvor jeg befandt mig nogen gange og endte så med at have sex med ham og blev så gravid . Jeg blev nød til at gifte mig med ham , men det var alligevel noget vi havde snakket om også det med børn ( selvom vi var så unge) . Jeg troede så jeg ville blive lykkelig - men mit liv har været en katastrofe efter . Alt det jeg har været igennem ville jeg ikke en gang ønske for min væreste fjende . Jeg er 22 år - og har været udsat for både fysisk og psykisk vold - ikke kun af ham men også hans familie . Jeg har gået fra ham maaaaange gange! Men af en eller anden grund lader jeg ham komme tilbage hver gang . Han råber og skriger mig i hovedet smækker med dørene nu , når jeg er uenig med ham - ( er bar så bange han slår mig igen!) han er syg i hovedet efter min egen mening . Og fortryder bare alt undtagen min datter ! .. Jeg kæmper hver dag med psykisk terror fra ham , og venter bar på han slår mig igen og ved ikke hvordan jeg kan få ham til at gå fra mig! Tør simpelhen ikke sige til ham , pak dine ting og gå . Han ku sikkert finde på at tage meget skade på mig . I sidder sikkert og tænker hvorfor helevede er hun stadigvæk sammen med ham ?! Men jeg tænker tit på de gode sider af ham , og hvilken mand han kan være når han vil . Men hvorfor skal jeg finde mig i det her mere - når han ikke er til at ændre . Det svin forbliver et svin ! Og jeg haaader ham det gør keg virkelig .. Jeg er meget troende og ber tit til Gud enten at han skal hjælpe ham med at forandre sig eller få ham til at skride fra mig - han fortjener mig virkelig ikke ! Jeg gør alt for ham og hans familie - der bliver sgu bar trådt på mig gang på gang .. Er der ikke nogen der kan hjælpe mig med at komme væk fra ham?! .. Jeg er ellers en meget begavet pige - og når jeg selv læser det her så kan jeg godt se hvad jeg skal gøre . Men det lettere sagt end gjort - jeg er bange !! I kan ikke helt sætte jer ind i min situation - jeg øsnker ikke andet end at han lader mig være og skrider fra mit liv . Jeg har fortrydt alt med det svin udover min datter jeg kan fortælle jer at jeg har mistet så maaaaange følelser og kan slet ikke se en grund til hvorfor jeg skulle elske ham mere!!!!
Kommentarer
hvad med din familie har du nogen støtte og hjælp du kan få der --,,
man hører da tit om kvinder der søger tilflugt på kvinde hjem ---hvad med din læge ---har du prøvet at søge råd der ---
ved din familie --hvordan du har det meg din mand ---
Mit råd til dig er helt klart, at du søger hjælp i et krisecenter. Det, der sker her skader jo ikke bare dig, det skadr også din datter.
I et krisecenter har de professionelle folk, der kan hjælpe lige præcis dig i din situatuation.
Søg den hjælp - og gør det nu inden der sker noget, der går helt galt.
Søg her på nettet efter det krisecenter, der ligger nærmest dig - men gør det nu!
men det har du så indset at det var ikke det rette for dig alligevel----
så der er kun en der kan lave om på dit liv ---og det er dig selv
og du skal ikke finde dig i at leve i sådan et helvede ---det er du alt for ung til ---
du skriver at du før er gået fra din mand ----hvor gik du hen ---var det ham der kom til dig ---eller tog du tilbage ----
har i jeres egen lejlighed ---eller bor i hos hans forældre ----efter i flyttede sammen igen ---er han så blevet mere voldsom ----
hvd får han sin hverdag til at gå med ---har han arbejde --kammerater ----hvad med dig har du ingen veninder --der kan hjælpe dig ----
har du hjælp af dine forældre ---
Hvordan i alverden kan det være, at du er nødt til at finde dig i, at din mand banker dig sønder og sammen? Hvordan kan det være, at dine forældre mener, at de "taber ansigt", hvis du forlader ham - og derfor vil afskrive dig og din datter?
Det er jo det, vi ikke kan forstå. Hvordan kan man som forældre sidde passivt og se på, at ens barn bliver tævet og får sit liv totalt ødelagt?
Du bør naturligvis - og hellere i dag end i morgen - søge hen på et krisecenter med din datter, så du kan få noget hjælp til at komme videre i dit liv.
Der vil du i øvrigt møde en hel del andre kvinder med anden etnisk baggrund end dansk - så du vil bestemt ikke blive helt alene i verden. Der er heldigvis andre kvinder - og med anden etnisk baggrund - der tager denne beslutning for ikke at leve i et sådant forhold.
Søg den hjælp - og gør det nu. På et krisecenter vil du i øvrigt også kunne få hjælp til at din familie bliver forklaret, hvad det handler om og hvorfor, du har måttet tage denne beslutning.
Han har trådt mig over tæerne, og har taget magten over mig. Han ville ikke engang rydde op efter sig selv, Jeg be'r ham om at rydde op efter sig selv. Men han siger " Nej, det er du ansat til". Det gøre så ondt på hjertet at Jeg ikke kan lad være med at græde og græde. Han har ændret sin kode på Face og har også lavet en kode på sin Tlf.
Til Jer derude hvad skal Jeg gøre??????
Men - Fortæl endelig IKKE din mand det her - prøv at være nøjagtigt som du plejer. Du og din datter skal simpelt hen bare være væk, når han kommer hjem der på mandag -eller hvor hurtigt, du nu kan komme der hen.
Hvis du fortæller ham, hvad du har i sinde, så kan det blive katastrofalt for dig - så det må du endelig ikke gøre, og det har du vel også fået at vide fra krisecentret?
Ofte høre man kvinder sige, at de bliver p.g.a. kærlighed, men det er jo en dybt egoistisk kærlighed, for at blive sammen med en voldelig mand er samtidig at skade sit barn for livstid. Derfor må kærligheden til barnet vel komme efter ens egen behov/kærlighed? At det er skadeligt for barnet er bl.a. årsagen til, at ret mange børn bliver fjernet fra hjemmet, fordi de ikke kan holde til at se deres mor blive udsat for vold. Og fordi en ulykkelig mor ikke kan tage ordentlig vare på sit barn.
Så jeg synes, man skal overveje, hvem det er, man elsker, hvem det er, man har et ansvar overfor, og om man kan leve med, at ens barn vokser op i en fremmede familie, fordi man træffer de "forkerte" valg.
Så at søge hjælp på et krisecenter lyder i mine ører som en ualmindelig god idé især, hvis man undlader at vende tilbage til manden, da han næppe ændre sig. Hvorfor skulle han det?
Det her drejer sig jo slet, slet ikke om kærlighed - men om nogle kvinder af anden etnisk herkomst end dansk, der føler sig låst i noget, de ikke ved, hvordan de kommer ud af. Jeg er ret overbevist om, at ingen af disse to kvinder i denne debat, har så meget som antydningen af kærlighed tilbage til deres voldelige ægtefæller.
Og ja - det er uforståeligt, men disse kvinder er jo opdraget til at blive, hvor de er sat. Familien mister "ansigt", hvis deres datter tillader sig at forlade sin mand. Det er vist et eller andet omkring det der "æresbegreb" som vi etniske danskere jo altså overhovedet ikke fatter en pind af, hvilket jeg også har udtrykt, at jeg ikke forstår, for iflg. danske vilkår så er den slags altså meget, meget langt ude.
Disse kvinder frygter jo også at blive svigtet af familien, og de frygter, at de kommer til at stå helt alene i verden - og så skal der godt nok meget til, før man har fået nok af en voldelig ægtefælle De er vel sagtens også opdraget til, at hvis de bliver tævet af manden, så er det deres egen skyld.
Det er en helt, helt anden problematik, og derfor synes jeg, du er for hård her, Rejen.
Nu kender jeg en lille bitte smule til disse krisecentre, og ved derfor, at der netop kommer mange af anden etnisk herkomst, så derfor kommer man IKKE til at stå alene, og det glæder mig virkelig at Xoxo, netop HAR ringet, og netop HAR fået talt med en kvinde af anden etnisk herkomst, og nu lader til at have forstået, at heller ikke hun skal finde sig i en sådan voldelig ægtefælle.
Jeg håber virkelig, at begge de kvinder, der har skrevet i denne debat får den rette hjælp, så de - og deres børn, kan komme godt igennem det her.