Kæreste og pårørende til en med depression

Mumsen22

......

solo313

hans mønster er der ikke noget unormalt i ----giv ham lidt tid ---så han ikke føler sig presset ---

men hvis du kunne få ham til at kontakte en psykolog ---som han kunne tale med ---om hans liv og forandring ---

var det noget han ville have gavn af ---men det skal ikke være en psykriater ---
for de giver hurtig piller ---og det er ikke altid --at det er det bedste

hvis psykologen mener at det vil gavne ham ---med medicin siger de til ---

Mumsen22

Tak for dit svar. Det hjælper at høre at det ikke er unormalt at han er sådan. Han har været til psykolog men hvordan det er gået det ved jeg desværre ikke endnu

solo313

men prøv at have tålmodighed ---og lad ham selv fortælle om det ---mænd reagerer lidt anderledes ----end vi kvinder ----det hjælper heller ikke ved første besøg ----
men når der går et stykke tid --og du ikke har hørt noget ---kan du jo forsigtigt spørge til ---hvordan han har det ---endelig ikke hvordan det går hos psykologen

---

nej hvis i kommer igennem dette .---og det bliver jer igen --kan du begynde at spørge til ---psykolog forløbet ----

men ja det er svært at stå på sidelinien ---men hen ad vejen så kan du spørge ham ----om der er noget du kan gøre for ham ---
skriv igen hvis du har behov for det

Mumsen22

............

solo313

kære ven ---jeg forstår dig ---men du skal nok holde dig væk et stykke tid ---du har måske nogle ligheder til hans eks kæreste ---som han har svært ved ---

men ja jeg forstår godt der kommer lidt jalusi op i dig ---men der er ikke nogle af hans venner du kender ---og kan få lidt oplysning af ---

har du ikke nogle veninder du kan gå i byen med ---for det er ikke så godt bare sidde der hjemme og vente på hvad han bestemmer sig for

men det er heller ikke så godt at prøve jeres forholg igen ---hvis det ikke holder

---

Mumsen22

Han siger, det er fordi han ved at hans følelser for mig vil blive så store for mig at han er bange for at jeg kommer til at knuse ham på samme måde men det har jeg sagt til ham at jeg aldrig vil kunne finde på. Altså jeg har snakket med ham omkring det med at han træner med hende, det gjorde han også da vi var sammen og han har hele tiden sagt at der ikke er noget men det er bare svært at tro på ham, når det er sådan her imellem os.
Jo jeg har heldigvis en masse dejlige veninder, som hjælper mig men det er bare svært at holde hovedet højt hele tiden.
Det er også det jeg frygter at han ikke vil noget, når det kommer til stykket men det er som sagt svært at give slip men jeg er nok nød til at prøve, for min egen skyld. For jeg ved at jeg bliver så dybt såret hvis jeg går og venter og han ikke vil noget alligevel.
Jeg er virkelig taknemmelig for, at du gider skrive med mig om det. Det gør virkelig meget for mig

solo313

hvor tæt bor i på hinanden--er det sådan at i tit støder på hinanden ----

min mave fornæmmelse siger ---ar du skal finde dig nogle andre græs gange ---

og ikke vente på ham ---for jeg tror han er fej ---og holder dig lidt for nar ---

i stedet for at sige lige ud --at det ikke skal være dig ---han vil kæreste med ---

så sigger han noget vås til dig ----om overvældende følelser ---du kan lige så godt tage brudet nu --som senere --

kæreste sorg er en af de ondeste smerter ----men det kan overvindes ----

Mumsen22

Jeg ved at han normalt ikke er typen der holder folk for nar. Han vil hellere sige tingene som de er. Men jeg ved ikke hvordan han er nu, når han har sin depression. Så jeg ved ikke om jeg skal give slip eller ej. Vil blive rigtig ked af det hvis det viser sig at han stadig gerne vil men så kan vi give den en chance men vil også blive rigtig ked af det hvis han ikke vil noget mere

solo313

lige nu holder han dig i en snor ---og ved at du venter der ude ---men gør dig fri ---slå dig løs ---lad ham se at du kan godt uden ham ---

det får ham måske til at vågne op ---hvis der er meningen det skal være jer ---

bliver det jer når tiden er der

---

men selv om det er svært ---gør dig fri ---flørt lidt lige foran næsen på ham ---

Mumsen22

Jeg ser tiden an, mht hvad der kommer til at ske. Må jeg spørge om du selv har haft en depression eller været pårørende til en som har det ?