Hvor er jeg bare glad for, at du har fået en tid hos en neurolog allerede på torsdag, det er super godt.
Prøv nu på at tage det helt roligt, der er jo ikke længe til torsdag. Men jeg ved godt, at det er lettere sagt en gjort. I stedet for at bukke dig, så gjorde jeg det, at jeg altid gik ned i knæene for at undgå smerten og den trykken det udløste.
Når du ikke kan sove, så træk vejret stille og roligt, koncentrer dig om din vejrtrækning, læg eventuelt en hånd på maven, så du sætter fokus på at mærke, hvordan maven trækker sig ind og ud.
Neurologen vil lytte til dig, og få dig til at gøre nogle simple ting, så han kan udelukke noget grimt.
Men der er intet i det du fortæller, der får mine alarmklokker til at ringe.
Du kunne også lave den øvelse som Asklepios nævnte, den er super god, og kan helt sikkert løsne nogle spændinger i din nakke.
Jeg tænker på dig, og håber du vil skrive og fortælle, hvad neurologen kommer frem til, og igen tro nu på ham/hende og drop dine katastofetanker:-)
Jeg ved godt der som regel skal mere til end en trykken før man kan have en hjernetumor, men derfor må jeg holde fast i der er noget der trykker deroppe og gør mig urolig, fordi jeg tænker nu... hvad nu HVIS jeg ikke har symptomer end "bare" det og der ER noget alvorligt galt
Sofie, dog må jeg sige jeg som sagt genkender alle dine symptomer - jeg har også de sidste par dage gået på knæ når jeg skal bøje mig, men da jeg bøjer mig meget på arbejdet kan det være irreterende nogle gange... især når man ikke hvorfor man undgår den smerte da man ikke hvad det er
Silo, af ren nysgerrighed: Når/hvis neurologen har udelukket at det er noget alvorligt, tror du så at du vil kunne få ro i sindet, eller vil du så tænke at der kunne være en risiko for at han alligevel har overset noget?
jeg har lige siddet og tænkt over det... jeg tror der enten skal en scanning til eller også skal den trykken fra hovedet forsvinde... har svært ved at tro der kommer ro på før det
Tusind tak for dit svar, det er jeg meget glad for.
Men Silo, man kan ikke se alting på en skanning.... Så hvis nu den skanning heller ikke viste noget, men at den der trykkende fornemmelse når du bøjer dig fremad stadig var der? Ville du så føle ro ved at fysioterapeuten mente at det var spændinger bag øret og at det oven i var blevet tjekket af en neurolog og en skanning -også selvom det må være voldsomt generende at have det sådan?
Og hvis ikke, hvad tror du så kunne hjælpe dig til at få fjernet din bekymring?
Igen, jeg har ingen anden bagtanke ved at spørge end ren og skær nysgerrighed...
En scanning kan måske ikke fortælle mig hvorfor jeg har den trykken, men den kan om ikke andet udelukke visse ting...
Om ikke andet vil jeg have det undersøgt da jeg føler det meget ubehageligt... Jeg tror man skal være i situationen før man kan sætte sig ind i det
Igen, tak for dit svar. Hvad er det for ting som skanningen kan udelukke? For neurologen kan faktisk undersøge dig på en måde så han kan få de samme svar -bare lidt mere uspecifikt. Desuden afhænger det også af den skanningstype du får hvad man kan se. En CT-skanning er fx god til muskler og vores organer og til blødninger i hjernen, men den kan godt overse en knude i hjernen hvis knuden er på en ganske bestemt måde. Det kan man så se på en bestemt MR-skanning, men her er der så andre ting der er sværere at se.
Dertil kommer at der er meget lang ventetid, mange måneder, på at få sådan en skanning.
Jeg er faktisk i samme situation som dig hvad angår smerter -hver gang jeg lægger vægt på mit ene ben gør det ondt. Lige nu har jeg ikke sovet i 2 dage fordi jeg kom til at overanstrenge det så jeg har temmeligt ondt konstant -på trods af stærke smertestillende piller. Tro mig, DET er frustrerende for det hindrer mig i ind imellem som nu i alle daglige gøremål som at gå på arbejde eller på indkøb -og noget så basalt som søvn. Men der er ikke andet at gøre end at aflaste og vente på at hævelsen fortager sig og så klø på igen lidt mere forsigtigt.
Jeg husker ikke helt hvor lang tid det tog, men jeg husker at den trykken blev mindre og mindre om ikke fra dag til dag så fra måned til måned.
Det var ubehageligt, men nu er det jo sådan, at jeg ikke normalt går rundt og hoster:-) og mine nys lavede jeg om til stille nys, så jo jeg kender godt, til det du fortæller. Jeg husker også at jeg begyndte at holde på mit hoved, når jeg skulle bukke mig ned.
Men da jeg havde fået en god snak med neurologen fuldt op af en scanning, blev jeg helt rolig for det med en nerve, der var blevet påvirket, kunne jeg godt forstå.
Jeg husker også, at jeg først blev scannet uden kontrast, men Hamlet ringede til mig og ville lige scanne en gang til nu med kontrast. Da blev jeg bleg:-) for hvad skete der nu? Men de fandt heller ikke noget ved den næste scanning.
Nu er det jo i morgen SILO du skal til neurolog, og husk at skrive alle de spørgsmål ned du gerne vil have svar på, for ofte glemmer man at spørge, lige indtil man er kommet hjem.
Fortæl ham hvor bange du er, og lider af angst, så han kan fornemme, at du skal have gode forklaringer, som er til at forstå.
Jeg ønsker dig pøj pøj, og snup nu en dyb vejrtrækning:-) og stol på, hvad neurologen fortæller, det er jo ikke første gang, han har oplevet sådanne tilfælde. Er han det mindste i tvivl, vil han gå videre med dig.
Kommentarer
Hvor er jeg bare glad for, at du har fået en tid hos en neurolog allerede på torsdag, det er super godt.
Prøv nu på at tage det helt roligt, der er jo ikke længe til torsdag. Men jeg ved godt, at det er lettere sagt en gjort. I stedet for at bukke dig, så gjorde jeg det, at jeg altid gik ned i knæene for at undgå smerten og den trykken det udløste.
Når du ikke kan sove, så træk vejret stille og roligt, koncentrer dig om din vejrtrækning, læg eventuelt en hånd på maven, så du sætter fokus på at mærke, hvordan maven trækker sig ind og ud.
Neurologen vil lytte til dig, og få dig til at gøre nogle simple ting, så han kan udelukke noget grimt.
Men der er intet i det du fortæller, der får mine alarmklokker til at ringe.
Du kunne også lave den øvelse som Asklepios nævnte, den er super god, og kan helt sikkert løsne nogle spændinger i din nakke.
Jeg tænker på dig, og håber du vil skrive og fortælle, hvad neurologen kommer frem til, og igen tro nu på ham/hende og drop dine katastofetanker:-)
Hilsen Sofie
din nervøsitet ----for det er altid svært med det ukendte
Sofie, dog må jeg sige jeg som sagt genkender alle dine symptomer - jeg har også de sidste par dage gået på knæ når jeg skal bøje mig, men da jeg bøjer mig meget på arbejdet kan det være irreterende nogle gange... især når man ikke hvorfor man undgår den smerte da man ikke hvad det er
Tusind tak for dit svar, det er jeg meget glad for.
Men Silo, man kan ikke se alting på en skanning.... Så hvis nu den skanning heller ikke viste noget, men at den der trykkende fornemmelse når du bøjer dig fremad stadig var der? Ville du så føle ro ved at fysioterapeuten mente at det var spændinger bag øret og at det oven i var blevet tjekket af en neurolog og en skanning -også selvom det må være voldsomt generende at have det sådan?
Og hvis ikke, hvad tror du så kunne hjælpe dig til at få fjernet din bekymring?
Igen, jeg har ingen anden bagtanke ved at spørge end ren og skær nysgerrighed...
Om ikke andet vil jeg have det undersøgt da jeg føler det meget ubehageligt... Jeg tror man skal være i situationen før man kan sætte sig ind i det
Igen, tak for dit svar. Hvad er det for ting som skanningen kan udelukke? For neurologen kan faktisk undersøge dig på en måde så han kan få de samme svar -bare lidt mere uspecifikt. Desuden afhænger det også af den skanningstype du får hvad man kan se. En CT-skanning er fx god til muskler og vores organer og til blødninger i hjernen, men den kan godt overse en knude i hjernen hvis knuden er på en ganske bestemt måde. Det kan man så se på en bestemt MR-skanning, men her er der så andre ting der er sværere at se.
Dertil kommer at der er meget lang ventetid, mange måneder, på at få sådan en skanning.
Jeg er faktisk i samme situation som dig hvad angår smerter -hver gang jeg lægger vægt på mit ene ben gør det ondt. Lige nu har jeg ikke sovet i 2 dage fordi jeg kom til at overanstrenge det så jeg har temmeligt ondt konstant -på trods af stærke smertestillende piller. Tro mig, DET er frustrerende for det hindrer mig i ind imellem som nu i alle daglige gøremål som at gå på arbejde eller på indkøb -og noget så basalt som søvn. Men der er ikke andet at gøre end at aflaste og vente på at hævelsen fortager sig og så klø på igen lidt mere forsigtigt.
Jeg husker ikke helt hvor lang tid det tog, men jeg husker at den trykken blev mindre og mindre om ikke fra dag til dag så fra måned til måned.
Det var ubehageligt, men nu er det jo sådan, at jeg ikke normalt går rundt og hoster:-) og mine nys lavede jeg om til stille nys, så jo jeg kender godt, til det du fortæller. Jeg husker også at jeg begyndte at holde på mit hoved, når jeg skulle bukke mig ned.
Men da jeg havde fået en god snak med neurologen fuldt op af en scanning, blev jeg helt rolig for det med en nerve, der var blevet påvirket, kunne jeg godt forstå.
Jeg husker også, at jeg først blev scannet uden kontrast, men Hamlet ringede til mig og ville lige scanne en gang til nu med kontrast. Da blev jeg bleg:-) for hvad skete der nu? Men de fandt heller ikke noget ved den næste scanning.
Nu er det jo i morgen SILO du skal til neurolog, og husk at skrive alle de spørgsmål ned du gerne vil have svar på, for ofte glemmer man at spørge, lige indtil man er kommet hjem.
Fortæl ham hvor bange du er, og lider af angst, så han kan fornemme, at du skal have gode forklaringer, som er til at forstå.
Jeg ønsker dig pøj pøj, og snup nu en dyb vejrtrækning:-) og stol på, hvad neurologen fortæller, det er jo ikke første gang, han har oplevet sådanne tilfælde. Er han det mindste i tvivl, vil han gå videre med dig.
Hilsen Sofie