Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Vinterdepression gør livet svært

Redigeret 20 oktober, 2017, 21:59 i Åben debat om depression
Er der nogen af jer, der har prøvet at have en vinterdepression og oplever, atvinterens mørke gør jer triste, ensomme og trætte med en ekstrem tendens til at spise for meget. Hvis ja, så kan I måske også finde gode råd og idéer på denne side her, som jeg fandt, da jeg søgte efter råd og vejlednng om vitnerdepression på www.vinterdepression.blogspot.com.

Hvad er jeres erfraing med lysbehandling?

Kommentarer

  • Hej Mette

    Jeg har gennem hele mit voksne liv haft en tendens til at få depressioner – både vinter og sommer! Hvis jeg udsættes for belastning af forskellig art: nagende bekymringer, stress, mangel på vigtige vitaminer eller mineraler eller mangel på lys, stiger risikoen for depression.

    Manglen på lys i vintertiden er altså blot én af de faktorer, der kan udløse depression hos mig.

    Jeg har for ca. 20 år siden prøvet en lyslampe. Jeg brød mig ikke om det kunstige lys. Jeg synes ikke, at det er nogen god erstatning for naturligt lys. Men jeg ved, at der er mange, der har glæde af disse lamper. Dog tror jeg, at man skal være omhyggelig med at få fat på den rigtige slags lampe. Jeg ved, at der er flere på markedet, der giver for lidt lys.

    Jeg er nødt til at tage et antidepressivt middel resten af mit liv for at være beskyttet mod depressioner. I 10 år har jeg taget naturmedicinen perikon, som er meget effektiv. Det havde den fordel, at jeg kunne trappe op og ned, som jeg ville, uden at en læge var indblandet. Om sommeren trappede jeg nogle gange helt ud af perikon, men om vinteren tog jeg en ret stor dosis.

    Jeg har hørt om flere, der kun tager perikon i vinterhalvåret, og som har stor gavn af det.

    Desværre har jeg for et år siden været nødt til at droppe perikon, fordi jeg ifølge lægerne er nødt til at tage et blodpropforebyggende middel, som ikke kan forenes med perikon. Og det er jo problemet med perikon: Det griber forstyrrende ind i flere slags medicin, så derfor skal man være meget påpasselig og spørge sig for på apoteket, hvis man får andre slags medicin eller P-piller.

    Jeg klarede mig ca. 8 måneder uden et antidepressivt middel, men så kom vinteren, og så gik det galt. Så nu får jeg et lægeordineret antidepressivt middel. Det går o.k. Men jeg ville foretrække perikon!

    Og så kan jeg bestemt anbefale et længere ophold sydpå. Jeg ved, at der er nogle, der klarer sig, hvis de blot får en uge eller to under sydens sol, i vinterens løb. Det er ikke tilstrækkeligt for mig. For to år siden opholdt jeg mig 4 uger på De Kanariske Øer. Det var virkelig livgivende. Jeg ville gerne af sted hvert år, men på grund af nogle andre helbredsproblemer rejser jeg indtil videre ikke udenlands.

    Jeg håber, at du finder en god løsning.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej!
    Jeg har i mange år døjet med vinterdepression. Jeg er nu i 40'erne, og i de senere år er det - år for år - blevet værre. Da jeg var yngre, var jeg det man bare kalder "vintertræt", som mange andre også er. De seneste 10 år har det mindet mere om en depression. Og især de seneste år har det været slemt.

    Jeg har med stor fordel brugt lysterapi-lamper, som efterhånden kan købes rigtig mange steder. Men det kræver både tid og disciplin at få det optimale ud af dem. Skal jeg have ordentligt gavn af sådan en, skal jeg sidde med den foran mig, imens jeg arbejder, næsten en hel arbejdsdag. Eller jeg skal sidde og kigge lige ind i den i mindst en time. Og det skal jo helst være fra morgenstunden eller formiddagen, da det ellers ikke har effekt i løbet af dagen.

    Solskinsferier i efteråret eller vinteren har jeg også haft stor glæde af. Men varigheden er jo ikke mere end et par uger... Netop fordi jeg har erfaret, at det ikke er ekstra vitaminer, mindre arbejde eller andet, der virkelig batter noget i denne sammenhæng, men derimod lysterapi eller rigtig solskin, er jeg de senere år begyndt at overveje at flytte sydpå. Om ikke andet i vinterhalvåret. Jeg har derfor søgt på nettet, hvor er der mest sollys, hvor kan man finde arbejde osv. Jeg faldt i den forbindelse over et interview med et dansk par, som er flyttet til Spanien - bl.a. fordi kvinden led af depression - måske andre kan inspireres af dette? http://www.skoleogliv.dk/2017/10/20/int ... ske-skole/

    Alt godt!
  • Da jeg var 30 fandt jeg ud af at jeg har ADHD og svær depression jeg havde også et voldsomt temperament har jeg stadig hvis jeg giver los men det gør jeg ikke jeg har valgt altid at være glad og hjælpsom og nogen syntes måske jeg er lidt for hjælpsom men har altid en joke og en historie eller 10 fordi det er nemmere og være glad end sur og skulle der være nogen der tænker hold kæft en lalleglad idiot tja "your not far off" men sådan er jeg jeg kan tale med alle og "det her har min Engelske veninde sagt" hun hadet mig som pesten de første 2 dage i den chat vi færdes i men da hun lærte mig at kende og fandt ud af at jo jeg er stadig møg irreterende fordi jeg aldrig bliver vred og jeg kan tale som en vandfald.

    Så mit råd er at jo jeg bliver også depri om vinteren men har valgt at være deprimerede glad i stedet :D ja jeg er lidt underlig ved det men når man har prøvet at bestille tid hos manden med leen 2 gange må man spørge sig selv enten gør du det ordenligt eller du ændre din væremåde jeg kan stadig blive mørk og trække mig ind i mig selv så bliver jeg indendørs et par dage til det er ude af systemmet dem der lider af svær depression ligesom jeg ved godt at sådan vil det være resten af livet så spørgsmålet er hvor langt er resten af livet jeg har valgt at sige når jeg er tandløs så kigger vi på det :D
Log in eller Registrér for at kommentere.