Antidepressiv medicin under graviditet

Jenkins22

Jeg vil gerne sige tusind tak til Karina27 og Asklepios12.

Geisli6

Har selv været på Venlafaxin som rigtigt nok påvirker både serotonin og nordadrenalin (hører til gruppen af præperater som går under betegnelsen SNRI) i dag får jeg cymbalta som påvirker samme. har været i behandling siden jeg var 8 år og skal også fortsætte livslangt (er i familien på både mors og fars side).
Er også selv 23 år og ville også gerne have børn nu, men skal have færdiggjort uddannelse først (læser psykologi).

Først vil jeg mene at en mor som har brug for antidepressiv må kunne blive en mindst lige så god mor, som en med et hvert andet problem, også en som er rask, men får opdraget sine børn mindre heldigt på det ene eller det andet punkt og af den ene, den anden eller den 745erne årsag.

Jeg har brugt meget tid på dette emne nu og har efter meget grundig naturvidenskabelig uddannelse lært at man skal gå direkte til alle de videnskabelige undersøgelser selv og ikke læse de konklusioner som aviser eller medier hurtigt drager.. Nu har jeg så kigget på temmeligt mange undersøgelser, nordiske, danske, svenske, amerikanske og flere..

Mine personlige konklusioner efter al min undersøgelse, direkte i kilderne er, at der er fundet forskellige resultater i mange af de forskellige forsøg. De SMÅ forøgede risikoer de bliver enige om (vi snakker om 1% og under), er stadig så små, at man ikke helt kan vide om de i virkeligheden stammer fra medicinen eller om et andet faktum har spillet ind samtidig.

Grunden til at man anbefaler at man ikke anvender SNRI produkterne er at de er nyere og der derfor ikke er lige så megen undersøgelse af dem som de ældre SSRI og TCA.. altså IKKE fordi man decideret har fundet noget værre ved dem.

Selv ville jeg også skifte fra SNRI og til et SSRI men jeg ville ikke pt vælge fluoxetin pga ny nordisk forskning som peger på lidt problemer med dette. jeg ville nok vælge citalopram (hedder fx også cipramil) eller sertralin.

Generelt er forskningen præget af at der ikke er nok forsøg som bekræfter hinanden og med nok medvirkende personer. Dette bekymre selvfølgelig også mig og jeg ville da også heller være fri for at skulle tage medicin under min graviditet. Men man ved heller ikke hvor meget en alternativt meget deprimeret eller stresset mor påvirker sit foster. Og der er jo også helt utroligt mange andre ting, vi i vores verden kommer i kontakt med under en graviditet som, man heller ikke kender bivirkningerne af på nogen måde... jeg er sikker på at mange enkelte forsøg har fundet værre risiko end 1% ved hårfarvning, parfume eller indtag af en eller anden fødevarer, eller what ever!!!

Så så længe vi ikke ved bedre, og de alligevel temmeligt mange forsøg der efterhånden er lavet gennem mange år ikke kan komme op med større risiko, så tror jeg at jeg vil forsøge at slappe lidt af i mit stille sind.

Jeg ville synes du skulle prøve om du kunne finde en SSRI eller TCA du kunne klare dig godt på og ellers synes jeg det er bedre at fortsætte på en SNRI end at gå helt ned med flaget, for så kan man sørme ikke holde til at være gravid eller passe barnet bagefter. alt sammen selvfølgelig i samråd med en god læge.

Men det er blot min mening :-)

(fra en som deler dine erfaringer og bekymringer)

Geisli6

Til rejen vil jeg blot sige at det jo ikke er alle der har en psykisk lidelse som du overhovedet kan se og mærke det på som udenforstående.. i den rette behandling kan man jo sagtens være et helt velfungerende menneske. Det er da langt fra alle hvis sygdom er ude af kontrol.

Er lidt træls at blive stigmatiseret som et eller andet udefinerbart psykopatisk væsen der burde spærres inde på en lukket afdeling. Man behøver jo ikke være hverken kriminel, stofmisbruger eller blot et lalrende nervevrag blot fordi man er psykisk syg.

Selv er jeg da fx kommet ind på en af de udannelser med højest snit i landet og har altid klaret mig mere end fint, også med dejlige venner og skøn kæreste gennem mange år. og jeg har altså 8 diagnoser og kæmpet med en hel del i mange år. og jeg har også passet og hjulpet med plejebørn som har haft nogle mere uheldige forældre og klaret det til ug med kryds og bolle hvis du spør kommunen og det system du snakker om :-)

Vi er jo alle svingende mere og mindre psykisk stabile på forskellige tidspunkter i vores liv.. Og hvis alle blev "testet" ville ufatteligt mange passe på en eller anden diagnose (men det er jo også en debat man kan tage om vores diagnosesystem). Desuden hørte jeg i tv avisen at 20% af den danske befolkning havde været på antidepressiv og jeg tror sørme ikke det er alle dem der er, eller bliver dårlige forældre. Det er mere udbredt end som så, og ikke blot sådan at skære over en kam.

Tror ikke på at man kan sige det handler om at være for ung eller for gammel til at blive forældre. Eller om man lider af en psykisk sygdom eller bare astma. Det er alt ting ved ens person til sammen hvis du spørger mig.
Men det er jo altid godt at der er flere meninger i denne verden :-)