Antidepressiv medicin under graviditet

Jenkins22

Kære alle.

Jeg lider af angst og depression, og får derfor antidepressiv medicin. Men da jeg ønsker at blive gravid har jeg prøvet at skifte til Fluoxetin 2care4 20mg, da jeg har læst at man ikke må tage dem som jeg plejer, Venlafaxin Krka 150 mg under en graviditet. Problemet er så bare at jeg mangler det ene stof i Fluoxetin som er i Venlafaxin, og det kan mærkes med bivirkninger som kvalme, hovedepine, muskelsmerter, svimmelhed og at ryge helt ned under gulvbrædderne. Efter 4 dage kunne jeg ikke klare det mere da jeg bare sad og græd og græd og var så ulykkelig. Men jeg ønsker jo at blive gravid og derfor er mit spørgsmål til jer/dig om I/du ved om der ikke findes nogle piller som man må tage under en gravidtet som indeholder begge stoffer som Venlafaxin?

Mvh. Sandie

solo313

helt ærligt ---skulle du ikke få en tid hos din læge ---som kan give det rigtige svar på dit spørgsmål--
er det arveligt at du er deprimeret ----eller hvad er årsagen til din depri

Jenkins22

Det gjorde jeg også. Og så gav han mig Fluoxetin. Men det gik jeg jo helt ned med. Og ja det ligger i familien.

Rejen47

Er du sikker på, at det er en god idé at få et barn nu? Det er enormt hårdt at få et barn både fysisk og psykisk, og uanset hvilke medicin, du tager mod depression, så skader det dit barn. Normalt siger man, at man skal være helbredt og uden medicin i 5 år, før man anbefaler en graviditet. Både af hensyn til moderen og af hensyn til barnet. Det er altså bare ikke fedt at have en angst og depressiv mor, og de fleste børn får senere i livet store både følelsesmæssige og sociale problemer.
Du er ikke speciel gammel, så du har tid til at vente, til du har det bedre, og det vil jeg klart anbefale dig - især hvis du tænker mere på dit kommende barn end på dig selv og din egen lyst!

Jenkins22

Ja jeg ved godt at jeg ''kun'' er 23 år, men jeg har styr på mit liv og det hele skyldes at jeg har fået afvide fra læge-verden at jeg nok aldrig vil slippe af med medicinen da min krop ikke selv kan producer det stof som jeg så får igennem mine piller. (Det vil sige at jeg vil kun lider af angst og dep, hvis jeg ikke får min medicin.) Men det mener jeg da ikke skal være skyld i at jeg aldrig skulle sætte børn i verden. Og nu skrev jeg dette indlæg for at få noget respons fra nogle som har stået i samme situation.

Rejen47

Jeg har ikke stået i din situation, men det er bl.a.sådan en som mig, der behandler de mange børn af depressive mødre, der får alvorlige psykiske og sociale problemer selv i løbet af deres opvækst og senere voksenliv!
Derfor min alvorlige bekymring for dit kommende barn. Men naturligvis er det ikke det svar, du gerne vil høre, men det er en del af virkeligheden. Du kan naturligvis vælge at lukke øjnene for den, men du skal bare huske, at det ikke nødvendigvis er dig, der kommer til at betale den højeste pris for den beslutning.

Jenkins22

Prøv og hør her! Jeg er selv vokset op med en mor som lider af depression, så jeg tror udemærket at jeg er klar over hvordan man skal hjælpe sit barn for JEG HAR PRØVET DET!

Jenkins22

PS. Jeg kender mange der lider af angst og depression som har børn og de er FANTASTISKE mødre for de ved hvordan man skal passe på sine børn fordi de selv har været igennem en del så jeg synes det er noget værre pis du fyre af, du kender mig overhovede ikke så det kan du slet ikke tillade at udtale dig om!!

Rejen47

Nææææ måske bliver dit kommende barns største problem ikke, at det får en depressiv mor, men en umoden, ubehøvlet og ikke særlig rar mor! Det tager børn nemlig også skade af, og den der med, at du ikke har taget skade af at vokse op ved din mor - tja, den vil jeg med din reaktion tillade mig at sætte et meget, meget stort spørgsmålstegn ved.
Men slut herfra. Heldigvis har vi en aktis offentlig sektor, der holder øje med mødre som dig, så børnene ikke altid bliver de store tabere.

Karina27

Hold da op for nogle negative svar du har fået på at du vil være gravid selvom du er på antidepressiv medicin. Man kan godt blive gravid selvom man er på medicin, men ville selvfølgelig være bedst for barnet hvis du kan undvære medicinen. Kan du ikke det, kan du få noget medicin som du godt må tage selvom du bliver gravid og ammer. Der vil blive holdt mere øje med dig og barnet, ved at du nok skal til lidt ekstra scanninger og du skal være indlagt et par dage mere når du har født, for at barnet kan være under observation. Hvis det er arveligt at du har det dårligt psykisk, kan det jo være at du skal have medicin resten af livet og skulle du så ikke have muligheden for at få børn? Synes bestemt at du skal kontakte din læge igen, og høre hvad han siger. Du er nok ikke den eneste der har stået i den situation. Og selvom du er deprimeret behøver det ikke betyde at du får et barn der bliver skadet for livet, som hun nærmest kan få det til at lyde som om. Synes du skal tage det stille og roligt og så igen snakke med lægen om det. Held og lykke.

Asklepios12

Jeg forstår ikke helt dit skifte fra Venlaxfacin (en serotonin + noradrenalin-genoptageleseshæmmer) til Fluoxetin (en serotonin-genoptagelseshæmmer).

Under Venlaxfacin står der: "kan om nødvendigt anvendes". Der er øget risiko for at barnet fødes med abstinenser og øgt risiko for lav fødselsvægt -hvilket giver øget risiko for en lang række psykiske lidelser uafhængigt af hvad man er genetisk disponeret for, dvs at en genetisk disposition skal lægges oven på.

Men under Fluoxetin står: "må kun anvendes under visse forudsætninger" fordi der er øget risiko for spædbarnsdød og hjertemisdannelser -foruden abstinenser og lav fødselsvægt.

Jeg ved at man er mere tilbøjelig til at give de gamle TCA =tricycliske antidepressiva til gravide fordi det er stoffer der kendes godt igennem mange år, men også de giver problemer og er kendt for bivirkninger.

Så Rejen har jo ret i, at uanset hvilken medicin du vælger, så er det skidt for dit barn. Det vigtigtste i udviklingen er netop nervesystemet, som din medicin lige præcis er rettet imod. Men vælger du ikke at tage medicin og derfor får en kæmpe depression med angst, så er dén cocktail også skadelig for barnet pga de stresshormoner der suser rundt i kroppen i sådan en tilstand.

Om du skal have børn eler ej er din helt egen beslutning. Men da du har en kronisk sygdom må du som alle andre kronisk syge, psykisk som somatisk (kropslige) tænke dig rigtigt godt om for dit barns skyld. Og det har du sikkert også gjort.

Det kan vel egentlig helt generelt for alle koges ned til:

Kan du holde til at tage fuldtidsstudie/job, så kan du også klare et barn.
Kan du kun klare et barn med aflastning, så lad være.
Kan du kun lige få din hverdag til at hænge sammen, så lad være.
Er din økonomi dårlig, så vent og se om du ikke kan gøre visse tiltag til at forbedre den.
Er du ikke i et fast forhold, så vent til du kommer i et.
Har den kommende far også kronisk psykiske problemer, så lad være for så vil du i praksis komme til at stå for det hele selv.

Det er overvejelser også helt "almindelige" mennesker uden sygdom af nogen art tænker på.

Men egentligt burde du vel tale med din psykiater de plejer at have ret godt styr på hvad der kan bruges af medicin under graviditet.

Held og lykke med det hele