Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Lykkepiller til ældre

2

Kommentarer

  • Hej Persille

    Jeg tror, at det ville være en god ide, hvis du kunne overtale denne ældre dame til at bede lægen om blodprøver. Tænk, hvis hun går og har det dårligt på grund af kaliummangel!

    Ja, vi har jo haft kontakt i snart mange år. Det glæder mig, hvis du synes, at jeg har været med til at holde modet oppe hos dig.

    Hej Mona

    Ja, det er godt, hvis man en gang imellem kan grine lidt af det hele. Men jeg indrømmer, at der ikke altid er så meget at grine af.

    Det lyder godt, at du trods alt synes, at du har det lidt bedre.

    Jeg er først for tre dage siden gået op på en højere dosis Mirtazapin. Jeg vil tro, at lægen foreslog en så lang indkøringsperiode, fordi jeg tidligere er blevet så syg af antidepressiv medicin. Jeg har dog slet ikke mærket problemer denne gang. Men nu tæller den formodede ventetid indtil bedring vel først fra for tre dage siden?

    Jeg kan også sove om natten nu, og jeg har fået min appetit igen. Det bekymrer mig dog lidt, for min vægt stiger. Jeg har ikke brug for at blive for tyk. Jeg synes ikke rigtig, at jeg kan skære mere ned på kosten, for man skal jo også have alle disse vigtige vitaminer og mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Man kan jo ikke leve af vitaminpiller alene!

    Jeg tager også en dag ad gangen. Heldigvis kan jeg godt komme ud, og det hjælper mig meget. Men jeg skal passe lidt på, for mit hjerte kan ikke rigtig klare, hvis jeg vandrer for meget. I aftes fik jeg problemer flere gange. Jeg magter slet ikke at skulle på sygehus for at få hjerterytmen normaliseret. Heldigvis fik jeg det til at slå normalt igen. I dag må jeg holde mig lidt mere i ro.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej kameliadamen ja det går lidt op og ned med mig skal på ouh i morgen til røngten af nakke ryg og lænd og det er nok til at jeg ikke sover er nervøs det er noget mærkeligt noget for det gør jo ikke ondt men min balance er meget dårlig svajer rundt så bare tanken om at stå der er nok. Jeg er blevet et værre pylrehoved.
    Det lyder da ikke godt med dig hvor mange mg.får du nu jeg får 30mg.men der er nok ikke andet at gøre end vente og se om der kommer en markant bedring. God bedring til dig og tak for svar.mona
  • Hej kameliadamen.

    Jeg tror sådan set ikke det er kaliummangel. Hun fik det meget bedre, da hun stoppede med medicinen. Men man kan naturligvis aldrig vide.

    Hun får bl. a. hjertemedicin og blodtryksmedicin. Jeg ved jo, af erfaring, de blodprøver skal man selv bede om, så nu spekulerer jeg på om dette måske er blevet forsømt. Jeg vil spørge hende, tak.

    ps. Ja, du kan tro du har holdt modet oppe hos mig. Bare det at have nogen at snakke med.
  • Hej Persille

    Kaliummangel er blot et eksempel, og jeg nævnte det, fordi kaliummangel – i hvert fald hos mig – godt kan forveksles med depression.

    Der må jo være en årsag til, at din bekendt tog til læge og bad om hjælp. Derfor synes jeg, at det ville være bedst, hvis lægen undersøgte hende grundigt.

    Jeg ved selvfølgelig godt, at det er begrænset, hvad du kan gøre. Du har jo allerede hjulpet hende, ved at foreslå, at hun ikke længere skulle tage antidepressiv medicin, når det nu gjorde hende syg. Men måske kan du sige, at det er almindelig god lægeskik, at en læge tager blodprøver, inden han udskriver antidepressiv medicin.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej persille1og kameliadamen
    Kan i svare mig på om det er mirtazapin der kan være skyld i at jeg ryster og har en puls på 105 i går var jeg til røngten og da kunne jeg dårlig holde mig oprejst rystede og følte at jeg var ved at besvime jeg var nervøs skulle ind i den nye maskine på ouh og man skal være helt rolig og ikke røre sig ud af stedet.det her er ved at tage livet af mig jeg får ikke svar på alle de undersøgelser jeg har været til før den 24 de kalder det udredning så jeg er bange for hvad de nu finder på vil bare have fred nu.så jeg ikke er så bange.kh.til jer begge mona
  • Kære mona61

    At du rystede og følte du skulle besvime, da du skulle undersøges kan jo skyldes angst, det behøver ikke at være medicinen.

    Men jeg ved, der kan være særdeles ubehagelige bivirkninger ved alt medicin.

    Jeg tror ikke nogen kan svare dig på om du får bivirkninger af din medicin, som ikke er til at holde ud. Vi er forskellige og reagerer meget forskelligt på medicin.

    Mange venlige hilserner, jeg ønsker det bedste for dig.

    ps. Jeg kan godt forså du gerne vil være i fred, men nu afventer du jo en forklaring. Den håber jeg du får.
  • Tak for svar ja du har nok ret men er ved at være helt desperat det bliver da bare ved og ved så det må da få en ende. Sov ellers 10 timer med mellemrum i nat og følte mig godt tilpas men så startede det igen så jeg er meget desorienteret over hvad der gør det at jeg får det sådan.men jeg må vel bare vente og se hvad der sker med mig.kh.mona
  • Hej igen

    Det er så svært at vælge om man ikke skal tage den medicin, som lægen giver. Jeg tør slet ikke sige hvad andre bør gøre.

    Kun med hensyn til den omtalte dame, som jeg kender godt, turde jeg sige: Prøv at lade være og se hvad der sker. Det var ikke den samme medicin, som du får.

    Det viste sig i hendes tilfælde, det var medicinen.


    Jeg har læst dit andet indlæg og kan se, du får medicinen for angst og der vil gå 4 uger før effekten kan mærkes. Jeg ved jo ikke, hvordan du havde det inden du fik medicin, om det var lige så slemt, som nu. Hvis ikke det er blevet værre, så tror jeg ikke det er medicinen.
  • Der er en bedring med hensyn til søvn men det med at ryste så voldsomt har jeg ikke haft og være ved at besvime ikke i den grad som nu det er rigtig at jeg har angst og jeg ved godt at det kan give de symptomer. Men jeg blev frygtelig bange over hvor slemt min krop reagerer..kh.mona
  • Hej Mona

    Jeg kan desværre heller ikke give dig et klart svar.

    Problemet er jo, at du har mange forskellige helbredsproblemer. Jeg har set i en anden debat, at du også har et problem med stofskiftet.

    Jeg var egentlig ikke klar over, at du tager Mirtazapin på grund af angst. Jeg troede, at det var på grund af depression.

    Derudover er der hele problemet med udtrapningen af benzodiazepinerne og af sovepillerne. Jeg ved, at det må have kostet store vanskeligheder at komme ud af dem – vanskeligheder, som der måske stadig er eftervirkninger af, selv om det måske er et stykke tid siden, at du tog disse piller. Hvis din nedtrapningstid var for kort, kan det godt være årsagen til, at du ryster.

    Et forbrug af benzodiazepiner er slet, slet ikke let at komme ud af.

    Og der er formodentlig mere endnu, som vi ikke kender til?

    Det er klart, at Mirtazapin – som du sikkert allerede har læst i indlægssedlen til Mirtazapin – godt kan give bivirkninger i form af rystelser. Der står, at ”skælven eller rysten” er almindelige bivirkninger ved Mirtazapin, dvs. at disse bivirkninger forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 brugere.

    Problemet er at finde ud af, om du har mere GAVN end problemer af MIrtazapin. Og det kan vi Netdoktorbrugere ikke hjælpe dig med at finde ud af.

    Hvis jeg var dig, ville jeg tale med lægen om det. Det er din læge, der kender din samlede situation og bedst kan vejlede dig.

    Jeg ved godt, at du slet ikke orker mere lige nu og bare ønsker fred. Men du er nok nødt til at få lægen til at vejlede dig.

    Jeg føler med dig, for jeg ved at du har det hårdt.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.