Lykkepiller til ældre
En lille smule undren. En læge giver lykkepiller til en meget gammel dame. Plus alt det andet hun får. Hun bliver meget dårlig, lægen siger: Det er ikke medicinen.
Men det viste sig alligevel at være medicinen.
Jeg mener læger giver alt for meget medicin til ældre mennesker. De tåler det ikke.
Jeg ved godt det ikke er nemt for lægen, for så gamle mennesker forventer en lille pille klarer det hele. Læger har selv "forvænt" dem.
Men måske burde lægen forklare: Du er blevet for gammel til at få så meget medicin, dine organer kan ikke klare det.
Da jeg er blevet en del skeptisk over for nogle lægers viden om medicin og jeg fandt det mærkeligt hun blev meget dårlig samtidig med, at hun var startet på pillerne overtalte jeg hende til at lade være med at tage dem et par dage.
Det hjalp omgående og nu tages de ikke mere. Hvad i alverden skulle hun da også med lykkepiller blot fordi mørket går hende lidt på, som for mange af os andre.
http://www.kl.dk/Sundhed/Aldre-fylder-s ... -id113377/
Men det viste sig alligevel at være medicinen.
Jeg mener læger giver alt for meget medicin til ældre mennesker. De tåler det ikke.
Jeg ved godt det ikke er nemt for lægen, for så gamle mennesker forventer en lille pille klarer det hele. Læger har selv "forvænt" dem.
Men måske burde lægen forklare: Du er blevet for gammel til at få så meget medicin, dine organer kan ikke klare det.
Da jeg er blevet en del skeptisk over for nogle lægers viden om medicin og jeg fandt det mærkeligt hun blev meget dårlig samtidig med, at hun var startet på pillerne overtalte jeg hende til at lade være med at tage dem et par dage.
Det hjalp omgående og nu tages de ikke mere. Hvad i alverden skulle hun da også med lykkepiller blot fordi mørket går hende lidt på, som for mange af os andre.
http://www.kl.dk/Sundhed/Aldre-fylder-s ... -id113377/
Kommentarer
Den læge, der gav mig så meget medicin, at jeg måtte indlægges, kom senere under skærpet tilsyn. Tilsynet er ophævet.
Jeg kender ham godt nok til, nu begynder han igen. Hvordan kan vi have tillid til læger, vi aner ikke hvad det er for mennesker.
Vi kan kun lægge vores liv og helbred i deres hænder og bede til, lægen kan sit håndværk.
Jeg synes også, at det er frygteligt, at så mange mennesker får så meget medicin.
Men en læge er jo nødt til at ordinere antidepressiv medicin, hvis en patient kommer og beder om hjælp, og hvis lægen – efter en grundig undersøgelse – vurderer, at der er tale om en depression.
Hvis lægen affejede en patient, der bad om hjælp, ville det jo også være galt.
Problemet – som jeg ser det – er, at lægerne ofte ikke tror på det, når patienterne bliver syge af medicinen!
(Hvor er det nu, vi har hørt om den slags før?)
Patienterne får at vide, at der er nogle bivirkninger ved medicinen, og de tror måske, at det, de oplever, er de bivirkninger, som lægen taler om – bivirkninger, som lægen siger, vil aftage eller muligvis forsvinde helt efter kort tid.
Men nogle gange opstår der en tilstand, der kaldes serotonergt syndrom eller serotoninsyndrom:
http://www.netpsych.dk/articles.aspx?id=108
Det siger sig selv, at man ikke bliver rask af at have det sådan. Jeg har prøvet det, da jeg var yngre, og det var umådeligt forfærdeligt. Lægen burde have grebet ind og standset medicineringen, men mente, at jeg blot var pivet.
Da jeg stoppede med at tage pillerne blev jeg rask og endda også kureret for depressionen! Desværre kom depressionen igen efter et halvt år, og da turde jeg selvsagt ikke bede en læge om hjælp.
Jeg havde herefter i ca. ti år gavn af naturmedicinen perikon, som hjalp mig godt, uden nogen form for bivirkninger. Men perikon kan jeg desværre ikke tage mere, eftersom perikon ikke kan forenes med den blodpropforebyggende medicin (Marevan), som jeg – ifølge lægerne − er nødt til at tage på grund af hjerteproblemer.
Jeg er nu begyndt på lægeordineret antidepressiv medicin, og nu, hvor jeg er blevet meget ældre (!), kan jeg tilsyneladende godt tåle det. Nu håber jeg bare, at det også vil virke. For sådan som jeg har det, kan jeg ikke leve.
Sådan som jeg ser på det, så er der to hovedproblemer i dette her:
1. Hvad er det, der gør, at så mange mennesker får depressioner?
2. At lægen ikke lytter og tager det alvorligt, når patienterne får problemer af medicin.
Og så har jeg en bøn til alle, der læser dette: Kunne vi ikke snart få udryddet dette misvisende og faktisk krænkende ord, altså ordet ”lykkepiller”?
For sagen er jo, at antidepressiv medicin ikke gør én lykkelig. I bedste fald bliver man rask!
Antidepressiv medicin er beregnet til at behandle depressioner, ligesom antibiotika er beregnet til at behandle infektioner. Ingen ville finde på at kalde antibiotika for lykkepiller, selv om det da er befriende at pillerne f.eks. kan fjerne ubehaget ved blærebetændelse. At være fri for blære betændelser er dejligt, men man bliver ikke lykkelig blot ved at være helbredt for blærebetændelsen! På samme måde med depressioner!
I de 10 år, hvor jeg brugte perikon som forebyggende middel mod depression, var det selvfølgelig rart, at jeg var depressionsfri. Men jeg havde da nøjagtig lige så mange problemer og sorger, som andre mennesker.
Mange hilsner
Kameliadamen
Du har så absolut ret med hensyn til navnet. Det er et forfærdeligt navn. Jeg ærgrer mig over, jeg ikke skrev "lykkepiller" i overskriften. Så havde det været lidt ironisk.
Med hensyn til denne dame, jeg tror hun keder sig, det er mørkt og trist, o.s.v.
Lægen har sikkert undersøgt hende "godt og grundigt" de 10 minutter, der er tildelt.
Hun fik besvimelsesanfald af pillerne. Det er slet ikke godt i den høje alder. Bevares, lægen er flink ved hende og hun er glad for ham. Men det hjælper jo ikke, hvis hun falder og ikke kan tilkalde hjælp. Hun er meget gammel, meget ældre end du og jeg.
Perikon, det var måske en ide at anbefale hende dette middel.
Jeg ville ønske de praktiserende læger var lidt mere forsigtige med medicin. Den er afprøvet på unge mennesker, læser man jo. Læger tænker ikke på ældre mennesker måske tåler den mindre godt.
Hun blev meget syg, elendig og bange af disse "lykkepiller"
Og hvis du har kigget på linket, så advares der jo netop mod at give denne medicin til alle ældre uden videre.
Ja, ”lykkepiller” er et forfærdeligt navn. Igennem alle årene har jeg følt det ord som en krænkelse, dels fordi den antidepressive medicin engang førte til stor ulykke og voldsom lidelse for mig, og dels fordi antidepressiv medicin – selv når den virker − aldrig har gjort nogen mennesker lykkelige, allerhøjst raske, hvilket jo er vigtigt, men en helt anden sag!
Jeg har endda måttet rette min forholdsvis nye og ellers venlige og praktiske læge, som også brugte udtrykket ”lykkepiller”. Jeg har jo ellers besluttet mig til at lade fortidens lægesvigt og lægefejl være glemt og møde min nye læge med et positivt og åbent sind. Men det ord var jeg altså nødt til at reagere på.
Lægen svarede, at hun godt forstod, hvad jeg mente, men at hun jo var nødt til at bruge de ord, som patienterne kendte.
Jeg foreslog hende at bruge det korrekte ord, og hvis patienten så ser uforstående ud, kan hun måske tilføje: ”altså de piller, som nogle mennesker, med et dårligt ord, kalder lykkepiller”. Det lovede hun at gøre.
Hvis man synes, at udtrykket ”antidepressiv medicin” er for langt og for vanskeligt, kan man bare sige ”depressionspiller”. Når man kan sige ”hovedpinepiller”, kan man vel også sige ”depressionspiller”.
Ved nytårstide lagde jeg mærke til, at det i medierne blev omtalt, at mange hunde måtte have antidepressiv medicin, fordi de ikke kunne klare al den larm fra fyrværkeriet. Sjovt nok sagde man ikke ”lykkepiller”, når pillerne blev omtalt i forbindelse med hunde.
Angående den dame, du kender: Jeg tror, at der er mange ældre mennesker, der har det dårligt. Nogle har en depression, og andre har det dårligt af andre grunde, som antidepressiv medicin ikke kan hjælpe på.
Det er jo kun, hvis man faktisk har en depression, at antidepressive midler, herunder perikon, kan hjælpe.
Så hvis problemet er kedsomhed, tror jeg desværre ikke, at perikon kan hjælpe.
Der er også flere forskellige tilstande, der kan forveksles med depression, f.eks. begyndende senilitet.
To gange i de forløbne 10 år, hvor jeg ellers, ved hjælp af perikon, har været depressionsfri, har jeg haft en eller anden form for mental forstyrrelse, en slags pseudosenilitet, der var udløst af kaliummangel. Det var meget modbydeligt og kunne faktisk godt på nogle punkter ligne depression, men slet ikke de depressioner, jeg kendte til fra tidligere.
Ældre mennesker får jo ofte meget medicin, herunder vanddrivende medicin, og det er som regel vanddrivende medicin, der udløser kaliummangel.
Det er åbenbart forskelligt, hvilke problemer, man får ved kaliummangel. Nogle får mest fysiske symptomer, andre mest psykiske. Jeg hører til den sidste gruppe.
Jeg tror, at det er meget vigtigt, at man ved depressionslignende symptomer, får taget blodprøver. Har den ældre dame, du kender fået foretaget blodprøver?
Mange hilsner
Kameliadamen
Nej, det har hun ikke. !!
Hun har stor respekt for lægen kun i dette tilfælde retter hun sig ikke efter ham. For nu skal hun ikke besvime mere, det går meget bedre.
Humøret kunne måske nok være bedre, men jeg syntes nu ikke det er så galt endda.
Som hun selv siger mit liv er jo ved at rende ud, der kan umuligt være lang tid igen. Men hun er ikke bange, siger hun, bare hun må dø fredeligt i sin seng.
Men det er nu ikke helt sandt, for hun er bange for at dø. Det kan jeg høre på hende.
Det var min farmor selv om hun også var langt op i halvfemserne.
Hun troede fuldt og fast på "dovdoren", som havde lovet hende hun ville blive 100 år. Det blev hun nu knapt nok, men hun var salig i troen.
Jeg husker tydeligt hendes læge, som også var min, da jeg var barn. Han sang højt for at få mig til at grine. For ellers besvimede jeg. Bare jeg så den nål min farmor skulle stikkes med var nok.
Kan du se en læge i dag bryde ud i sang......for patientens skyld.
Jeg vil da også spørge til dig kameliadamen for jeg tænker meget på dig du har været der for mig da jeg havde det værst.så det glemmer jeg ikke.
Kh.til jer dejlige damer.mona
Tusind tak for dine pæne ord. Jeg blev meget glad.
Du skriver: At du kan komme op. Jeg håber da du har det godt. ?
Jeg er også glad for kameliadamen, hun hjalp mig til at holde ud i de år, hvor jeg havde det rigtig dårligt. Bare det nogen svarer, når man skriver, er så dejligt.
Jeg håber du fortsat vil få det bedre og du snart må være ovenpå igen.
mange hilsener.