Ny debattør. Derfor `kort` forsøg.
Jeg er netop fyldt 70. Er alene. Har 3 børn, svigerbørn og 10 (!) børnebørn.
Omend `alene` bor jeg sammen med min skønne - osse aldrende - hun burmeserkat.
Jeg har et hav af interesser. Er oftest ikke meget mobil, i dèn forstand, at jeg ikke bevæger mig langt fra mit hjem - på gåben.
Befinder mig - oftest - ikke så vel indeni bus, desværre. Derfor, mest omkring hjemmet. Undtaget dog, når jeg transporter mig med eet af mine børn.
Formulerer mig lidt kort / knapt - idet jeg ER ny - og føler mig en smule usikker på, hvor dette kan føre hen.
Jeg er en skriver af `rang`- trænger derfor til et debatforum. HAR været tilknyttet skrivesite, og med stor glæde. Ville dog stoppe det nu, da jeg dèr færdedes mest blandt unge / yngre mennesker, forfatterspirer især. Er jeg jo ikke, blot en skriver.
Jeg har stadig tilgode at læse en del af jeres indlæg. Synes dog, det er længe siden, der har været liv i skriveriet, som èt af de seneste indlæg osse er inde på.
Mit forsøg skal da være - at få gang i skriverier / debatter - hvad folk helst vil.
Jeg mener, der ER mange emner at ta` fat på. Når man er op i årene.
Jeg tænker ikke specielt i sygdomsbaner, men måske på dette med at være ene ?
Måske at se børnene sjældent ?
Hvilke interesser man har - i det daglige liv ?
Mangt og meget, kan der være at skrive - sammen om.
Nu må jeg ikke overskride min tildelte plads, hèr og ikke heller skrive folk i søvn.
Jeg VIL gerne i senere indlæg fortælle om egne interesser, for en mulig uddybelse heraf - med andre.
Nu mange - lidt sene hilsner, og håb om respons annama9
Omend `alene` bor jeg sammen med min skønne - osse aldrende - hun burmeserkat.
Jeg har et hav af interesser. Er oftest ikke meget mobil, i dèn forstand, at jeg ikke bevæger mig langt fra mit hjem - på gåben.
Befinder mig - oftest - ikke så vel indeni bus, desværre. Derfor, mest omkring hjemmet. Undtaget dog, når jeg transporter mig med eet af mine børn.
Formulerer mig lidt kort / knapt - idet jeg ER ny - og føler mig en smule usikker på, hvor dette kan føre hen.
Jeg er en skriver af `rang`- trænger derfor til et debatforum. HAR været tilknyttet skrivesite, og med stor glæde. Ville dog stoppe det nu, da jeg dèr færdedes mest blandt unge / yngre mennesker, forfatterspirer især. Er jeg jo ikke, blot en skriver.
Jeg har stadig tilgode at læse en del af jeres indlæg. Synes dog, det er længe siden, der har været liv i skriveriet, som èt af de seneste indlæg osse er inde på.
Mit forsøg skal da være - at få gang i skriverier / debatter - hvad folk helst vil.
Jeg mener, der ER mange emner at ta` fat på. Når man er op i årene.
Jeg tænker ikke specielt i sygdomsbaner, men måske på dette med at være ene ?
Måske at se børnene sjældent ?
Hvilke interesser man har - i det daglige liv ?
Mangt og meget, kan der være at skrive - sammen om.
Nu må jeg ikke overskride min tildelte plads, hèr og ikke heller skrive folk i søvn.
Jeg VIL gerne i senere indlæg fortælle om egne interesser, for en mulig uddybelse heraf - med andre.
Nu mange - lidt sene hilsner, og håb om respons annama9
Kommentarer
Jeg vil gerne – i egenskab af ganske almindelig Netdoktorbruger − byde dig velkommen her på Netdoktor. Jeg synes, at dit initiativ er godt.
Jeg kender godt dette behov for at udtrykke sig skriftligt. Jeg har det selv. Før i tiden havde jeg planer om at forsøge at blive klummeskribent eller lignende, men det er alt sammen fortid nu. Behovet for at udtrykke mig har jeg imidlertid stadigvæk.
Jeg skriver dagbog, og det hjælper mig til at klare tankerne og fastholde vigtige ting, så de ikke går i glemmebogen. Men derudover er det også vigtigt for mig at skrive noget, som andre læser: at udveksle synspunkter og erfaringer.
Personligt har jeg en del helbredsproblemer, som begrænser mig. Jeg vil naturligvis ikke opgive mit forsøg på at blive rask engang, men jeg har faktisk også et behov for at have et frirum fra helbredsproblemerne ;o)
Jeg bor også alene. Jeg plejer at klare mig fint om sommeren, men den mørke tid er ved at drive mig til vanvid. Når det er mest gråt og overskyet, kan jeg intet foretage mig, ud over at læse, vegetere og krybe sammen i sofakrogen. Det eneste, jeg trods alt magter, er at gå lange ture.
På grund af helbredsproblemerne rejser jeg ikke længer sydpå om vinteren, så jeg er nødt til at finde tricks til at klare vintermørket. Jeg HAR prøvet en såkaldt lysterapilampe, ganske vist for mange år siden, men det kunstige og unaturlige lys havde ikke nogen god virkning på mig.
Så jeg har altså et forslag til et emne: Hvordan klarer man vintermørket?
Det hjælper jo ikke noget at have en masse interesser, hvis energien og initiativet er pist væk, fordi man er afhængig af solens lys for at kunne fungere!
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg gider ikke engang gå ture mere, jeg har ikke lyst til noget. Gid pokker have det.
Bare der i det mindste ville lande en UFO i min have, så kunne det måske få mig væk fra mine kedsomme tanker.
Så, vintermørket, jeg klarer det ikke, tiden går og jeg går med.
Jeg trøster mig med at alting kunne være meget værre. Det kunne det jo og så ville jeg vel tænke på mine "kedsomme" stunder og ønske dem tilbage. Hvad pokker er der i vejen med menneskeheden. Helvede, er det ikke her ??
Jeg ser mig selv gå hen ad gaden iført sko med høje hæle. Jeg går let og hører en sige bag mig: Tænk at kunne gå så rask i denne varme. Var det ikke i går. ?
Jeg ved, når jeg fortæller mine børnebørn om tiden, hvor jeg var ung, kun er en "historie" for dem. Men for mig er det lyslevende.
Jeg tænker på de mennesker, som nu må være døde. Hvor er tiden dog noget forunderligt noget. Jeg længtes efter svundne tider, men burde måske hellere glæde mig over nuet.
Der er bare så mange, der er væk og jeg savner dem.
Osse tak for velkomsthilsenen, ikke mindst.
I dag - i aften har jeg ikke haft tid - selv at skrive. Men dèt har jeg så rigeligt i morgen. OG - glæder mig til at vende grueligt tilbage hèr i disse vintermørke tider - forøvrigt osse med kommentarer hertil.
Til i morgen, mange skrive/sludre (har jeg osse forstået, skønt) hilsener, annama
I går var jeg ude at vandre med en vandreforening, som jeg er medlem af. Solen stod lavt, men den skinnede trods alt. Vi gik ca. 7 km i skoven, og humøret var højt.
Det er vel samværet med andre mennesker, der skal trække os op af initiativløshed og mismod. For der er ved Gud ikke meget at grine af, hvis vi ikke selv finder på noget morsomt ;o)
Jeg har normalt meget brug for ro og stilhed. Men det kan altså godt blive for meget. Og hvad gør man så? Man kan jo ikke vælge andre menneskers selskab til og fra, som det passer én. Andre mennesker har jo også deres planer.
Jeg lægger mærke til, at der i medierne hele tiden tales om krise. Krise, krise og atter krise. Hvor galt er det egentlig? Jeg husker jo 1970’ernes oliekrise, og der var virkelig krisestemning i en kort periode. Men så gik det i glemmebogen.
Er det anderledes alvorligt nu? Eller handler det bare om, at det er ordet ”krise”, jeg lægger mærke til?
Mange hilsner
Kameliadamen
For mit vedkommende kan jeg næsten ikke holde ud at høre om alle de kriser. Det er lige meget hvor, hvordan og hvorledes, kriser, kriser, kriser.
Der snydes og bedrages alle vegne.
Til dem, der har skal mere gives
Dem der intet har, skal også det lidet de har, fratages dem.
Jeg tror virkelig du ramte, Kameliadamen. Jeg kan ikke holde det ud. Skriiiiig.
Ps. Der er ingen vandreforening her, jeg må vandre alene. Min mand går ikke med mere.
Jeg vil have lys, sol og sommer og jeg gider ikke kriser mere. Gid pokker have dem, der skaber alle de kriser, hvem det så end er.
Apropos at gå/ vandre ture med andre, er noget jeg kunne drømme om, men det blir vist ved drømmen. Ak.
Stadig apropos, jeg er ikke god til selv at begive mig ud på gåtur i det grønne (lige nu nærmere grå) så jeg besluttede for et par år siden, at melde mig til stavgang.
Ville opfylde flere formål, mente jeg. At bruge min fysik, at få frisk luft - 2 fluer med eet smæk.
Jeg mødte op til begynderholdet, som viste sig - blot at være "mindre øvede". Man skelede til mig, mit kluntede greb om stavene. Lederen søgte at vise mig systemet i denne form for gang.
Jeg ville hele forløbet igennem - ønske, at jeg ku`smide disse fordø . . . stave - og så bare GÅ ud i den grønne natur. !
Hele forløbet sku`vise sig at blive et ganske kort èt. Leder baksede med mig . . dvs min gang.
Det viste sig nemlig, at jeg gik (og vel stadig går ?) som en hest !!! Pasgang.
Leder asede og hersede med mig, jeg fik røde kinder, svedte, folk trippede utålmodigt efter at komme i sving - og slippe af med denne hesteganger.
Det skete før end man ku` ane det. Lederen havde nemlig osse fået røde kinder, nu. SÅ, skulle jeg blot `låne de dyre stave` med hjem og træne i at gå, som et menneske.
En sød ergoterapeut forsøgte et par gange i ugens løb, at gribe til stave og følges med mig - i et slags forsøg på at afvænne mig hestevaner og andre uvaner.
Ikke med stort held - for nogen af os. Førte først og fremmest til latter og hestevittigheder.
Seriøst trænede jeg dog løs. TRO MIG ikke nemt at gå MED stave HOLDT korrekt, samtidig med at din hjerne SKAL koncentrere sig om at flytte ben og arme modsat.
Efter en uge mødtes vi igen. Ingen varme velkomst hilsener fra de rigtige menneskegængere med stave i hånd.
Leder genopstartede sin hersen med mig - bens flytten sig og armes sving, korrekt
- Efter ikke så lang tid, jeg igen med røde kinder, øvrige gængere næsten (hesteagtigt) stampende i græsset af utålmodighed efter dog at komme i gang.
Jeg sagde tak for lån af stavene og leder og jeg var enige om, at denne sports(?)gren næppe var mig.
Jeg åndede lettet UD, spadserede - formentlig i pasgang - hjem. Lettet over at være sluppet ud af de utålmodiges klør .. . . . .
og sørgmodig ved tanken om, at dèr røg dèn chance for følgeskab . .derudad i naturen.
På genskriv, badeværelse kalder . . annama9
Først vil jeg sige, at jeg har ikke tid nok. Jeg er også en ældre dame, 69 år om 10 dage. I øjeblikket går jeg til genoptræning efter en rygoperation. Jeg vil forsøge, at komme en tur til Monte Bello i Sydspanien. Jeg blev ramt af forkølelse eller influenza før jul og det er ikke overstået endnu. Det har sat sig lunge betændelse og betændelse i bihulerne.
Så skulle man tro, jeg var sat noget til hvile, men nej.
Jeg har så mange gøremål endnu, så der er nok at tage sig til, også af de stille sysler.
Jeg spiller i to orkestre. Det ene er et militærorkester. Her hænder det, at vi skal spille på marchture. Så min genoptræning handler for mig også om, at komme til at kunne gå to kilometer. Jeg kan endnu ikke gå ret langt.
Jeg spiller to gange om ugen, plus evt. koncerter.
Der er andre gøremål. I min arbejdsalder havde jeg med strikkemaskiner at gøre. Det har jeg så endnu. Jeg fandt for nogle år siden en gruppe damer på nettet, som havde problemer med deres strikkemaskiner. De var/er mere eller mindre begyndere, og de havde købt gamle brugte maskiner.Lige nøjagtig dem, jeg kan på rygraden.
Så jeg gav dem lidt hjælp på nettet. Til min store overraskelse kan jeg også skrive til dem, så de kan forstå problemerne, og få maskinen til at strikke.
Det er så dejligt, at gøre andre glade, jeg bliver også selv glad af det.
Det endte også med, at de fik mig lokket til, at holde et kursus for dem. Det var en utrolig dejlig oplevelse. Jeg kunne efter mere end tyve år væk fra undervisning, træde direkte ind i et lokale og undervise, som om jeg aldrig har været væk fra det.
Det satte så nye ting i gang. Mine egne gamle maskiner trængte til lidt "modernisering" i form af en ny computer, nye kabler o.s.v. som ikke er så ligetil, at få til at virke med de efterhånden aldrende elektroniske strikkemaskiner og computerprogrammer. Jeg fik det til at virke, og skrev om det til damerne. Så nu er der gang i computerudstyr til strikkemaskiner. Vi har det sjovt på nettet. Det er ikke så ligetil, så ind i mellem morer vi os kosteligt.
Derudover har jeg også en symaskine der er gang i. Denne er også en dyr elektronisk sag, der styres af en computer. Så jeg har fået lagt programmer til den ind på min nye bærbare. Der skulle også syes lidt her til jul. Det nåede jeg også.
Mit ønske var så, at mine sy og strikkemaskiner kan køre fra en computer i stedet for tre forskellige. Så nu skal der ryddes op i gamle computere, kabler o.s.v.
Jeg bor alene, min mand døde for godt to år siden. Jeg har min gamle kat, som er en dejlig langhåret ældre herre. Han er på vej mod de 14 år. Han og jeg kan ind imellem få en "kattesnak". Han er rigtig dejlig og meget kælen.
Jeg bor også i et stort hus med tilhørende have. Det er ikke det bedste for min ryg, men det går. Jeg har hjemmehjælp, 20 min. hv. 3. uge, men det pynter da lidt på overfladen.
Som i næsten kan regne ud, kunne jeg godt bruge lidt fler timer i døgnet.
Jeg glemte forøvrigt, at jeg også går til varmtvandstræning to gange om ugen. Så jeg har mange gøremål.
Lige nu håber jeg på at komme tre uger til Monte Bello. Jeg ville gerne kunne gå igen.
Hilsen Linette