nu igen
jeg er så ked af det har lige haft 2dage hvor jeg fungerede 70 procent som en såkaldt normal person troede at jeg var ved at være på rette spor igen jeg tager 3perikum (modigen) daglig og efter nu 21 dage syntes jeg lige det gik så fint.så det er så frustrerende at være helt nede igen.kan næsten ikke klare at bede om hjælp af min mand jeg har jo altid klaret indkøb og alt husligt plus fuldtidsarbejde. Hvad gør jeg han syntes efterhånden at det her har varet længe nok er nok skide
Forkælet.
Det hjalp lidt at få luft for jeg er ved at miste modet.mona61
Forkælet.
Det hjalp lidt at få luft for jeg er ved at miste modet.mona61
Kommentarer
Vintermørket er for mange mennesker en stor belastning, og selv om solen skinnede i går, kan det ikke opveje alle de mørke morgener og alle de andre meget triste dage.
Og selv om julen gerne skulle være en dejlig højtid, der lyser op og modvirker alt det grå og triste, kan den godt være en udfordring for et menneske, der balancerer på en knivsæg mellem depression og normaltilstand.
”Købte jeg nu den rigtige julegave?” ”Kom jeg til at sige noget forkert ved julefrokosten?” ”Og smagte den mad, som jeg lavede, nu også godt?”
Sådanne bekymrede spørgsmål holder nogle gange i kø. Og den slags bekymringer er ØDELÆGGENDE.
Nu er du bekymret for, om din mand synes, at du er forkælet, når du ikke magter det, du plejer at kunne.
Sagen er bare, at jo mere du bekymrer dig, jo værre.
Selvfølgelig skulle det gerne være sådan, at det er det antidepressive middel, der gør arbejdet, sådan at du bliver dig selv igen. Men der kan være for meget, der trækker i modsat retning.
Hvis jeg var dig, ville jeg prøve at snakke ud med manden. Det er jo slet ikke sikkert, at han synes, at du gør for lidt.
Og jeg synes da også, at den arbejdsfordeling, du beskriver, lyder lidt uretfærdig, altså at du tidligere – foruden en fuldtidsstilling – stod for alt husarbejde og alle indkøb alene.
Mange hilsner
Kameliadamen
Du har helt ret at mørket er til at blive skør af.
Her i julen har jeg været vildt dårlig og blev herhjemme gik i seng kl.19 juleaften og det var helt fint slappede af og bekymrede mig ikke så meget.
Tror du ikke at de perikontabletter måske har en virkning? For der er lyse timer i glimt nu j eg er bare desberat efter at have en form for liv er jo helt isoleret nu. Prøver at finde løsninger men løber ind i en mur.jeg takker dig kameliadamen for at du giver dig tid til mig.
Jeg har ikke andre kun min mands familie og de mener nok jeg er blevet skør
Du må undskylde, at jeg læste forkert. Ja, din mand har nok været forkælet
Jeg er ked af at høre, at du har haft det så dårligt i julen. Men det er godt, at du ikke forsøgte at tage dig sammen, men bare gav efter for dit behov for at hvile, og fint, at du kunne lade være at bekymre dig af den grund.
Jo, perikon har helt sikkert en virkning. Men det er jo ikke et tryllemiddel. Det er et middel, der øger virkningen af flere signalstoffer i hjernen. Og jo mere jeg studerer disse ting, jo mere finder jeg ud af, at disse balancer er umådeligt komplicerede.
Og ja, dette grå vintermørke er til at blive skør af. Jeg har virkelig også problemer med det. Den eneste løsning, jeg har, er at opholde mig så meget som muligt ude, for man får trods alt mere lys, når man er ude, end når man sidder inde og kigger ud på alt det grå.
Hvis man ikke har mulighed for at rejse sydpå om vinteren, så er der jo også den mulighed at købe en lys-terapilampe. Der er mange, der har glæde af den slags lamper.
Du er nødt til at have mennesker, der støtter dig og bakker dig op. Det bedste ville være, hvis din mand læste noget om depression, f.eks. her på Netdoktor. Der er flere gode artikler, f.eks. denne:
http://www.netdoktor.dk/tema/sorg_krise ... jaelpe.htm
Folk, der intet kender til depression, har mange fordomme. Og det er altså ikke så godt, hvis du har den opfattelse, at din mands familie tror, at du er skør. Hvis jeg var dig, ville jeg prøve at tale ud med manden, og så må han forklare familien, hvordan det hænger sammen.
Mange hilsner
Kameliadamen
Har igen haft et par rimelige dage mangler stadig at sove til efter kl 3om natten det er da ihvertfald positivt. Du har helt ret jeg er begyndt at melde ud til omgangskredsen hvorfor jeg har trukket mig ind i mig selv så må vi se om de forstår. Jeg bliver dog skuffet over nogle stykker som jeg har stået last og brast med da deres verden smuldrede grundet sygdom og død, jeg har selv mistet min eneste søn så jeg ved godt hvor ondt det gør.at miste.
Nu vil jeg bare op igen og håber at du også bliv er oppe.
Ps har købt en lysterapilampe som jeg er begyndt at bruge.så gør da lidt desværr er jeg stadig bange når jeg går ud er svimmel nok pga.angst.
Rigtig godt nytår til dig og ønsket om et raskt ny år.kh.mona
Depression og sygdom i det hele taget er ikke let. Jeg har selv været en del igennem så jeg ved hvordan det er.
Jeg har da også oplevet at nogle venner har trukket sig da jeg havde det allerværst og intet kunne pga. sygdom. De er oven i købet inden for sundhedsvæsenet, så man skulle jo tro at de kunne klare syge mennesker.
Men for nogle kommer depression og sygdom ligesom for tæt på når det sker for venner og familie. De har svært ved at håndtere det og jeg tror at de inderst inde er bange, fordi det udstiller vores skrøbelighed når et menneske de ellers har anset for at være stærk pludselig intet kan. Deres eget mentale overskud har også stor betydning, og jeg tror faktisk at det er hovedårsagen til at de holder sig væk. Det har altså intet som helst med dig at gøre, men sygdom gør dem bange fordi det ikke er noget de kan fikse med et besøg eller 2.
Lad være med at være bitter på dem, du kan mærke om de alligevel er værd at være sammen med i fremtiden eller om venskabet skal afsluttes -for din skyld, ikke for deres.
Både lysterapi og perikon er rigtig godt, men fordi du nævnte at du havde det ekstra svært her i vintermørket, kom jeg altså til at tænke på om du også kunne have lidt vitamin-D-mangel.
D-vitamin-mangels første symptom er netop depression, og du kan sagtens have været belastet, have en "almindelig" depression OG en depression pga D-vit. mangel på een gang. Det er nemlig ret typisk ved vitamin-D-mangel at man har de værste symptomer på depression omkring midvinter/tidlig forår, for her er vitamin D-niveauet allerlavest. Rigtig mange danskere mangler vitamin D -særligt om vinteren, så det er slet ikke utænkeligt at det også gælder for dig. Sundhedsstyrrelsen har også lige øget den nedre grænse for hvor meget vitamin-D man skal have i blodet fordi de langt om længe har erkendt at de gamle grænseværdier var alt for lave. Men nogle førende forskere i både ind- og udland vil have den nedre grænser endnu højere op, fordi vitamin-D er så vigtig for kroppen og psyken.
Du kan på apoteket til billig penge købe nogle med 30 µg (der er folk der har taget over 100 µ året rundt i årevis uden problemer), og du kan rolig tage 3 af dem om dagen frem til marts, så kan du gå ned til 1 eller 2. Det værste der kan ske, er at du bliver mindre forkølet. Det bedste der kan ske, er at din depression bliver lettere at behandle.
God bedring med dig. Skriv herind igen, her er mange der kender det du går igennem og som er gode at dele tanker med.
Jeg er begyndt at tage d vitamin for små 14dage siden men kun en om dagen kan være jeg skal gå op i dosis.kh.mona
Hvis du har en mangel på vitamin-D, er 1 pille slet ikke nok for den kan knap nok vedligeholde et niveau der er normalt her om vinteren. Fra marts til oktober kan vi danne D-vitamin via sollyset på huden, men kun i tidsrummet 12-15, altså der hvor vi bliver anbefalet at dække os til og holde skyggen. Derfor har mange mangel på vitamin D selv midt om sommeren. Heldigvis er 20-30 minutter i solen nok og det skader kun hvis man bliver skoldet.
Har du en mangel, så skal du op og have de 90 µg istedet for de 30-50µg din læge vil anbefale, for ellers tager det op til et helt år eller mere før dine depoter er fyldt, og det kan du jo ikke vente på. På verdensplan er der kun rapporteret om vitamin D-forgiftning hos folk der har taget 200-300µg om dagen, så du skal ikke være nervøs for at få for meget.
Der har også været et studie der indikerede, at for meget vitamin D kunne give kræft og den slag, men studiet er misvisende fordi de har testet D-vitamin-niveauet hos raske og hos kræftsyge -og som du nok kan gætte, så er der mange kræftsyge der tager en hel masse vitaminer og mineraler for at bedre deres overlevelse, så det er klart at de både har højere D-vitamin niveau end raske der intet tilskud tager, og højere dødelighed.
Dertil kommer, at de D-vitamin-piller man køber på apoteket ikke er aktiv vitamin D, den skal lige en tur forbi nyrerne først. Dvs. kommer man til at tage for meget, så vil kroppen selv mindske omdannelsen af vitaminpillen til aktivt vitamin D.
Ikke al forskning er lige god...
Der er også vitamin D i mælk og fed fisk, men niveuaerne her er så små at du skal spise adskillige kilo fisk om ugen (som inuitternes traditionelle kost) for at få samme mængde vitmin D som 30 minutter i solen i sommerhalvåret -om vinteren er solen ikke stærk nok.
Så min pointe er, du kan rolig sætte det op til 90 µg frem til marts, og så sætte det lidt ned eller stoppe helt hvis du har mulighed for at komme ud i solen med bare arme i middagstiden 20-30 min dagligt.
K.h.mona
Det plejer at være mig, der prædiker om D-vitamin, eller i hvert fald om, hvor vigtigt det er at få taget blodprøver i forbindelse med, at man har fået (symptomer på) en depression.
Du og jeg har jo skrevet sammen flere gange, og jeg kan altså ikke huske, om du faktisk har fået taget blodprøve hos lægen. Normalt er det jo noget, en læge gør som standardprocedure ved mistanke om depression, men mine tidligere læger gjorde det ikke! Og det var katastrofalt for mig, idet jeg havde en voldsom jernmangel.
Sådan som jeg ser på det, findes der mange typer af depression, og fælles for dem er, at de udløses af belastninger. Det er ikke min erfaring, at en depression, der udløses af en mangeltilstand, nødvendigvis viser sig forskellig fra en depression, der udløses af stress eller sorg over en nær pårørendes død, sådan som Asklepios giver udtryk for i sit indlæg (omtale af, at du kan have en depression udløst af D-vitaminmangel og en ”almindelig” depression, altså to depressioner på én gang).
Sådan som jeg opfatter det, så er det den SAMLEDE belastning, der udløser depression. Og der kan sagtens være flere årsager.
Du skriver, at du har mistet din eneste søn. Jeg har også prøvet at miste min førstefødte, så jeg forstår godt, hvor hårdt ramt, du er.
Det er min opfattelse, at ALLE – både læger og almindelig mennesker – som regel har den opfattelse, at der altid er én og kun én årsag til en depression. Den opfattelse førte i mit tilfælde til, at lægerne ikke mente, at det var nødvendigt at tage blodprøver, for årsagen til depressionen var allerede fundet, mente de.
Men der skal blandt andet bruges jern til at danne det vigtige signalstof noradrenalin ud fra madens protein. For mig er det fuldstændig klart, at man nemmere får en depression af forskellige belastninger, hvis man mangler de næringsstoffer, som de vigtige signalstoffer dannes af.
Jeg kender desværre ikke den rolle, som D-vitamin spiller for signalstofferne i hjernen. Men jeg forsøger for tiden at finde ud af det.
Mit ærinde med dette indlæg er at sige, at det er meget vigtigt, at du får taget blodprøver hos lægen, hvis det ikke allerede er sket. Og derudover er det en god ide, som Asklepios skriver, at tage forskellige kosttilskud, i hvert fald D-vitamin og en kvalitets-vitaminpille og en kvalitets-fiskeolie-kapsel.
Der er ingen tvivl om, at man kan have gavn af flere tilskud end det, men når man har en depression, kan en meget lang liste med tilskud virke fuldstændig uoverskuelig, og det er desuden meget dyrt.
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. Jeg så også den TV-udsendelse om fiskeolie, der bliver lavet af rådden fisk. Det er virkelig forfærdeligt. Men visse mennesker – f.eks. kostvejledere − har vidst dette i årevis.
Men hvordan finder man en fiskeolie, som ikke er skadelig, men derimod gavnlig? Det er der ingen, der oplyser om. Jeg har siden 2003 taget fiskeolien Eskimo3. Så vidt jeg ved, er det en kvalitetsolie. Men er der andre forslag?