Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Stress eller depresion?

Redigeret 25 januar, 2013, 06:49 i Stress
Jeg er en mand på bare 30 år, som for ca. 3 måneder fik "konstateret" stress. Jeg har haft det "meget" svært med det og kan bare ikke finde nogen vej ud af det. Jeg har været sygemeldt i ca. 2 måneder, og har været igennem et coach-forløb også.

Situationen er nu at min læge mener at jeg nu har en depresion. Han anbefaler mig nu "kemi". Han mener at den rigtige vej for mig er at komme igang med såkaldte "lykkepiller".

Jeg er en person som aldrig har fejlet noget, og aldrig har brugt min læge osv osv. Jeg har meget svært ved bare at spise en hovedpine-pille.

Det gør nu at det er super svært for mig med denne situation.

Jeg kan på nuværende tidspunkt virkelig ikke se nogen udvej på det hele.

Mine symptomer er på nuværende tidspunkt:
- Mange muskelsmerter- spændinger/sammentrækninger (specielt i knæer og skuldre)
- Uro i kroppen, som om der farer noget rundt i årene på mig.
- Ekstrem træthed konstant. Udmattet. Gaber heletiden.
- Ondt i hovedet ca. hver anden dag
- Er trist, og sukker meget. Svær ved at overskue det hele.
- Jeg reagere meget på støj, og har svært ved at være social (hvilket jeg plejer at være i stor stil)
- Jeg har svært ved at byde ind med noget, og er meget mere stille end normalt.

Mine store spørgsmål:

- Har jeg stress eller depresion?
- Anbefaler man "lykkepiller", eller er det noget skidt med? (er meget bange for bivirkninger og afhængighed)

Min oplevelse PT er at alle som jeg søger hjælp ved snakker for sit eget produkt, om det så er psykolog, coach, kemi eller andet. Syntes det er svært, og ser kun en meget svær fremtid desværre.

:-( :-( :-(

Bonus info: Jeg er selvstændig, og har 8 ansatte.

Mvh
Tpedersen82
«1

Kommentarer

  • Nogle af de ting du nævner, tyder på en depression; negative tanker og suk...
    Man kan tage både en depressionstest og en stresstest på nettet, hvis din læge ikke allerede har gjort det.
    Når man har en depression mangler man et stof i hjernen som man for voksnes vedkommende får i pille form, jo tidligere man kommer i behandling des bedre. KH Helle8
  • Din læge tilbyder dig piller mod din depression fordi det er den måde han mener bedst at kunne hjælpe dig.

    Mht. for og imod, så afhænger det faktisk også af graden af din depression og den har du vel fået af vide af din læge, altså om du har en let, moderat eller svær depression.

    Rent videnskabeligt er der ingen evidens (videnskabeligt bevis) for at depressions-piller har nogen effekt på personer med mild-moderat depression. Her er effekten af samtaler ved en psykolog langt bedre, både på kort og på langt sigt.

    Derimod er effekten rigtig god ved moderat-svær depression.

    En coach er ikke det samme som en psykolog, en coach har netop kun 1 streng at spille på, nemlig den metode coachen er oplært i. En dygtig psykolog kan derimod skifte mellem flere metoder alt efter hvad klienten har brug for. På den anden side, kan man mærke at den metode coachen benytter er den rigtige for dig, er det dét du skal bruge. Så du må mærke efter i dig selv, ved den rigtig terapeut og terapiform vil du kunne mærke at der sker noget meget hurtigt, også selv om dine omgivelser i første omgang ingen forskel mærker på dig.

    På den anden side, så har du prøvet coachen så måske vil det være en god ide at bruge en psykolog der er uddannet til at behandle depression og stress, det er tit at disse to følges ad og det kan være svært at adskille symptomerne. Depression er fx et symptom på stress. Men din stress er ikke kommet af ingenting, så her vil det måske være en ide hvis du ikke allerede har gjort det, at få skrevet en liste over de ting du mener har givet dig stress.

    Nu koster både coach og psykolog en del penge, dog kan din læge henvise dig til ca. 10 gange hos en psykolog hvor egenbetalingen er mindre, men kun op til 37 år, ellers må du betale alt selv. Så den økonomiske side af sagen kan også være grunden til at din læge har tilbudt dig piller.

    Har han derimod vurderet at din depression er moderat-svær og du vel og mærke er enig i denne diagnose, så vil jeg faktisk foreslå dig at tage imod de piller. Man kan sige at de etablerer trinene på stigen, men du må stadig selv kravle op ad hullet. Men det hul kan være så dybt og stejlt at uden en god stíge vil det være meget meget svært for dig at komme op igen. Men pillerne må aldrig stå alene, når effekten viser sig er det meget vigtigt at du kommer i en form for behandlingsforløb hos en psykolog eller lignende, ellers er der stor risoko for at du får tilbagefald senere.

    Håber at dette kan hjælpe.
  • Hej Tpedersen

    Jeg har haft talrige depressioner, som jeg heldigvis er sluppet af med nu. Når jeg ser tilbage og prøver at uddrage den vigtigste erfaring af mine mange år med depressioner, så er det denne:

    Sørg for at blive tjekket for ernæringsmæssige mangeltilstande!

    Når man lever under et vis stress-belastning – og det gør du vel som selvstændig – er det muligvis svært at forestille sig, at noget af problemet kan skyldes en mangeltilstand. Men det siges, at man ved stressbelastning forbruger mange flere vigtige næringsstoffer.

    Derudover forholder det sig sådan, at psykiske problemer, hvad enten det er stress eller depression, normalt forstås som noget, der har en psykisk årsag. Den opfattelse har den stressede/den depressive gerne selv, og det er også gerne, hvad pårørende og de forskellige forstå-sig-på’ere mener.

    Men nogle af dine symptomer (konstant træthed, muskelsmerter, uro og depression) kunne godt ligne symptomerne på D-vitaminmangel.

    Jeg nævner lige 8 af 11 beskrevne, mulige symptomer ved D-vitaminmangel fra en liste, der stammer fra nedenstående henvisning:

    • Følelse af ”svaghed” – muskeltræthed.
    • Smerter og nedsat kraft i musklerne – spec. lår, læg, skuldre og nakke.
    • Almen træthed.
    • Smerter i knoglerne.
    • Prikkende, stikkende, sovende, snurrende eller brændende fornemmelser i fødder og hænder.
    • Krampetendens i arme og ben.
    • Uoverkommelighedsfølelse
    • Depression

    http://www.cure4you.dk/749/D-vitamin.pdf

    Jeg siger ikke, at det faktisk er D-vitaminmangel. Det kan jeg ikke vide noget om. Og en ansvarlig læge, der skal stille diagnose i en situation som din, vil som en naturlig ting sørge for at tage blodprøver først.

    På den anden side: Det gjorde min læge ikke, og det blev katastrofalt for mig, for jeg havde nemlig galopperende jernmangel, hvilket også er en kendt depressionsudløsende faktor, som dog især plager kvinder, på grund af menstruationen.

    Nu kan det jo faktisk være, at du har fået taget blodprøver, og at alle blodprøveresultater var normale, og i så fald er det jo bare godt. Men hvis du ikke har, vil jeg opfordre dig til at få det gjort hurtigst muligt.

    Hvad angår selve behandlingen, vil jeg også gerne bidrage med mine erfaringer.

    I gamle dage sagde lægerne noget klogt, nemlig: ”Når man har en depression, er det ikke muligt at komme ud af den ved at tage sig sammen. Man kan jo heller ikke løfte sig selv ved at trække opad i håret!”

    Siden er der kommet mange forskellige bud på behandling, som bygger på, at man skulle kunne blive rask ved egen kraft, hvis man ændrer sin måde at tænke på. Det er jo, hvad disse coach’er lærer folk, og hvad mange psykologer siger.

    Min erfaring er, at den negative tænkning er en følge af depressionen, og at det derfor er omsonst at begynde at lære at tænke anderledes. Man må i stedet for finde ud af, hvad der belaster én så meget, at organismen ikke kan holde til det. Og det kan man oftest ikke, så længe man er syg. Derfor må man først sørge for at blive rask. Først derefter – når man igen kan tænke konstruktivt − kan man begynde at lære at leve et liv, hvor man tager hensyn til sine behov og ønsker og ikke belaster organismen i for høj grad.

    For at komme sig af en depression, skal man først og fremmest have ro. Jeg plejer nogle gange at bruge følgende billedlige beskrivelse: En depression er som et sår. Hvis man piller i det, bliver det meget værre. Det er ikke min erfaring, at der er anstrengelse forbundet med opstigningen fra ”hullet”, snarere tværtimod: Jo mere man kæmper for at komme op af hullet, jo værre, for sagen er jo, at selve denne anstrengelse eller kamp er den samme type anstrengelse, som i først omgang fik én til at bryde sammen. Og man kan naturligvis ikke blive rask ved hjælp af de metoder, der gjorde én syg!

    Jeg kan ikke give dig noget præcist råd angående medicin eller terapi. Selv endte jeg med at have gavn af naturmedicinen perikon og kropsorienteret psykoterapi hos en velkvalificeret psykolog.

    Men bare jeg dog, fra begyndelsen af, havde vidst, at ernæringsmæssige mangeltilstande kan være årsag eller medvirkende årsag til depression! Hvis jeg havde vidst det, kunne frygteligt mange lidelser have været sparet!

    Mange hilsner og god bedring

    Kameliadamen
  • Hejsa. Deperssion og stress er blevet en folkesygdom som lægerne smider kemisk medicin ud til forbrugerne på med et godt ord.Jeg ved ikke hvor slemt du har det men som indlægget ovenfor har personen så meget ret kost evt mangel på vitaminer /mineraler og måske supplering med natur læge medicin vil måske hjælpe dig. Hypericum eller calmigen er rigtig godt for stress og deperation sammen med stærke d-vitaminer specielt her i vinteren.
    Håber det bedste for dig.
    Anja fryd.
  • Tusind tak for alle de dejlige indlæg. Det er ikke tvivl om at i ved noget om det.
    Min situation PT er jeg fortsat er sygemeldt. Jeg har idag snakket med en (skulle det være) dygtig psykiater, og er af denne vej blevet anbefalet samme SSRI-pillekur som min egen læge mente.

    Pillerne hedder: Citalopram Teva

    Jeg er hunderæd for at gå i gang med dette, men vælger altså at gøre det fra imorgen.

    Jeg har fået mange gode rredskaber fra min coach, men har utrolig svært ved at bruge den på trods af den gode intention. Det er som om der ligger en grå sky over en hele tiden, selvom man løber efter solskinnet konstant.

    Nu må vi se hvad der sker. Skal starte stille op, og skal så reguleres af lægen. Håber virkelig at han har styr på det. Frygter enormt meget afhængighed og bivirkninger. :-( Frygter det værste, men håber det bedste. Der er ihvertfald brug for at der sker noget som flytter situationen i den rigtige retning.

    Endnu engang tak for jeres fine indlæg. I er seje. :-)
  • Hej

    Under dine omstændigheder er det normalt at have det sådan at man har svært ved at bruge de redskaber man ellers har. (De står i skuret og venter på bedre tider).
    Der går lidt tid inden du er oppe på fuld effekt, men det lyder som om der er en god plan. KH Helle8
  • Hej Tpedersen

    Jeg synes, at det lyder godt, at du har besluttet dig til at afprøve Citalopram. Det kan der altså ikke ske noget ved. Hvis pillerne ikke virker for dig, kan du jo bare holde op igen, men sørg for at give dem en chance. Når man afprøver noget, skal det helst være ordentligt afprøvet, inden man dropper det. Og det KAN jo faktisk være, at Citalopram er løsningen ;o)

    Bivirkningerne kan godt være lidt ubehagelige, men de plejer at klinge af i løbet af kort tid.

    Jeg synes ikke, at du skal være bange for at blive afhængig af Citalopram. Det er rigtigt, at der bliver berettet om tilfælde, hvor folk har meget svært ved at komme ud af antidepressiv medicin, men det er andre mærker – ikke Citalopram.

    Hvis jeg var dig, ville jeg ikke ”løbe efter solskinnet”, men vente ganske roligt, til den grå sky forsvinder. Har du ikke løbet nok?

    Du skriver ikke noget om, hvorvidt du faktisk har fået taget blodprøver. Hvis du ikke har, så vil jeg råde dig til at skynde dig at få det gjort. Ligegyldig hvor dygtig en coach, du har, så kan denne coach altså ikke gøre noget ved D-vitaminmangel!

    Mange hilsner og god bedring

    Kameliadamen
  • Prøv lige sundhedside.dk det er enkelt og uden bivirkninger, Aeon og Energi, jeg bruger det selv for at falde ned og det virker bare. :-)
  • Hvis du vil høre hvordan det virker på mig og mine bekendte, må du gerne skrive til min mail :-)Stress og depression er noget skidt, men det kan vendes :-)
  • Hej igen.

    Jeg er i fuld gang med Citalopram Teva nu. Jeg får 20mg hver morgen. Jeg har haft en hel del bivirkninger under opstarten, men er ved at være ovre det meste. Jeg har problemet nu at jeg er EKSTRAM træt til langt op af dagen. Jeg vågner ofte om natten, og har så svært ved at falde til ro igen. Tankerne kører rundt, og jeg er lys vågen. Når det så bliver hen mod morgen, bliver jeg mega træt igen. Nogen som har prøvet dette?

    Jeg kontaktede mig læge i sidste uge, og fik den besked at jeg skulle begynde på et antidepresiv mere, som hedder Mirtazapin HEXAL. Her skulle jeg tage 1/2 pille 1 time før sovetid. Det ar jeg så efter fleve dages overvejelse/overvindelse prøvet 2 dage nu. Jeg sove lidt bedre om natten, men er stadig træt, og nu også meget svimmel og utilpas.

    Ved virkelig snart ikke hvad jeg skal gøre. Ken ikke rigtig se den store udvej. Overvejer kraftigt at trappe ud af alle antidepresiverne, og så starte forfra med psykolog. Uanset hvem jeg opsøger så får jeg noget forskellig info. Den ene siger stress, den anden siger depression, nogen siger at motion er godt og andre siger det er gift. Det samme gælder pillerne. Nogle er for og andre siger det er noget skidt.

    Det er ikke nemt... :-(
Log in eller Registrér for at kommentere.