Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Min ryg giver lyd!

2»

Kommentarer

  • Indstillinger
    Hej Trold

    Tak for forslaget. Zoneterapi har jeg overhovedet ingen erfaringer med, men jeg vil da prøve at studere forslaget.

    Nu er det en måned siden, at jeg skrev det første indlæg i denne tråd. Det lykkedes ikke at blive henvist til en speciallæge, men ryggen har det afgjort bedre. Jeg kan se, at jeg dengang skrev, at jeg mange gange om dagen, på grund af smerten, tog mig selv i at hvisle bandeord. Det gør jeg ikke mere.

    Jeg mener, at de selvopfundne øvelser – sammen med aflastning – har hjulpet. Det værdifulde ved øvelserne er også, at de ikke føles som en sur pligt, men noget, jeg ”kommer til” at gøre næsten ubevidst, fordi kroppen har et behov for disse øvelser.

    Ved hjælp af andre Netdoktorbrugeres reaktioner har jeg fundet ud af mere: Der er forskel på, om muskler er udviklede, fordi de bliver brugt på en SUND og NATURLIG måde, eller om de måske er overudviklede på grund af MUSKELSPÆNDINGER, sådan som jeg tror, at mine muskler er.

    Jeg har en mistanke om, at mine rygmuskler er overudviklede, fordi min søvnapnø gør, at jeg ligger og spænder om natten, når vejrtrækningen går i stå, og jeg ligger og kæmper for at få den i gang igen. Jeg tror, at det er de overudviklede muskler, der gør ryggen stiv og ufleksibel, sådan at der nemmere kommer problemer ved belastning.

    Jeg er ikke længere så forskrækket over de skurrende lyde fra ryggen. Jeg ved ikke, hvorfor jeg blev så skræmt over dem, for min nakke har knaget i mange år, uden at jeg er blevet hylet ud af det, af den grund. Jeg tror, at det var forestillingen om to stykker bar knogle, der gnider mod hinanden, der gav mig gåsehud, altså forestillingen om, at to ryghvirvler skurrer mod hinanden, uden at der er noget blødt imellem ;o)

    Det, jeg ønskede, var at vide noget om, hvad mit problem skyldes helt præcist. Det var så ikke muligt via det etablerede sundhedssystem, men jeg tror, at jeg har fundet en løsning: jeg har en bekendt, som har en relevant uddannelse. Det må være muligt at få hende til at se på ryggen, og så kan jeg præsentere min teori for hende og høre, hvad hun siger.

    I mellemtiden vil jeg fortsætte mine øvelser, som mere har til formål at smidiggøre rygmusklerne end at træne dem til at blive endnu større og fyldige. For større rygmuskler har jeg altså ikke brug for. Musklerne ligger der jo allerede som tykke reb. Men det kan min praktiserende læge jo ikke se, når hun ikke undersøger mig. Hun tror formodentlig, at det er fedt!

    Og jeg vil forsøge at skåne min ryg mod tunge løft. Det bliver jeg virkelig nødt til. Det er snart det værste, for jeg har så meget, der skal ordnes. Men jeg forpester jo resten af livet, hvis jeg ikke passer på ryggen.

    Min læge gav mig – uden overhovedet at se på min ryg − det råd, at jeg bare skal træne, og jeg vidste instinktivt, at rådet er forkert, men jeg kunne ikke forklare hvorfor.

    Det tog mig altså en hel måned at finde ud af årsagen. Tak for input :o)

    Mange hilsner og godt nytår

    Kameliadamen
  • Indstillinger
    "Jeg har en mistanke om, at mine rygmuskler er overudviklede, fordi min søvnapnø gør, at jeg ligger og spænder om natten, når vejrtrækningen går i stå, og jeg ligger og kæmper for at få den i gang igen. Jeg tror, at det er de overudviklede muskler, der gør ryggen stiv og ufleksibel, sådan at der nemmere kommer problemer ved belastning."

    Det vil jeg tro du har ret i, det passer ihvertfald fint sammen med mine egne erfaringer om, at spændinger kan udgøre en meget stor del af smertebilledet.
Log in eller Registrér for at kommentere.