Hjælp hjælp hjælp
Hej jeg har brug for råd fra nogle helt ude fra. Nogle der hverken kender mig eller min kone. Jeg er 37 min kone 31. 3 børn på 7-5 år og17 mdr
Sagen er at jeg i slutningen af afvist blev ramt af en depression, jeg har længe gået med en mistanke om at min kone så en anden. Det hele kulminerede da jeg efter en lille bytur kom op og skændes og jeg kom til at give hende en lille lussing. Jeg var derefter meget flov og undskyldte og jeg kan stadig ikke fatte det. 3 uger efter blev jeg indlagt med depression. Fik under min indlæggelse nogle søde SMS fra hende. Blev udskrevet allerede efter en uge da hun sagde hun havde taget omsorgs dage igen efter. Da jeg kom hjem sagde hun så at hun mente det var bedst at vi flyttede hver for sig. Så jeg valgte at suge at så måtte hun smutte jeg havde ligesom skulle undvære børnene en uge. 5 dage senere kommer hun forbi og siger at hun har besluttet det ikke kan gå, hun elsker mig ikke mere og så videre. Spørger ugen er der en anden og får som sædvanlig det svar. At jeg er dum og naiv og altid tror det værste. 3 uger senere hvor der er kommet styr på papirer og lign. Kommer hun forbi om aftenen og spørger så om vi måske ikke skal prøve alligevel. Er glad og siger ja har jo aldrig smidt dig ud. Det var dit valg. Jeg lægger kortene på bordet og fortæller at jeg har en go veninde som har støttet mug de sidste 4-6 uger gennem min depression. Kun som ven og vi har ikke mødtes. En gammel kæreste. Hun er glad for at få det at vide. Fandt så for 14 dage siden ud af at hun har set en anden. Hun startede med at lyve om det, kun en go ven som min. Men finder så ud af de har mødtes i skjult på deres fælles arbejde. Hun er sygeplejerske og han er portør. Om aftenen fortsætter hun så med de løgne. Indtil jeg viser hende hvad jeg har fundet ud af. Hun siger det har stået på siden maj og er stoppet for nogle uger siden lige inden hun valgte mig. De har aldrig haft sex siger hun kun kysset og krammet. Han har taget hende på brysterne. Og det skylle være det. Hva pokker skal jeg snart tro og hvordan kommer jeg videre. Jeg elsker hende stadig men stoler overhovedet ikke på hende længere. De ser hinanden når de har vagter sammen. Kan ikke undgåes. Skal jeg forlange at hun skifter job? Eller ??? Hva gør jeg. Vi skal til par terrapi når jeg er klar men kæmper stadig med depressionen. Og medicinen skal køres ordentlig ind først.
Sagen er at jeg i slutningen af afvist blev ramt af en depression, jeg har længe gået med en mistanke om at min kone så en anden. Det hele kulminerede da jeg efter en lille bytur kom op og skændes og jeg kom til at give hende en lille lussing. Jeg var derefter meget flov og undskyldte og jeg kan stadig ikke fatte det. 3 uger efter blev jeg indlagt med depression. Fik under min indlæggelse nogle søde SMS fra hende. Blev udskrevet allerede efter en uge da hun sagde hun havde taget omsorgs dage igen efter. Da jeg kom hjem sagde hun så at hun mente det var bedst at vi flyttede hver for sig. Så jeg valgte at suge at så måtte hun smutte jeg havde ligesom skulle undvære børnene en uge. 5 dage senere kommer hun forbi og siger at hun har besluttet det ikke kan gå, hun elsker mig ikke mere og så videre. Spørger ugen er der en anden og får som sædvanlig det svar. At jeg er dum og naiv og altid tror det værste. 3 uger senere hvor der er kommet styr på papirer og lign. Kommer hun forbi om aftenen og spørger så om vi måske ikke skal prøve alligevel. Er glad og siger ja har jo aldrig smidt dig ud. Det var dit valg. Jeg lægger kortene på bordet og fortæller at jeg har en go veninde som har støttet mug de sidste 4-6 uger gennem min depression. Kun som ven og vi har ikke mødtes. En gammel kæreste. Hun er glad for at få det at vide. Fandt så for 14 dage siden ud af at hun har set en anden. Hun startede med at lyve om det, kun en go ven som min. Men finder så ud af de har mødtes i skjult på deres fælles arbejde. Hun er sygeplejerske og han er portør. Om aftenen fortsætter hun så med de løgne. Indtil jeg viser hende hvad jeg har fundet ud af. Hun siger det har stået på siden maj og er stoppet for nogle uger siden lige inden hun valgte mig. De har aldrig haft sex siger hun kun kysset og krammet. Han har taget hende på brysterne. Og det skylle være det. Hva pokker skal jeg snart tro og hvordan kommer jeg videre. Jeg elsker hende stadig men stoler overhovedet ikke på hende længere. De ser hinanden når de har vagter sammen. Kan ikke undgåes. Skal jeg forlange at hun skifter job? Eller ??? Hva gør jeg. Vi skal til par terrapi når jeg er klar men kæmper stadig med depressionen. Og medicinen skal køres ordentlig ind først.
Kommentarer
Hvem tog sig af de tre børn. ????? Hvem tager sig af dem.
Så små børn kræver en masse pasning.
Din kone har båret og født dem. Hvad har det ikke kostet af kræfter.
Og så kommer du til at give hende en lille lussing. Du har en god veninde, en tidligere kæreste, hm.. Du er ganske uskyldig, hm..
Din kone søger støtte, trøst hos en anden. Måske tager jeg fejl, men sådan ser det ud for mig.
Jeg ville slet ikke svare, nu gør jeg det alligevel, for jeg er blevet lidt mopset på din kones vegne.
Måske tager jeg grusomt fejl, at det er dig, der er den forurettede, så undskylder jeg naturligvis.
Nu må I prøve parterapi, det kan være, det så kommer frem, hvad der galt. og så kan I handle efter det. De stakkels børn, det lyder ikke som du tænker på, hvordan de har det. Men jeg kan jo tage fejl.
Jo, du kan tro jeg forstår dig, hvis du er den svigtede. Men sommetider er det svært at vide, hvad der foregår.
Jeg forstår din fortvivlelse.
Men når I nu skal til parterapi, så kommer det måske frem, hvad der virkelig er galt. Måske er det ikke værre end I kan få styr på det. I står jo i en frygtelig situation med tre små børn.
Hvis ikke det var for dem ville jeg sige det var bedre ikke at bo sammen. Jeg ved, man kommer over kærestesorg, hvis ikke man går op og ned ad hinanden. Det er bedre end at være ulykkelig hele tiden, det kan ingen mennesker holde ud.
Men, men, de tre små børn, de skal jo passes og helst være glade. Du har min medfølelse, for jeg ved om nogen, hvor forfærdeligt det er.
Jeg tror ikke nogen her kan sige, hvad du skal gøre, for tingene er jo altid anderledes i virkeligheden.
Jeg ved godt du bare trænger til at snakke, det hjælper en lille smule, at snakke med andre, men ikke meget.
For du sidder jo stadig i suppedasen. En ting kan jeg dog love dig, den situation bliver ikke ved. Kan du holde ud, tage dig godt af dine børn, så kommer der en dag , hvor du får det tusindfold tilbage.
Det har jeg i så rigeligt mål fra mine børn, som jeg elsker overalt. Så længe børnene er små er det svært, jeg ved det godt.
Hvis ikke I kan finde ud af det sammen uden at være uvenner til stadighed, så var det bedre, hvis I kunne finde ud af at leve hver for sig.
Jeg lover dig, så bliver det ikke ved. Du bliver glad igen på et tidspunkt. Jeg har ikke selv haft det nemt i mit første ægteskab.
Jeg troede aldrig jeg ville blive glad igen, men det gjorde jeg.
Naturligvis glemmer man ikke det man har oplevet, men det kommer helt på afstand.
Det vil det med garanti også gøre for dig.
Jeg håber det bedste for dig, jeg ved hvor svært det er.
Hvis det var mig og jeg havde født tre børn så hurtigt efter hinanden, så trængte jeg til omsorg.
Mon du helt er klar over hvor belastende det kan være, at være gravid og så efter fødslen. Det er hårdt.
Hvis det var mig ville jeg sørme være træt, det var jeg med to børn.
Har du måske glemt at give hende omsorg. Glemt lidt romantik, lidt blomster, lidt anerkendelse.
Og så kan jeg godt fortælle dig, at fortælle din kone du havde støtte fra en ekskæreste, det var ikke klogt. Gør det aldrig igen. Hold da op, hvor ville jeg føle mig mærkelig tilpas ved at høre en anden kvinde havde været støtte. Sikken en ydmygelse.
Jeg gætter på din kone er kørt træt. Hun har trængt til opmærksomhed og har fået den fra en anden. Du har måske glemt at give den.
Jeg kan ikke andet end gætte og jeg har tænkt over, det kunne lige være den slags, der ville kunne få mig til at kigge til en anden side.
Hvis det er hende, der gang på gang ikke er til at stole på må du også tænke over, hvor meget du vil lade dig byde.
Desværre kender jeg jer ikke, for jeg ved ikke om det er på grund af manglende omsorg fra din side eller hun bare vil være utro.
Nogle mennesker kan ikke lade være og forstår først alvoren, når man siget stop, jeg vil ikke mere med til dette mere.
Prøv at tænke igennem, hvor meget vil du tage imod. På grund af de tre børn ville jeg nok give det en chance, men hvis det gentog sig, så var det slut.
Jeg tog desværre selv imod alt for meget, før jeg sagde stop, nu vil jeg ikke mere. Så gik det op for ham, det var alvor, men i vores tilfælde var det slut.
Du skal ikke lade hende bruge dig som en dørmåtte, hvis det forholder sig på den måde. Gør op med dig selv, hvor meget du vil stå model til og træf så den beslutning og hold den.
Vaklen frem og tilbage, det går ikke, det skal du ikke finde dig i. Det bliver alt for sindsoprivende i længden, så er det bedre at få det overstået.
Det har jeg lært, af mine egne fejltagelser.
Jeg håber det bedste for dig og at du snarest må finde en løsning.
Jeg har stor respekt for dine varme og indfølende svar, her kan jeg ikke være med, desværre… du er da noget for dig selv:-)
Knus Sofie
Jeg tænkte, jeg ville se om du havde nogle tanker om det også. Jamen, kære Sofie, jeg får tårer i øjnene, mange tak.
Jeg ved ikke hvordan det er gået, siden du skrev sidst? Jeg håber for dig, at din kone har droppet al kontakt til elskeren, det er nemlig forudsætningen for, at I overhovedet kan komme videre med noget som helst.
Lad være med at bebrejde dig selv. Uanset hvor uopmærksom du end måtte have været, så berettiger det ikke hende til at have sex med andre, med mindre du er indforstået. Ægteskabelige problemer løses ved at tale sammen, sætte og håndhæve grænser - intet løses med utroskab. Så lad være med at hoppe på den vogn.
Sæt grænser for hvad du vil acceptere. Hun må stoppe al kontakt med tredjepersonen, forpligte sig til at få jeres forhold til at køre og så være transperent i ord og gerning, så du kan være tryg i forholdet med hende.
Held og lykke.