Indstillinger
Hvad er meningen med livet?
Hej jeg er en ung mand på 22 år.
Jeg er begyndt at miste grebet om livet, jeg synes ikke rigtigt at det giver mening mere. Jeg ligger dagligt og spekulerer på hvorfor jeg/vi overhovedet lever, hvorfor overhovedet gøre noget som helst når der ingen større mening er med det. Føler at jeg er ligegyldig, har tanker om hvad der ville ske hvis jeg døde/forsvandt, ikke fordi jeg overvejer selvmord, men tænker måske lidt tanken nogengange. Hvem ville savne mig, ingen. Min familie ville nok savne mig et års tid og så lever de deres liv videre som om jeg aldrig har eksisteret, mine venner ville nok allerede glemme mig efter en uges tid eller 2 hvis jeg er heldig,. Min kæreste ville nok savne mig et par måneder også ville hun også have glemt mig, ergo hvad er grunden, der er intet behov for min tilstedeværelse. Føler virkeligt at det hele bare er ligegyldigt,. Gemmer mig bag en facade hver dag, prøver at få folk til at kunne lide mig, prøver at tage mig sammen til at finde glæde igen, men problemet er, jeg orker det virkeligt ikk,. Jeg er begyndt at miste interressen for de ting jeg førhen elskede. Jeg føler ingen tænker på- og holder af mig. Jeg føler jeg er på vej ned i et dybt hul, hvor jeg virkeligt ikke kan se udvejen. Har lyst til at forlade min kæreste, synes ikke hun fortjener en fyr som mig, hun burde finde noget bedre. Jeg ryger mere og mere hash for at glemme mine problemer og få en "tænkepause" en pause hvor jeg bare føler lidt glæde., jeg har aldrig brudt mig om psykologer, da eg nok ubevidst har ment at det er svage folk der benytter dem, ikk mig. Jeg blivet ked af det og selvdestruktiv når jeg er ærlig overfor mig selv og indrømmer for mig selv at jeg er svag. Jeg har snakket lidt med min kæreste som fik mig til lægen,. Lægen fik lidt blodprøve og en test. Og sagde så at jeg kunne kigge på nettet efter en psykolog. Men kan ikke rigtigt tage mig sammen. Det virker så uoverskueligt, og tror ikke at det hjælper.
Jeg er virkeligt ked af det,. Savner min barndom hvor man ikk tænkte så meget. Savner virkeligt meget en mening med det hele,. Jeg tror ikk nødvendigvis jeg har en depression, for jeg smiler da lidt nogen gange, men ligger nok mere søvnløs og tænker.:/ har taget et par test bl.a. Den herinde ang. Depression., og de viser alle at jeg har en svær depression og siger eg skal søge læge., men så slemt føler jeg ikk At det er., jeg kan bare snart ikke overskue det mere, alle de tanker der kører rundt i mit hoved, det gør mig sindsyg.
Ved ikke helt hvad i skal sige eller gøre., og aner heller ikk hvorfor jeg skriver, men ja, tror det er fordi jeg gerne vil finde glæden igen, tror bare ikk jeg kan ,(
Jeg er begyndt at miste grebet om livet, jeg synes ikke rigtigt at det giver mening mere. Jeg ligger dagligt og spekulerer på hvorfor jeg/vi overhovedet lever, hvorfor overhovedet gøre noget som helst når der ingen større mening er med det. Føler at jeg er ligegyldig, har tanker om hvad der ville ske hvis jeg døde/forsvandt, ikke fordi jeg overvejer selvmord, men tænker måske lidt tanken nogengange. Hvem ville savne mig, ingen. Min familie ville nok savne mig et års tid og så lever de deres liv videre som om jeg aldrig har eksisteret, mine venner ville nok allerede glemme mig efter en uges tid eller 2 hvis jeg er heldig,. Min kæreste ville nok savne mig et par måneder også ville hun også have glemt mig, ergo hvad er grunden, der er intet behov for min tilstedeværelse. Føler virkeligt at det hele bare er ligegyldigt,. Gemmer mig bag en facade hver dag, prøver at få folk til at kunne lide mig, prøver at tage mig sammen til at finde glæde igen, men problemet er, jeg orker det virkeligt ikk,. Jeg er begyndt at miste interressen for de ting jeg førhen elskede. Jeg føler ingen tænker på- og holder af mig. Jeg føler jeg er på vej ned i et dybt hul, hvor jeg virkeligt ikke kan se udvejen. Har lyst til at forlade min kæreste, synes ikke hun fortjener en fyr som mig, hun burde finde noget bedre. Jeg ryger mere og mere hash for at glemme mine problemer og få en "tænkepause" en pause hvor jeg bare føler lidt glæde., jeg har aldrig brudt mig om psykologer, da eg nok ubevidst har ment at det er svage folk der benytter dem, ikk mig. Jeg blivet ked af det og selvdestruktiv når jeg er ærlig overfor mig selv og indrømmer for mig selv at jeg er svag. Jeg har snakket lidt med min kæreste som fik mig til lægen,. Lægen fik lidt blodprøve og en test. Og sagde så at jeg kunne kigge på nettet efter en psykolog. Men kan ikke rigtigt tage mig sammen. Det virker så uoverskueligt, og tror ikke at det hjælper.
Jeg er virkeligt ked af det,. Savner min barndom hvor man ikk tænkte så meget. Savner virkeligt meget en mening med det hele,. Jeg tror ikk nødvendigvis jeg har en depression, for jeg smiler da lidt nogen gange, men ligger nok mere søvnløs og tænker.:/ har taget et par test bl.a. Den herinde ang. Depression., og de viser alle at jeg har en svær depression og siger eg skal søge læge., men så slemt føler jeg ikk At det er., jeg kan bare snart ikke overskue det mere, alle de tanker der kører rundt i mit hoved, det gør mig sindsyg.
Ved ikke helt hvad i skal sige eller gøre., og aner heller ikk hvorfor jeg skriver, men ja, tror det er fordi jeg gerne vil finde glæden igen, tror bare ikk jeg kan ,(
Kommentarer
For mig at se er du en selv-ynker .
Du har familie, venner og en kæreste !
Få dig et arbejde, ligegyldig hvad, og stop det piveri !
Ud fra det, du skriver, er du syg. Jeg kan selvfølgelig ikke stille diagnoser, men det, du skriver, er tydelige symptomer på depression.
Før i tiden sagde lægerne noget klogt, når de til spørgsmålet om, hvorvidt en depressiv person ikke bare kan tage sig sammen, svarede: ”Nej! Man kan jo heller ikke løfte sig selv, ved at hive i sit hår!”
Sammenligningen er god. For det er sådan, det er. Hvis man kæmper imod og tager sig sammen, ender det med at blive værre, fordi selv anstrengelsen udmarver én og tapper én for endnu flere kræfter.
Et af symptomerne på svær depression er grublerierne, f.eks. over livets mening. I takt med, at hovedet – på grund af depressionen – får vanskeligere ved at fungere, bliver spekulationerne endda mere og mere filosofiske, og den depressive tillægger ofte sig selv et alt for stort ansvar for sin situation eller måske skyld, hvilket virker som en nedbrydende gift i den situation.
Hvis jeg var dig, ville jeg gå til læge igen. Det er fint, at lægen henviste til en psykolog, men det er ikke altid, at psykologhjælp virker i den første svære fase af depressionen. Man kan faktisk være for syg til at være modtagelig for psykologhjælp.
Det er selvfølgelig vigtigt at finde ud af, hvad din krise skyldes, og det kan en psykolog jo hjælpe med at finde ud af, hvis der er tale om noget psykologisk. Hvis der er tale om noget fysisk, er det jo lægen, der skal hjælpe dig.
Du skriver, at du fik taget blodprøver, da du var ved læge. Jeg synes, at du skal sikre dig, at du faktisk fik taget blodprøver for de ting, som man ved, kan være depressionsudløsende, altså f.eks. mangeltilstande og lavt stofskifte. Det er især D-vitaminmangel, der kan udløse depression, men også jernmangel. Det vil dog især være kvinder, der kan have jernmangel på grund af, at de mister blod hver måned, men det er vigtigt, at den slags ting bliver undersøgt.
Min erfaring er, at det er den samlede belastning, der udløser en depression, altså f.eks. D-vitaminmangel i kombination med en sorg over en nær slægtnings død, eller f.eks. jernmangel i kombination med en tendens til at leve i overensstemmelse med, hvad andre ønsker, i stedet for at følge sine egne ønsker og behov. Eller f.eks. forkerte spisevaner og rygevaner!
Du skal være opmærksom på, at hash sagtens kan spille en rolle som depressionens årsag. Det kan du f.eks. læse her:
http://www.psykisksaarbar.dk/ps/themepage226.aspx
Det kan måske blive nødvendigt, at du i en periode tager et antidepressivt middel. Undersøgelser viser, at naturmedicinen perikon er lige så effektiv, eller endda mere effektiv end lægeordinerede antidepressiver, og dertil normalt helt uden de plagsomme bivirkninger, som lægeordineret antidepressiv medicin har.
Du kan læse om perikon, dosis og erfaringer, m.m. på denne meget brugervenlige side:
http://www.sjwinfo.org/
Det er vigtigt, at det bliver klarlagt, hvad årsagen eller årsagerne til depressionen er, og at der bliver gjort noget ved den årsag eller de årsager. Ellers kommer depressionen jo bare igen, når du holder op med at tage det antidepressive middel.
Der ER faktisk ting, du selv kan gøre, også i den første svære fase: Det er altid godt at komme ud i dagslyset og få noget motion. Og du kan sørge for at leve sundt og regelmæssigt. Og du kan forsøge at lade være med at sætte en facade op over for andre og i stedet forsøge at være, som du er, i stedet for at lave dig om. Græd, hvis du kan, det er godt at give udtryk for følelserne. Du må gerne pive!
Man kan IKKE tænke sig til livets mening! Livets mening er ikke en gåde, der kan afsløres ved hjælp af filosofiske spekulationer. Livets mening er noget, der viser sig for én, mens man lever – vel at mærke, hvis man er så rask, at man er i stand til at tage imod.
For livets mening består i selve det at leve! At mærke livet strømme i kroppen og stå op om morgenen og mærke solens stråler på sin krop, møde andre menneskers levende ansigter og de små børns tillid og smil. Livets mening er det, der udspiller sig MELLEM mennesker. Men en depressiv person kan ikke mærke disse subtile rørelser, for den depressive er alt for optaget af sine egne spekulationer.
Man kan altså IKKE tænke sig til livets mening, men man kan ERFARE livets mening, ved at LEVE!
Mange hilsner og god bedring
Kameliadamen
da mennesket så (fordi GUDs modstander i åndeverden djævlen/satan lokker mennesket til at følge sig) vender sig mod GUD
og alskens nød sygdom og elendighed derefter kommer ind i verden JA så vælger GUD at lade den ene 1/3 af sig transformere ned i en menneskekrop JESUS KRISTUS
for at lære os hvordan vi skal leve og for (i det omfang det mislykkes og det gør det for alle) så (ved at dø uskyldigt på korset) at betale den straf vi (fordi GUD kræver alle 100% rene på dommedag hvad ingen--undtaget jesus der kunne fordi han i modsætning til alle andre var GUD i menneskekrop--kan) skulle have haft
men ikke nok med det samtidig (for at vise GUD er herre over liv og død og døden ikke er endemålet) skulle JESUS (som vi alle en dag skal) genopstå af døde og fare til himelen (stedet i universet hvor GUD bor) hvorfra han en dag kommer og genopretter GUDs paradis hvor alle der tror på det får evigt liv
NÅR GUD (som der står i johannes evangeliet kap 3 v 16) "elskede verden så højt at han gav sin søn den enbårne for at enhver der tror på det ikke skal fortabes men have evigt liv"
ja så skylder vi (som tak) at forsøge at efterligne den kærlighed ved at elske GUD tilbage og sin næste som sig selv
DERFOR er den KORTE VERSION af mit svar på dit spørgsmål : MENINGEN MED LIVET ER 1.ELSK GUD af hele dit hjerte sjæl og sind
2.og din næste som dig selv og hvert gang du fejler (og det gør alle mennesker igennem et langt liv i støre eller mindre grad) og ikke kan leve op til det skal du IKKE stresse og gå med bøjet hovde men
ty til JESUS korsdød
ikke at du dermed får et problemfrit liv det får vi først når jesus kommer igen
men vi har en der går med os i lidelsen
der er en historie om en mand der dør og kommer op til GUD
her viser GUD ham en film over hans liv der er 2 fodspor i sandet men på de tider i mandens liv hvor det så sortest ud er der kun et par
manden spørger GUD hvorfor forlod du mig der hvor det så sortes ud
GUD svare : "du er mit barn jeg elsker dig jeg vil aldrig forlade dig på de tider i dit liv hvor det så sortes ud og der kun er et sæt spor det var der jeg bar dig"
Det er jo det du tror er sandheden. Og det hverken vil eller kan jeg blande mig i.
Men reelt kan ingen vide, hvad der er sandhed og hvad ikke. Man kan kun tro og vi tror ikke alle på det samme.
Nå, men jeg vil nu ikke ud i en religiøs diskussion, bare lige sige, hvad jeg mener. Jeg mener Kameliadamen skriver nogle meget kloge ord.
citat
Man kan altså IKKE tænke sig til livets mening, men man kan ERFARE livets mening, ved at LEVE!
citat slut
Det er min overbevisning, at det er forkert at søge at løse sygdomsproblemer ved hjælp af religion.
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. Jeg har faktisk selv været udsat for, at en nabo under en af mine tidligere svære depressioner, sagde til mig: ” Du skulle omvende dig til Jesus, det ville hjælpe!”
En af årsagerne til mine depressioner, var jernmangel Hvad i alverden skulle en mand, der blev offentligt henrettet for snart 2000 år siden, kunne gøre ved jernmangel?
Faurholdts indlæg, fornemmer jeg at han skulle have et los i røven.
@ Persille : Du har fuldstændig ret. Religiøse diskurtioner er spild af tid . Så vi lader ham Kenneth leve saligt videre .
Persille: enig, da jeg ikke tror på Gud overhovedet. Så tror heller ikke de. Rigtige vej for mig ville være den vej.
Kenneth. Tak for omtanken, men som jeg ser det er religion en ting man tror på, ikke noget man kan lære at tro på, og da jeg ikk tror på Gud overhovedet, så tror jeg heller ikke at dette er vejen
selvfølgelig kan vi vide vide, hvad sandhed(en) er det er IKKE et begreb (og eller teori) MEN en PERSON (JESUS KRISTUS) der (om sig selv) siger jeg er vejen sandheden og livet
det kan vi så være enige eller uenige med ham i og NEJ man kan IKKE tænke sig til livets mening for den er givet af GUD derfor er det unødvendigt at tænke sig til den
OG til KAMELIADAMEN : hvis GUD har skabt verden JA så er han også herre over naturlovene og dermed også de mekanismer der gør os syge SÅ derfor er det INGEN lunde forkert at løse sygdomsproblemer ved at bede til GUD om at hjælpe en med at befri os for de lidelser djævlen (som er stærker end os men svager end GUD) har påført os for at få os væk fra GUD
derved har jeg også svaret på hvordan GUD der i skikkelse af sin søn lod sig offentligt henrettet for snart 2000 år siden kan gøre noget ved din jernmangel
NÅR det så er sagt så gik spørgsmålet IKKE på hjælp til bekæmbelse af diverse sygdomme (derfor var det IKKE det jeg svarede på) men spørgsmålet "HVAD ER MENINGEN MED LIVET"
og her har jeg blot givet svar på hvad jeg mener meningen med livet er
JEG kan dog (når sygdomsbekæmbelse nu er bragt på bane) fortælle at MIN BROR (som har lavet e hjemmeside om sine oplevelser) blev (for 10 år siden efter 10 års sygdom) helbrdt (på 3/4 år) for diagnosen "parnoid skizofreni via (mener han selv) alternativ hebredelse i en
behandlingsform der bygger på den danske teosof (teosofi er en blanding af buddhuisme hinduisme fordrejet kristendom og fordrejet vestelig videnskab) MARTINUS (som ikke kalder sine tanker for RELIGION men ÅNDSVIDENSKAB)
jeg har så en forklaring (som jeg ikke vil trætte med her) på efekten af denne behandling men forklaring (på efekten af denne behandling) bygger jeg på flere forskellige beretninger
FEKS min farbror (der efter han blev enkemand og fandt en ny kone flyttede til estland) hans afdøde kone (altså min tante) blev (efter at have set JESUS i et syn der sagde han ville helbrede hende) helbredt (en gang i slutningen 1970erne) for psyk.sygdom
og vendte tilbage til apostolsk kirke (en form for pinsekirke) og tog min farbror (der var ateist) med ind i det
jeg har på min facebook venneliste en dame (hun har i lighed med min bror lavet en hjemmeside) der har en historie der minder om min tantes
SÅ (for mig) INGEN tvivl om AT GUD både kan og vil HELBREDE DETTE må dog ALDRIG stå i stedet for at søge hjælp hos læge(videnskaben) som brugt rigtigt er en gave fra GUD
OG jeg ville sådan ønske at den etablerede LÆGE(videnskab) ville forske (i sygdomsbekæmbelse) ud fra en kristen indgangsvinkel til den en reelt eksisterende åndeverden istedet for at kalde folk (der--ved at se syner og høre stemmer--blot er mere sensesive over for åndeverden) for syge
for (i mine øjne) er det at lægevidenskaben IKKE gør det lige så forkert som når folk (som min bror) søger det alternative
DET at tage medecin svare (i mine øjne) til (som jeg har har set på nettet en kristen psykiater sige) AT den barmhjertige samritaner (i ligenelsen i bibelen) heldte olie og vin på røverioffrets sår
istedet for at bede GUD sende engle der kunne helbrede
Jeg vil ikke gå ind i en diskussion om diverse religioner, for det er jo netop sygdomsbekæmpelse, det drejer sig om her – og ikke religion.
Faurholts indlæg er skrevet i debatten ”Depression og angst” og han har fået diagnosen ”depression” af sin læge. Det ville være fint, hvis din religion kunne gøre vores sundhedssystem overflødigt, men som sagerne står, er der intet, der tyder på noget i den retning.
Du er imidlertid glad for din tro, og det skal du have lov til at være.
Mange hilsner
Kameliadamen