Ghost image vision/ et ekstra synsbillede
Hej allesammen.
Jeg er en pige på 22, der bruger briller med styrken -6,75 og -6,25. Jeg har, siden jeg fik nye briller i juni, oplevet, at der især ved kontraster (fx hvid tekst på sort baggrund/undertekster/lysende skilte/lysende genstande, etc) et "ekstra", men svagere billede af tingen, enten over, under eller ved siden af objektet.
Jeg har forsøgt at søge på internettet, men kun på engelske hjemmesider kan jeg finde noget, jeg føler "passer" på det jeg oplever. Nemlig det såkaldte "ghost images". Jeg var til øjenlægen i mandags, som INTET anede om dette fænomen, og ej heller min optiker kan nikke genkendende til det, hvilket undrer mig, da det er all over the place på engelske hjemmesider.
Kan det virkelig passe, at jeg er den eneste i Danmark, der oplever denne synsforstyrrelse?
Skriv endelig, hvis I kan nikke genkendende til det, eller ved noget om det, da jeg synes det er lidt fælt at føle sig "underlig", og at lægerne ikke rigtig ved, hvad jeg snakker om

Kommentarer
Har du stadig dine gamle briller og viser det samme sig der. ? Hvis ikke, så må det være dine glas.
Din styrke i glassene har intet med det at gøre.
Jeg har da hørt om dobbeltsyn, men det kender øjenlægerne jo så udemærket.
Når jeg tager mine gamle briller på nu, er det det samme, desværre.
Jeg har fået at vide, af en amerikaner, at det evt. kan være bygningsfejl. Jeg har bygningsfejl, men optikeren rådede mig til ikke at få rettet det i mine nye briller, da de så ville blive "FOR" skarpe.. Så tænker lidt, om det mon kan være problemet.
Mine nuværende briller er meget større end mine tidligere, og har jo derfor også mere forvrængning. Det viser sig dog både ved linser og briller.
Men jeg forstår ikke optikeren siger de så bliver for stærke, for styrken skal så være mindre.
Mine er f.eks. knapt så stærke som de skulle være til gengæld er der cyl-0,75 . Jeg kender ikke fagsproget, men du forstår sikkert godt, hvad jeg mener.
Da jeg sidste gang fik nye glas havde jeg meget svært ved at se klart og det blev ændret, så jeg fik rettet mine bygningsfejl. Jeg vidste godt, jeg havde bygningsfejl, men mine øjne kunne ikke klare det blev rettet, før nu. Men da var det meget nødvendigt.
Åh ja, det var en dyr historie. Mine glas koster godt 2000 kr stykket.
Men som sagt, jeg havde ikke dobbeltsyn selv om mine bygningsfejl skulle medregnes denne gang.
Man skal jo undersøges, hvis der er dobbeltsyn, det har øjenlægen vel gjort.
Man bliver jo "tosset" i hovedet, hvis glassene ikke passer. Kunne du ikke prøve med nogle ganske almindelige hvide glas, at få rettet bygningsfejlene og se om det skulle være grunden.
Jeg har haft købt et stel til 50 kr og fået sat helt hvide tykke glas i, bare for at prøve. De kan jo altid ligge som reserve, hvis det går godt.
ps. Jeg læste lige dit indlæg en gang til. Jeg studser over du skriver mere forvrængning. Joe, men det mærker du vel intet til, for det skal du ikke.
Der sker så mange fejl, når der laves glas, så en optiker skal man kunne stole lige så meget på, som sin tandlæge. Jo stærkere glassene er, jo mere nøjagtig SKAL de være. Man kan bedre klare det, når styrken er lille.
Ja, lægen tjekkede både trykket i mine øjne, samt om jeg skulle have grå stær.
Det er heller ikke regulært dobbeltsyn jeg døjer med, men lidt som jeg beskrev det, et sløret ekstra billede, af især lysende genstande. Virkelig irriterende, især når man først har lagt mærke til det.
Må forhøre mig hos min optiker igen igen hehe.
Jeg er godt klar over du ikke mener et rigtigt dobbeltbillede. Jeg ville bare være sikker på øjenlægen havde kigget dig "dybt" i øjnene.
Der findes jo sygdomme som kan give forstyrrelser i synet, men det må øjenlægen vel have tænkt på.
Kan være jeg skal se på, om det med bygningsfejlen kan fixe det.
1000 tak, fordi du tog dig tid til at svare.
Der findes jo sygdomme som kan give forstyrrelser i synet, men det må øjenlægen vel have tænkt på.
Måske er dine øjne blevet "sarte" på en lidt anden måde.
Måske lyder det "dumt", men jeg kan ikke lade være med at spekulere over hvad der er galt.
Hvis du på et tidspunkt finder en forklaring ville jeg blive meget glad, hvis du fortæller om det her. Jeg er meget interesseret.
Men jeg har fundet disse videnskabelige artikler om emnet:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22735627
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9547801
De er på engelsk, men hvis I bruger Google Chrome som det program man går på internettet med (=browseren), så kan I få Google til at oversætte det.
Google Chrome kan hentes gratis på nettet og der går ikke kuk i computeren hvis man også har Internet Explorer.
Jeg har kun læst referaterne, men det ser ud til at problemet kan skyldes bygningsfejl og den måde brillerne er lavet på -præcis som Persille er inde på.