D-vitamin
Jeg vil gerne dele min og min families gode erfaringer med D-vitamin krydret med nyeste viden fra USA af den førende D-vitamin forsker Dr. Michael F. Holick. Læs mere på min nyoprettede hjemmeside der hedder solskinsvitaminet.dk.
Kommentarer
Hilsen Sofie
Denne artikel er meget interressant.
http://videnskab.dk/krop-sundhed/meget- ... en-draeber
Nu ved jeg ikke, om du har læst bogen af Dr. Holick?
Hvis du gør vil du se, at hans forskning er langt mere dybdegående og grundig i forhold til en undersøgelse foretaget af en dansk studerende forsker - og skrevet af en journalist i en avis.
Desværre er sådanne artikler med til at øge danskernes angst for dette "farlige" vitamin.
Jeg er ikke spor i tvivl om, hvor jeg lægger mine penge når det drejer sig om dokumentation og forskningsresultater :-)
Jeg har selv taget D vitamin i 2-3 år, ikke fordi jeg havde nogen symptomer, men fordi jeg læste så meget om, at det var godt.
Jeg har taget 1400 i.e. dagligt, og har det godt.
Min faster har klaget over svimmelhed i nogen år, måske 2-3 år, og hun fik da også hoftebrud ved et fald i begyndelsen, på grund af det.
Hun har været igennem flere undersøgelser, men de kan ikke finde årsagen, og hun har heller ikke gigt, men har ondt i muskler / led.
Jeg havde ikke tænkt så meget over det, da jeg mente lægerne gjorde hvad de kunne.
Men da jeg hørte en ung pige, havde fået konstateret D vitaminmangel, og symptomerne var svimmelhed, så spurgte jeg da min faster, om hun fik D vitamintilskud, og det gjorde hun ikke !
Jeg har nu sørget for, at hun begynder at tage dem, så nu er jeg spændt på, om det vil hjælpe hende.
Ved du hvor lang tid der vil gå, før der kan forventes en bedring ?
Svimmelhed kan have rigtig mange årsager, som lægen bør undersøge for. Jeg tænker lige umiddelbart noget med stofskiftet?
Men så skriver du hoftebrud.
D-vitamin og calcium, da disse er dybt afhængige af hinanden. Uden D-vitamin optages calcium meget dårligt fra tarmen.
Hun bør få sit tal tjekket, og huske på at hvis hun har siddet ude i solen i sommer uden solcreme, vil hendes tal være højere nu end hvis hun får det målt i vinterperioden.
Det tager lang tid at få sit D-vitamin op i et niveau, som kan forebygge vestllige sygdomme.
Det havde meget ringe effekt for min mand, som er normalvægtig at ændre tallet fra 37 til 72 nmol/l - det tog ca. 7 mdr. - og efter amerikansk forskning er 72 nmol/l ikke nok til at være dækket, det begynder i den lave ende med 75 nmol/l.
Han har nu øget sit indtag til 3.800 IE, da han har forstået budskabet om, at jo højere tal, jo flere aktive T-celler er der i hans krop til at bekæmpe autoimmune sygdomme og kræft.
Du skriver, du har det bedre. Har du lyst vil jeg meget gerne have din historie på min hjemmeside :-)
Det er op af bakke i vores land at ændre på holdningen og indtag af dette livsvigtige vitamin (hormon), så længe Sundhedsstyrelsen kæmper imod.
Hun er også blevet scannet, og har været til ørelæge m.m.
De kan ikke finde årsagen, men de har ikke tjekket om hun mangler D vitamin.
Det er lang tid, syntes jeg, hvis hun først vil mærke bedring efter 7 måneder.
Jeg har ingen historie at fortælle, da jeg ikke havde symptomer på D vitaminmangel.
Jeg begyndte bare at tage dem, på grund af alle de oplysninger man kunne finde på nettet.
Det jeg ville var bare at fortælle, at jeg ikke har taget skade af at tage 1400 i.e. om dagen i 3 år.
Men hvis min faster mærker bedring, kan jeg jo fortælle hendes historie til den tid :-)
Jeg glæder mig til at høre opfølgningen på historien, frisk gjort af din faster at hun tør tage ny viden til sig. Ros hende endelig for det :-)
Med al respekt for Dr. Holick og hans mening om D-vitamin, så har livet lært mig at være skeptisk.
Det er sjældent, at man kan holde sig til en enkelt persons vurdering, nej man bliver nød til at være kritisk og ikke sluge alt råt. Hvis man gør det, er man i min verden naiv. Man bliver nød til at veje negativt mod positivt og bruge sin sunde fornuft, og det mener jeg ikke at du gør.
Den negative holdning omkring D-vitamin, som den danske sundhedsstyrelse kommer ud med, tæller faktisk også, de er jo ikke helt idioter.
Det er altid farligt her på Netdoktor, at du så skråsikkert anbefaler en så stor dosis D-vitamin, det burde du holde dig fra, da jeg ved at du ikke er læge og uddannet til det, din viden er ikke stor nok.
Jeg ønsker ikke videre diskussion om noget ingen af os to har fuld viden om, så jeg slutter her.
Hilsen Sofie
Du har fuldstændig ret, Sofie. Jeg er ikke læge, og derfor anbefaler jeg i introen på min hjemmeside, at alle lader sig teste hos egen praktiserende læge.
Dr. Holicks anbefalinger ligger til fri afbenyttelse, det er et fuldstændig frit valg.
Jeg trodser janteloven og råder alle til at tilegne sig hans viden, ikke for min skyld men for deres helbreds skyld.
Mine erfaringer er ikke grebet ud i den blå luft, og nogle vil kunne bruge min erfaring til noget, andre ikke. Jeg ved allerede, hvor mange som har kontaktet mig efter jeg havde en artikel i Nordjyske vedr. vitamin D. Deres henvendelser har inspireret mig til at lave min hjemmeside.
Din skepsis, lært af livet, er helt ok. Det er dit liv og dit helbred.
Du har hermed sluttet debatten for dit vedkommende, jeg takker for din mening.
http://articles.mercola.com/sites/artic ... _DNL_art_2
Dr. Mecola og Dr. Holick samarbejder om at brede budskabet om, at de nuværende anbefalinger verden rundt er ALT for lave. Holicks første bog udkom i 2003, så det er ikke ny viden :-)
For os som arbejder indendørs og ser solen alt for lidt i forhold til vores behov, er supplement nødvendig.
Dr. Holick bruger meget af bogen på at fortælle, at bedste måde at få D-vitamin på er gennem solen. Men når arbejdet kalder og solen ikke har lyst til at vise sit milde ansigt i Danmark særlig ofte, er supplement en fortræffelig måde at sikre sit helbred på.
Så helt enig, solen er vores ven - ikke fjende, når blot vi forstår at gøre det rigtigt :-)