Cutting

Sugaraddictive1306

jeg synes det er rigtig flot at du har kæmpet mod trangen til at cutte i 4 måneder, håber ikke at du får brug for at cutte igen.

Rebecca91

Hej,

Jeg har selv været cutter. Det er 8 år siden jeg sidst skar mig, og jeg har stadig meget tydelige ar på kroppen, som nok aldrig går væk. Det er jeg utrolig ked af.

Min erfaring med cutting er, at det skyldes en smerte, man har inden i. Den smerte er rigtig svær at bære, måske også svær at forstå, og derfor er det lettere at gøre smerten til nogen håndgribeligt - et blødende snitsår på din arm. Så kan du fokusere på såret, og derved slippe for at fokusere på det, som i virkeligheden er problemet.

Man bliver nødt til at indse, at man bare fortrænger sit problem - forskyder smerten. Den vil ikke forsvinde før du arbejder med den, tvært imod vil tingene bare blive værre. Det kan være svært selv at tage skridtet, det ved jeg alt om. Jeg begyndte at være ligeglad med om folk så mine ar, det var mit råb om hjælp, for jeg kunne ikke selv finde ud af, at fortælle det til nogen. Mine forældre var ikke til nogen hjælp, og de kunne ikke forstå mig. Men jeg begyndte til nogle anonyme samtaler et sted, hvor de hjalp unge. Det er oftest bare nemmere at tale med nogle, som ikke kender dig. Det ændrede hele min verden.

Jeg håber dig alt det bedste

Sugaraddictive1306

Hej Rebecca91
Tusind tak fordi du vil dele din historie og erfaring med mig, det betyder rigtig meget at kunne skrive med en som forstår mig, synes at det er flot at det er 8 år siden at du sidst har cuttet dig, du har en viljestyrke uden lige. Kan godt forstå at du er ked af de ar, som stadig er der og som minder dig om en tid, hvor du havde det aller værst. Det lyder som om at du har lagt det bag dig. Kommer det nogle gange op i dig, mener tænker du nogenside på det? eller er det et afsluttet kapitel? Kan man egentlig ikke få fjernet arene via kosmetisk kirugi? Synes jeg har hørt om det i udlandet i hvertfald!! Tak skal du have. Håber ikke at det virker for uoverskueligt for dig at læse.

Du har helt ret i det med at det er en smerte indeni, som gør at man ikke synes at kunne slippe af med, så prøver man at skære det væk, håber at det hjælper, og man derved kan fjerne smerten og frustrationen over på armen, som du også beskrev. Jeg er derude, hvor jeg er stolt af mine ar, og jo mere de bløder jo bedre er det!! ja jeg ved godt at det lyder som om jeg er fucked up, og det er jeg nok oz.

Jeg er også begyndt at være ligeglad med at nogle personer ser min ar, for jeg er kommet derud(jobcenteres har en KÆMPE del at skylden for at jeg gør det, men også mine forældre) Jeg vil have at de skal se, hvad de gør ved mig, og armen er tydelig beviser på det, overarmen, underarmen og længere oppe mod skulderen samt lår. Ved ikke om jeg nogensinde ville kunne stoppe, er for afhængig af det, som Speciallægen sagde til mig, Cutting er også misbrug, og han har jo ret, misbrug er noget man bliver afhængig af, ligeledes med Cutting.

Får tit spørgsmålene
Hvorfor gør du det? (forstår dig ikke det er ikke normalt?
Er det ikke bare for at få opmærksomhed?
Hvorfor har du den kniv/hobby kniv liggende i skuffen, skal du ikke smide den/dem ud?

Nå men må heller slutte her!!

Usikker88

Du er ikke fucked up... jeg elsker osse at se blodet løbe... hvis jeg ikke syns det bløder nok, så fortsætte jeg til jeg er tilfreds med mængden af blod...