Alprox
Jeg har en veninde som har været på Alprox i mange år, sidst da vi talte om det nævnte hun at det gik efter de 20 år.
Men fra at ta' 0,25 mg i ny og næ, er det inden for det sidste år blevet til at hun skal tage 0,50 mg x3, på grund af hendes mors dødsfald og andre svære passager i livet.
Hun er nu bange for, at hun ikke kan nøjes med denne dosis, derfor har jeg lovet hende, at forespørge herinde på Netdoktor.dk
Er der nogle herinde der kender og bruger Alprox?
Er der nogle der indtager Alprox, hvor det ikke har været nødvendig at øge dosis, og som har oplevet at Alprox har holdt sin virkning i flere år?
Håber der er nogle der kan hjælpe mig, til at hjælpe hende.
Hilsen
En bekymret veninde.
Men fra at ta' 0,25 mg i ny og næ, er det inden for det sidste år blevet til at hun skal tage 0,50 mg x3, på grund af hendes mors dødsfald og andre svære passager i livet.
Hun er nu bange for, at hun ikke kan nøjes med denne dosis, derfor har jeg lovet hende, at forespørge herinde på Netdoktor.dk
Er der nogle herinde der kender og bruger Alprox?
Er der nogle der indtager Alprox, hvor det ikke har været nødvendig at øge dosis, og som har oplevet at Alprox har holdt sin virkning i flere år?
Håber der er nogle der kan hjælpe mig, til at hjælpe hende.
Hilsen
En bekymret veninde.
Kommentarer
Jeg har desværre dårlige nyheder til dig – og især til din veninde.
Alprox er beroligende medicin af typen benzodiazepiner. Det mest kendte er nok Stesolid, men der er flere forskellige mærker.
Den slags medicin blev udråbt til vidundermedicin i sin tid. Men det er desværre langtfra vidundermedicin – tværtimod! Man bliver hurtigt afhængig af det. Og det mister efterhånden virkningen, så man er nødt til at tage større og større doser for at opnå en virkning.
Efterhånden kommer abstinenserne meget hurtigt, efter at man har taget sin dosis, og så kommer man i den situation, at man er nødt til at tage pillerne, ene og alene for at holde abstinenserne borte! Nogen beroligende virkning er der efterhånden ikke tale om.
Der kan faktisk slet ikke siges noget godt om Alprox! Sundhedsmyndighederne anbefaler i dag, at man ikke tager den slags medicin i længere tid end 4-6 uger. Det kan du se her:
http://www.medicinmedfornuft.dk/dk/den_ ... epiner.htm
Du efterspørger personlige erfaringer. Jeg har faktisk for mange år siden fået ordineret Alprox på et tidspunkt, hvor jeg skulle færdiggøre en vanskelig opgave, som stressede mig. Jeg husker ikke, hvor længe jeg tog pillerne, men måske var det 6-12 måneder.
Jeg oplevede, at pillerne virkede fint i begyndelsen, men jeg blev hurtigt afhængig, og netop i den periode, hvor jeg arbejdede for fuld kraft med mit projekt, var det ikke muligt for mig at starte en nedtrapning. Det var meget svært for mig, for min læge blev eddikesur. Men hun havde slet ikke fortalt mig om konsekvenserne ved at tage den slags medicin.
Det var hårdt at komme af med pillerne, men det gik da.
Du skriver, at din veninde har taget disse piller i 20 år!
Jeg kan kun råde hende til at se at komme af med dem. Det er meget vigtigt med en meget, meget langsom nedtrapning. Så vidt jeg husker er der en tommelfingerregel om, at nedtrapningen skal vare lige så mange uger som antallet af år, man har taget det, dvs. i din venindes tilfælde 20 uger.
Her er et link til en god side om benzodiazepiner:
http://www.benzoinfo.dk/index.php
Ja, det var desværre ikke så gode nyheder. Men jeg er sikker på, at din veninde får det meget bedre, når hun kommer ud af forbruget.
Mange hilsner
Kameliadamen
Det er desværre blevet sådan at bare ordet benzodiapin bliver nævnt - så reagerer de fleste, både læger og patienter, med billeder om de værst tænkelige konsekvenser, ved brug af disse.
Har selv prøvet at få et af disse i over 10 år og kunne sagtens holde op uden videre. Jeg havde ikke heller et større og større behov for at øge dosis.
Nogle mennesker er simpelthen mere følsomme end andre, bliver måske ramt af kriser den ene gang efter den anden osv. Der er nu engang og heldigvis, stor forskel på os mennesker, så hvor ville det være dejligt om vi alle kunne komme så langt, at vi ikke uden videre sætter hverken os selv eller andre i "bås" på grund af behovet for en bestemt type medicin.
Indimellem har især sundhedsstyrrelsen og lignende åbenbart "brug" for at vise de eksisterer og så kommer efterhånden negative holdninger/opfattelser til det emne der nu måtte blive taget op.
På den måde er opfattelsen om feks. benzodiasepiner, sovemedicin, rygning og mad debatter - vokset til fuldstændige vanvittige højder !!!
Mener feks. ikke at rygning er sundt - men midt i alle torden taler om hvor slemt, farligt osv. alt muligt er - glemmes helt at hvert enkelt menneske skal kunne vælge frit hvad de ønsker også uden at blive set skævt til.
Det er helt vanvittigt at det tillades der bliver lovgivet omkring feks. rygning og mad vaner - utroligt der er og har været så mange mennesker i hele verden der er rigtig gamle, når de har levet i en verden uden alle disse forbud.
Det stress der er forbundet med at skulle "overholde" alt, lade være at ryge, spise for fed mad, undgå bil os, osv. osv. det er jeg overbevist om er meget farligere end at leve livet som man hver især vælger og fungerer med, end nu hvor alle konstant lever med samvittigheds kvaler fordi de "jo endelig må overholde" alle de forbud og deraf følgende rædsels historier om hvad der sker hvis man "træder" udenfor.
Ups....... kom langt væk fra sagen - men kære veninde - der er selvfølgelig ingen regler uden undtagelser - men fungerer livet for din veninde når hun tager Alprox - så kan du berolige hende med at der ihvertfald er et menneske til, som lever et godt liv med Alprox.
Det der overformynderi, det har en hvis person skabt. Her oplever jeg meget, at det er sygeplejersker der er den formynderiske og bedrevidende, der uden blusel kommer med diverse anbefalinger.
Et eksempel var min svigermor. Hun havde fået beroligende medicin i mange, mange år. Hun var et menneske, der af en eller anden grund, havde det bedst ved at indtage en meget lille dosis.
Da hun kom under hjemmeplejens formynderi, ville sygeplejersken have, at man fratog hende sin daglige tryghedsmedicin.
Hver gang min svigermor kom på sygehuset, blev hun ordinert det igen.
Til sidst måtte min mand og jeg give udtryk overfor sygeplejersken, at vi synes det var komplet vanvittigt, at min svigermor i en alder af 87 år, pludselig skulle fratages denne lille dosis, som trods alt forbedrede hendes liv en lille smule.
Men sådan er der så meget.
Det skal dog stadig pointeres at der for det første ikke er regler uden undtagelse og at der altid er nogle der vil "misbruge" regler og aftaler - men så meget desto vigtigere er det at det netop IKKE må gå ud over alle. Så skulle biler også forbydes, fordi der er nogle der kører uden kørekort osv. NEJ gid vi alle kunne stå sammen om det der hedder DET FRIE VALG og VÆK MED LOVE DER GÅR IND I DET PRIVATE RÅDERUM.
Har selv gennem over 30 år arbejdet indenfor sygehus væsenet og desværre også set tilfælde som en beskriver med sin svigermor. Det er forkasteligt og dybt uetisk - at ville bestemme over andre mennesker, ud fra egne holdninger !!!!
Ville ønske der var en måde så vi kunne undgå dette i fremtiden - men hvordan ????
Det handler både om benzodiasepin og metadon.
En yngre mand på 47 år, bliver kørt ned. Han brækker mange ribben samt kraveben, ogen lunge er punkteret.
I modtagelsen tager en sygeplejerske imod. Hun spørger naturligvis indtil evt. medicin.
Manden svarer på spørgsmålet, at han får metadon for stærke smerter, og han får oxabenz for at dæmpe hans temperement.
Sygeplejersken skriver ud af den blå luft, at manden var gammel misbruger.
Dette medførte, at han ikke kunne behandles med smertestillende, trods sine store smerter.
Han protesterede selvfølgelig, og lægen forklarede ham, at de ikke måtte behandle en misbruger.
Dette er desværre korrekt, efter et cirkulære der blev lavet for mange år siden, kaldet metadoncirkulæret. Samme regel gælder for benzodiasepiner.
Nu havde jeg været ret meget inde i den sag, og havde alle papirer liggende her. Det her er simpelthen uhørt.
Jeg ringede til sygehuset og forklarede dem sagens rette sammenhæng, og tilbød, at sende kopi af sygehusjournal og andet, der dokumenterede, at den unge mand, ikke var misbruger.
Så begyndte de at læse journaler, og fandt ud af, at det var ikke nævnt nogen steder, at manden var misbruger. Han er derimod kendt i sygehusvæsenet på grund af blodpropper, stærke kroniske smerter m.v. Hans hjerte er næsten ikke eksisterende mere. Han er derfor med i et forskningsprojekt, som også dokumenterer, at manden ikke er misbruger.
Man fandt så ud af, at det var en sygeplejerske i modtagelsen, der på egen hånd havde skrevet i journalen, at manden var misbruger.
Det blev rettet for den unge mand her, ellers ville han i fremtiden stå uden mulighed for behandling.
Det er så gyseligt det her system.
Men - selvom man er misbruger, har man så ikke ret og krav på en anstændig behandling? Har man ikke ret til at få dulmet sin angst og sine smerter?
Da dette metadoncirkulære blev lavet, kendte jeg en del forældre til unge misbrugere. Det var fortvivlende at være vidne til. Selvom deres børn var syge, og ordineret medicin fra Rigshospitalet, blev det taget fra dem, og så blev det erstattet af metadon i flydende form.
En af mødrene mistede sin søn på denne måde. Han døde af sin sygdom.
Og så oplever jeg også, at tidligere medicinafhængige eller misbrugere er de værste til, at dømme og fordømme andre, der er blevet afhængige af et eller andet.
Jeg græmmes over hvad jeg oplevede den gang, og man kalder det endda behandling. Det er ydmygelser, nedværdigende, krænkende og meget mere.
Den unge mand der døde blev kun 19 år. Moderen vidste godt, at han ikke ville blive så gammel. Man nægtede at sende læge ud til ham, og man nægtede ham indlæggelse. Da moderen kom med sin døende søn til sygehuset, fik hun ovenikøbet skældud over, at hun ikke var kommet med ham noget før.
Han var heller ikke misbruger.
Men denne gang blev en sygeplejerske fyret, fordi patienterne ikke skal forulempes på den måde.
Denne historie er ganske ny ca. 14 dage gammel.
Sådan som jeg ser på det, så er der to problemer i dette her: For det første er der de problemer, som et forbrug at Alprox (eller andre piller af benzodiazepin-typen) kan give, og det er jo det, Lillespir beder om informationer om. Og for det andet er der et omsiggribende formynderi og en bedrevidenhed, som man kan risikere at blive udsat for, hvis man ryger, spiser visse former for mad, og altså også når man tager visse former for medicin og især benzodiazepiner.
Jeg har af og til hørt fra andre, at de har dårlig samvittighed, hvis de spiser noget, der er usundt. Mormor23 kommer netop ind på, at man kan få samvittighedskvaler af at skulle overholde en masse regler.
Jeg har aldrig forstået, hvordan man kan få dårlig samvittighed af den slags. Dårlig samvittighed får man vel, hvis man gør noget forkert over for andre. Men hvis jeg spiser et kæmpemæssigt stykke lagkage med creme, marcipan og flødeskum, hvem generer jeg så? Ingen, så vidt jeg kan se. Og derfor er der ingen grund til dårlig samvittighed.
Ligeledes med rygning. Hvis man ryger, hvor det ikke generer andre mennesker, hvem gør man så noget forkert over for? Ingen!
Men det er nok med samvittigheden som med mange andre ting. Den følger ikke logikkens veje, og folk reagerer forskelligt i forskellige situationer.
Men nu vil jeg koncentrere mig om Alprox, som var emnet for spørgsmålet.
Jeg synes, at det er stærkt kritisabelt, hvis der er nogen, der bliver ”sat i bås” eller bliver ”set skævt til”, ene og alene, fordi de tager benzodiazepiner.
Da jeg i sin tid tog Alprox, fortalte jeg det ikke til nogen, så derfor har jeg ikke været ude for den slags. Men jeg mærkede absolut en meget formynderisk og nedladende holdning fra min daværende læge, da hun pludselig ville have mig til at stoppe, og det på grund af et arbejdspres ikke var muligt for mig at klare en nedtrapning lige på det tidspunkt, hun forlangte.
Og da jeg endelig var klar til nedtrapningen, ville lægen bestemme, hvor hurtigt nedtrapningen skulle foregå! Hun foreslog endda, at jeg hver morgen skulle møde op hos hende og få udleveret dagens ration af piller!
En sådan ordning ville jo have krævet ekstra kræfter af mig, fordi det tager tid at køre til lægen, inden man skal i gang med dagens gøremål. Desuden var det naturligvis vigtigt for mig, at jeg selv tilrettelagde nedtrapningen, så den foregik i mit tempo – og ikke i lægens! Heldigvis gav lægen sig, og der blev ikke nogen problemer. Men hun var eddikesur, som jeg skrev.
Og nu, hvor vi taler om formynderi, så synes jeg, at det var formynderi, at hun ikke fra begyndelsen af fortalte om de konsekvenser, der kan være ved at tage Alprox. Jeg kendte ikke pillerne. Jeg kan ikke huske, om der dengang var indlægssedler med medicin (det er mange år siden). Jeg synes, at det var formynderisk, at hun ikke advarede mig om den risiko, der var, for så pludselig, da jeg havde taget pillerne i nogle måneder, at forlange, at jeg skulle holde op med dem, lige på et tidspunkt, hvor det på grund af arbejdspres var umuligt for mig at klare en nedtrapning.
Nu var min situation ikke så slem. Men for nogle år siden havde jeg her på Netdoktor en debat med en ulykkelig kvinde, der havde taget benzodiazepiner i god tro i mange år. Det var lægen, der havde anbefalet hende at tage pillerne, og nu forlangte lægen pludselig, at hun skulle holde op. Nedtrapningsplanen var alt for skrap, og den stakkels kvinde fik en voldsom depression af den alt for hårde nedtrapning, samt problemer med både blodtryk og hjerte.
Jeg synes, at det er meget frygteligt, at læger i den grad presser folk til en alt for hurtig nedtrapning. Hvorfor skal det gå så stærkt? Hvis en person har taget disse piller i 20 år, og lægen troligt har skrevet recepter på disse piller i alle årene, så synes jeg virkelig, at lægen burde udvise omsorg og tålmodighed og give patienten den tid, der er nødvendig. Det er jo ikke patientens skyld, at vedkommende er blevet bragt i den situation. Jeg er ret overbevist om, at en for hurtig nedtrapning har kostet dødsfald!
Og jeg finder det forkasteligt, når læger reagerer med vrede over for patienter på benzodiazepiner. Jeg blev i hvert fald meget forskrækket over, at min daværende læge kunne blive så ubehagelig, bare fordi jeg ville udskyde en nedtrapning nogle måneder. Da det hele var vel overstået, skyndte jeg mig at skifte læge, men tanken om den ubehagelige læge vender af og til tilbage.
Nå, men Lillespir spurgte jo kun til selve virkningen af Alprox, herunder til erfaringer.
Det er nok muligt, som der skrives i et af indlæggene, at det er forskelligt, hvor følsomme vi er. Jeg var helt klart meget følsom over for Alprox’ negative virkninger. Men om man er det, kan man jo ikke vide på forhånd. Jeg synes, at det er rigtigt af sundhedsmyndighederne at advare om farerne ved at bruge benzodiazepiner, og jeg synes, at det ville være formynderi at undlade at advare.
Men hvis en person faktisk allerede har et forbrug, så er det meningsløst, formynderisk og rent ud sagt mennesketortur, hvis lægen bliver vred på vedkommende, og det er sundhedsmæssigt uforsvarligt og derudover fuldstændig meningsløst at forlange en alt for hurtig nedtrapning!
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg vil foreslå, at læse en ny bog om benzodiazepiner, der lige er udkommet.
"Afhængighed på Recept" Hans Reitzels Forlag.
Steen1
Tusind tak for Jeres indlæg, jeg har printet alle indlæg ud og vil afleverer jeres indlæg til min veninde.
Mange hjertelige hilsner
Rita
Jeg skulle hilse mange gange fra min veninde, og sige at hun glædede sig til at læse jeres indlæg og hun takkede mange gange for, at I alle havde lyst til at besvare spørgsmålene jeg havde stillet på hendes vegne.
På vegne af min veninde B.
skal der skal lyde tak, endnu en gang.
Mange hilsner
Rita