Hvad skal jeg spise og hvor mange kalorier?
Hej
Jeg vil gerne tabe en masse fedt På min krop. Jeg ville gerne ha kun indtage cirka 500 kalorier og så tabe 1000 kalorier, men jeg læste vidst at det ville være for usundt. Passer det? For hvis jeg skal indtage 1000 kalorier om dagen, er jeg sku lidt for bange, at jeg ikke kan forbrænde 1500 kalorier?
Jeg vil gerne tabe en masse fedt På min krop. Jeg ville gerne ha kun indtage cirka 500 kalorier og så tabe 1000 kalorier, men jeg læste vidst at det ville være for usundt. Passer det? For hvis jeg skal indtage 1000 kalorier om dagen, er jeg sku lidt for bange, at jeg ikke kan forbrænde 1500 kalorier?
Kommentarer
500 og såmænd også 1000 kalorier er alt alt for lidt! En voksen normal slank kvinde forbruger ca 2300-2500 kalorier om dagen. Med kun 1000 kalorier er det svært at få din krops behov for vigtige fedtstoffer, mineraler, vitaminer og protein dækket. Med 500 kalorier er det selvfølgelig endnu værre. Det du vil miste først, er sandsynligvis slet ikke fedt men derimod muskler -fordi din krop mangler protein. Du vil kunne få føleforstyrrelser med smerter og problemer med din hud og led pga vitaminmangel. Pga det lave kalorieindhold kan dit mave-tarm-system, hjerte, lever og nyrer tage skade. Du vil også kunne udvikle sukkersyge pga nedsat funktion af din bugspytkirtel.
Det du siger lyder altså som om du har eller er ved at udvikle en spiseforstyrrelse. Gå til din læge og få hjælp med det samme!
Hvis jeg tager helt fejl her, og du bare er en utålmodig overvægtig der gerne vil af med sin overvægt NU, så kan jeg fortælle dig: SLANKEKURE VIRKER IKKE OG HAR ALDRIG VIRKET! Jo du kan tabe dig, endda temmelig meget, men så snart du stopper vil du lynhurtigt tage det hele på igen, og såmænd også mere til. Din krop vil nemlig tro at du har været i en sultkatastrofe -og det er jo ikke helt løgn. Når du så begynder at spise mere normalt, vil den "suge" kalorierne til sig ved at sætte dit stofskifte ned. Det kan være meget svært at ændre tilbage igen, da kroppen forventer at kan sultperioder ske 1 gang, kan det ske igen, så det gælder om at være godt polstret og tage på mens man kan.
Det der derimod VIRKER, er et LAAANGSOMT vægttab med LIVSSTILSÆNDRINGER og VARIGE ændringer i kosten. Det tager tid, ja. Op til et år eller mere. Kun på den måde har du en chance for at komme ned på din idealvægt -såfremt den ligger inden for det normalvægtige område, og rent faktisk holde den.
Jeg vil helt fraråde dig til at springe ud i en eller anden syg citron-kur eller nogen som helst kur på egen hånd. Du skal til en kostvejleder, skal du. Og så skal du have en kostplan med tilhørende træningsplan.
I modsat fald bliver du i bedste fald meget syg.
Jeg har selv haft samme problem i lang tid. (Det skal lige siges, at jeg gå meget op i træning og kost, og befinder mig meget i styrkecenteret og fandt da også hurtigt ud af, at der var en sammenhæng mellem kost og resultat)
Nogle gange i fitnesscenteret følte jeg, at jeg var fuldt ud restitueret og kunne løfte 15 % mere i alle mine øvelser og andre gange var jeg super træt og kunne ikke engang klare mine egne standard øvelser. Jeg snakkede herefter med en trænings vejleder/kostvejleder og de anbefalede at jeg søgte lidt på nettet for at finde frem til hvad jeg burde indtage i forhold til min alder, vægt og hvor aktiv jeg var.
Der findes mange forskellige kalorieberegnere på nettet og alle vidste mere eller mindre det samme, går ud fra de regner med noget BMI af en salgs i forhold til en standard.
Jeg brugte http://www.helsebixen.dk/shop/b/kalorie ... oriebehov/. Den viser en godt billede på, hvordan kroppen opfører sig. Den viser også en hel del om vægt tab.. hvilket i mit tilfælde var rigtig godt. Jeg fandt ud af hvad mit behov burde være i forhold til min størrelse.
Jeg overspiste i min periode, hvor jeg gerne vil være stor (mange i bodybuilderverden kalder det at bulke) Har fundet ud af efterfølgende at jeg spise for meget op til min træning og det brugte man mave så altså energi på og derfor følte jeg, at jeg ikke kan løfte så meget. Men det er en helt anden historie! Håber du kunne bruge mit svar til lidt.. beregneren giver dig i hvert fald et godt indblik i hvordan kroppen fungerer. Endnu perfekt er det hvis du gerne vil tabe dig osv.
Hilsen Thomas k. Bodybuilder.
Jeg er en pige på 13 år, der prøver at tabe vægt. Og ja, det er lykkedes lidt, men mangler bare stadig det sidste kilo.
Så jeg var inde og læse en MASSE om Low Carb kuren og prøvede den endda selv. Dette var slet ikke noget for mig, da jeg elsker frugt, bananer, kan ikke spise kød og jeg ELSKER min havregrød.
Og så følte jeg mig helt trist og dårlig tilpas. Så jeg læste lidt mere om kuren, hvor der også stod, at man de første dage ville føle sig utilpas og ligefrem syg; Hvor jeg tænkte: Hvorfor kan folk så ikke se at det ikke er sund, hvis de bliver syge, svimle og får kvalme?
Og så læste jeg også, at man tager det meste vægt tilbage igen. Og da jeg på ingen måder har tænkt mig at leve på kuren forevigt, gud forbyde dette, så droppede jeg kuren.
Men i denne tid, opdagede jeg jo også, at jeg ikke skulle glemme indholdet af kulhydrater. Før fokuserede jeg kun på kalorier, fordi det var det, jeg havde fået fortalt. (Skal lige siges, at jeg tæller kalorier).
Er okay tilfreds med mine skridt, men føler at der skal lidt mere til, før jeg er tilfreds. Lidt mere af maven + lår.
I forvejen, hvilket jeg også gør lige nu, spiser jeg omkring de anbefalede 1200 kcal om dagen, for et vægttab. Men hvor mange kulhydrater, protein og fedt skal jeg have? Skal siges at jeg er vegetar (Pescetar, spiser fisk), så kød er jo ikke helt et valg. Ofte ryger den under det, indrømmer det. Og ja, jeg ved godt det der med at det hurtige diæter ikke holder, for det er jo helt indlysende. Men synes stadig det går lidt for langsomt, selvom det jo kun er til at tabe 0.5 kilo om ugen. Og det passer vel meget godt, selvom det ikke aaltid har passet helt. (Der er jo altid morgen- og aftenvægt.)¨
Så det jeg prøver at sige, er der nogle der har nogle meninger om Low Carb og nogle tricks og tips til at tabe lidt mere, hvorefter at holde vægten?
Jeg cykler 8 kilometer hver dag, selvom jeg ligger syg lige nu. Så løbetræner jeg, dog i en lille forstand, da jeg har haft en knæskade, så jeg har et mildt løbeprogram af min fysi.
Virkelig tak for opmærksomheden, håber at få lidt svar!:)
Men - det er ikke det, det handler om, for selv om du virker så kvik, så skal du passe ganske gevaldigt på, for du er lige nu i en alder, hvor det er af afgørende betydning for din videre udvikling, at du får den rette kost, og får nok af den. Du er i gang med at udvikle dig fra et barn til en voksen - og det kræver altså at din krop har noget at arbejde med, og i den forbindelse er det helt naturligt, at du måske endda tager lidt på - for det har kroppen brug for. Du er ved at få kvindeformer, du får - eller har fået menstruation - og der sker rigtigt meget med din krop her i de næste år.
Du nævner intet om, hvor meget du vejer, hvor høj du er eller hvordan du kropsmæssigt er bygget - og det er væsentligt.
Hvis man er overvægtig, så er ½ kilo om ugen det absolut sundeste og bedste vægttab.
Og - du dyrker en del motion - lader til i forvejen at spise sundt og fornuftigt, så jeg er egentlig i tvivl om, du overhovedet har brug for mere - for i din alder SKAL der altså bruges en del "brændstof".
Jeg synes også, du er for ung til alene at skulle stå for noget sådant. Jeg foreslår, at du kontakter skolens sundhedsplejerske og der beder om nogle god råd til dit projekt. Hvis du i den alder går for drastisk til værks, kan du faktisk risikere problemer resten af dit liv - og derfor skal du have noget professionel hjælp til det her.
Hvis sundhedsplejersken fortæller dig, at du ikke er overvægtig og ikke bør tabe dig mere, så bør du faktisk lytte det - og så ellers fortsætte med din sunde livsstil, for det er bestemt fornuftigt.
Nu er det sådan, at jeg er lidt usikker på mig selv, hvis jeg skal være helt ærlig. Så jeg ville aldrig kontakte sundhedsplejen på skolen, da jeg i forvejen frygter at skulle op til det årlige tjek;)
Og i hensynd til min vægt, så er jeg ikke overvægtig, jeg vil bare gerne ligge i den nedre del af normal. Jeg ønsker ikke at veje 44 (Da det er undervægtig for min højde og alder, ifølge BMI beregnere)
Jeg er 166 høj og vejer nu 48, 47,5 ved morgenvægt.
Og jeg vil bare RIGTIG gerne veje 47 om aften.
Men igen, tusind tak for dit svar! Har det bare sådan, at jeg skal af med det sidste kilo, og så kan jeg begynde at spise en smule mere normalt, langsomt begynde at spise flere kulhydrater og kalorier. Og måske om nogle uger, *optimist*, så kunne jeg slette kalorie tælleren, uden at føle mig hjælpeløs:)
At du nu hænger dig i en så lille detalje som omkring et halv kilo - og bruger frygtelig megen energi på det fortæller mig, at hvis ikke du passer vældigt godt på dig selv nu, så er du faktisk på vej ud i at udvikle en spiseforstyrrelse - og det kan have alvorlige konsekvenser for dig.
Er der dog ikke et voksent menneske omkring dig, som du har tillid til, som du kan tale med - for noget tyder på, at dine problemer ikke handler om et halvt kilo, men om noget helt andet - og det skal du have hjælp til.
Du er kun 13 år - du er IKKE en voksen kvinde, også du har brug for nogen, der kan hjælpe og støtte dig.
Hvorfor tør du ikke tale med sundhedsplejersken - hvad er du bange for at få at vide?
Jeg hader bare at skulle udstille mig selv på den måde, og vores skole er ret lille, så det er ikke som om hun hurtigt vil glemme mig igen.
Og det er også det med, at jeg hader at være den 'i midten'. Jeg gider ikke at høre på at jeg er sund og rask, eller når folk kommer med en kommentar om: 'Altså, det er jo godt at være robust.'
Men anyway, så er jeg langsomt begyndt at trippe op med min kost, fordi jeg her til morges vejede 46,5, og det er tæt på okay. Tænker bare at det er en god idé langsomt at gå op, så jeg ikke tager på igen. (Selvom jeg regner med, at jeg tager 1 kilo på, med alt omkring det der vand som snyder vægten).
Og så har jeg været syg i denne uge, og siden jeg har læst så mange bivirkninger mod Low Carb, ja, så er jeg nok ved at blive nervøs:) Så i morgen glæder jeg mig sådan til min elskede skål havregryn, selvom dette må betyde, at der skal spares på kulhydraterne til frokost. Okay, det lyder mere organiseret og overgjort en det er, men;)
Ja, men så må du erkende, at du så nok også tager lidt på igen - og det vil vel betyde, at du så igen kaster dig ud i en "kur" om nogen tid.
Det er det værste, du overhovedet kan gøre ved din krop. Hvis du fortsætter med den slags, så vil du signalere til din krop at der er hungersnød, hvorfor den er nødt til at suge til sig, når der endelig kommer nok mad ned.
Du vil på den måde får problemer med din vægt hele dit liv.
Du er stadig kun 13 år - du har brug for professionel rådgivning omkring det, du har gang i.
Jeg forstår ikke, hvorfor du ikke vil tale med sundhedsplejersken om det her? Det er vel ikke sådan, at den slags samtaler skal foregå midt i skolegården med alle de andre som tilhørere, vel?
Nej - du beder om en samtale, hvor det kun er jer to, der stille og roligt får talt det her igennem. Hvorfor tror du, at du på den måde skal være midtpunkt og udstilles?
Sig til sundhedsplejersken, at du har brug for fornuftig rådgivning, at det her betyder rigtigt meget for dig, at du absolut ikke har brug for alle floskerne - det her betyder virkelig meget for dig og at det fylder meget hos dig.
Dog - kan jeg ikke forstå, at du heller ikke vil have at vide, at du er sund og rask, at din vægt ER rigtig for dig, at det måske endda vil være langt sundere for dig, hvis du tager lidt mere på?
Hvorfor er det ikke godt for dig at få at vide?
Jeg tror, du har nogle andre problemer og jeg tror, du vil have rigtigt godt af at få talt en del ting gennem med en voksen.
Du er alt, alt for ung til at skulle klare sådanne ting helt alene.
Jeg ser i en af de andre debatter, hvor du har lagt dit problem ud, at din mor bare vil sige, at det er noget pjat. Kan du ikke prøve at tale med hende om, at du ikke har brug for at få det at vide, men at du netop har brug for hjælp og brug for at blive taget seriøst og alvorligt?
Jeg er nok bare ikke så modig, at jeg kan tage mig sammen til sådan en samtale. Som sagt, vores skole er meget lille, så hvis min sundhespleje først får det at vide, så vil min klasseleder straks også vide det;)
Og hvorfor jeg ikke gider at involverer andre, er fordi jeg ikke gider høre på en lang tale om, at jeg burde lade være med at tænke på min vægt.
For come on, ved vi ikke allesammen, at det ikke er forældrenes job at tage alle beslutninger? Ville de virkelig også sige det til mig, hvis jeg vejede 60 kg?
Dog må jeg indrømme, at det irriterer mig lidt, når du skriver, at jeg ikke kan klare det alene.
For selvfølgelig ved jeg, at professionel kender deres arbejde, men det er jo ikke som om det ikke er lykkedes indtil videre:)
Og omkring min vægt, så har jeg accepteret at veje 48 kg. Selvom det er lidt skuffende, så kender jeg mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke vil have det rart med kur for evigt. For kure virker jo, hvis man altså bare følger den livet ud.
Sådan ser jeg i hvert fald på det:)