Silikonebryster og piercing?
Hej.
Jeg har overvejet at få mig en piercing i brystvorten, men jeg er meget i tvivl da jeg er sikker på jeg skal have silikonebryster, når jeg bliver lidt ældre. De skal ikke være specielt store, det er bare fordi jeg har meget, meget små bryster og er ret ked af det. Så bare en størrelse der passer til min krop.
Men vil der være problemer med det, hvis jeg har en piercing i brystvorten? Og kan man godt være gravid/amme hvis man har silikonebryster/piercing? Jeg ved jo godt at man skal tage piercingen ud hvis man bliver gravid, men hvad med efter?
Er rigtig forvirret! Ville være skønt hvis der var nogen der kunne hjælpe mig her.
- Cecilie.
Jeg har overvejet at få mig en piercing i brystvorten, men jeg er meget i tvivl da jeg er sikker på jeg skal have silikonebryster, når jeg bliver lidt ældre. De skal ikke være specielt store, det er bare fordi jeg har meget, meget små bryster og er ret ked af det. Så bare en størrelse der passer til min krop.
Men vil der være problemer med det, hvis jeg har en piercing i brystvorten? Og kan man godt være gravid/amme hvis man har silikonebryster/piercing? Jeg ved jo godt at man skal tage piercingen ud hvis man bliver gravid, men hvad med efter?
Er rigtig forvirret! Ville være skønt hvis der var nogen der kunne hjælpe mig her.
- Cecilie.
Kommentarer
Du kalder dig cecilie16 så jeg går ud fra at du er omkring 16 år. Som udgangspunkt, ja, så kan man godt amme og have silikonebryster samtidig, men det kan altså bestemt ikke anbefales! Uanset om brystimplantater i dag bliver lavet af silikone eller et andet stof, så vil der være såkaldte plastic-blødgørere i for at implantatet skal føles behageligt at få i. Ny forskning har vist, at disse stoffer ikke bare går lige i modermælken men også ud i dit blod og videre til dit ufødte barn.
Her har det desværre vist sig, at plasticblødgørere skader udviklningen af barnets hjerne og nervesystem, så det vil få indlæringsproblemer og risiko for autismetilstande som fx ADHD, det der før hed DAMP-børn. Måske kender du nogle der har ADHD, det er ikke nemt at leve med i vores samfund og de har mange nederlag i skolen.
Det nytter ikke engang at tage implantaterne ud hvis du bliver gravid, plasticstofferne ophobes nemlig i dit eget fedtvæv og frigives til dit barn under graviditeten. Desværre findes de plasticstoffer overalt så vi kan ikke undgå helt at få dem i kroppen, men vi kan prøve at begrænse mængden så meget som muligt -af hensyn til vores børn.
En piercing kan du selvfølgelig tage ud, men problemet her er, at du risikerer at piercingen laver arvæv i din brystvorte. Og brystvorterne er lige der hvor brystets mælkegange ender på overfladen. Du kan se dem som små fordybninger på overfladen af selve brystvorten. Hvis arvæv klemmer på mælke-"rørsystemet" vil du få sværere ved at amme og have større risiko for det der hedder brystbetændelse. Brystbetændelse gør meget ondt, man får feber og den bedste behandling er det man har allermindst lyst til når brystet gør så ondt -nemlig at amme. Arvæv føles også træls, som en hård knude under huden. Personligt synes jeg at brystpiercinger er grimme, det ser pænere og mere sexet ud i navlen hos kvinder.
Hvis du er 16 år, så er dine bryster slet ikke færdigudviklede. Da jeg var på din alder, var jeg fx en aa, nu er jeg en b selv om omkredsen er den samme. Desuden synes forbavsende mange fyre faktisk, at små bryster er mere sexede end store. Som en sagde til mig; "en kvindes bryst bør passe til at kunne ligge i en mands hånd". Og han er ikke alene, jeg har mødt flere fans af små bryster end af store, de råber bare ikke så højt i teenage-årene.
Så tænk dig godt om. Det ville da være ærgerligt, hvis du gik glip af drømmeprinsen fordi dine bryster var for store!
Jeg vidste faktisk overhovedet ikke det du skrev og jeg er rigtig glad for at få det i vide. Det gør faktisk at jeg ikke har specielt stor lyst til at få dem længere. Også det du skrev at en fyr havde sagt til dig, det kan jeg egentlig godt se for mig. Haha.
Men det vil være muligt at amme med en piercing i brystvorten? Har nemlig allerede en i navlen.
Er rigtig glad for at få alt det i vide omkring silikone i brysterne.
Mht. piercing så blev pointen vist lidt væk i teksten.
Men jo, du kan godt amme selv om du har haft en piercing i brystvorten (som selvfølgelig er taget ud under graviditeten), men du risikerer at få en bøvlet amning hvis arvævet sætter sig lige op af en mælke-udførselsgang -altså det rørsystem som mælken kommer ud af. Der er ingen garanti for at det går galt og du ikke kan amme fra det bryst eller at det bare bliver træls, eller at der ikke bliver problemer overhovedet. Det er altså en afvejning fra din side. Du skal bare vide, at risikoen er der.
En anden vigtig ting med brystpiercing er, at pga. arvævet lige omkring brystvorten, er det sværere at opdage en bestemt form for brystkræft på et røngtenbillede, og det kan jo (gud forbyde det) blive relevant senere i dit liv.
Men jeg er også bare gammeldags og synes at piercinger hører hjemme i næser og navler og ellers ikke.
Til sidst lige flere fordele ved små bryster: man behøver ikke evig altid at have BH på. Brysterne gør ikke ondt når man løber. Man får ikke ondt i ryg og skuldre pga. stor barm. Drengene kommer ikke "til" at "falde" ind i dig for at rage på dine bryster. Når du bliver ældre ser de stadig dejlige ud, mens store bryster nærmer sig navlen mere og mere. Man skal ikke hele tiden tænke på om man ser vulgær ud i stropkjole og stropbluser.
Store bryster kan lave en flot kavalergang, men man kan klare sig fint uden.
Det er ret mærkeligt, hver gang jeg læser dine svar får jeg mindre lyst til silikonebryster. Det er jo kun en god ting. Et eller ander sted er jeg også bange for at blive stemplet som "falsk" osv. hvis jeg fik det lavet.
Og som du siger, så får jeg nok ikke hængepatter. Jeg ville bare så gerne have en krop jeg blev glad for at se i spejlet. Det er ikke noget jeg kan prale af nu, desværre.
Her er en beskrivelse af mig: Tyndt flyvsk hår der er umuligt at sætte, lidt fedtet hud, mave der bliver uanset vægttab og træning, store lægge, grimme fødder, ikke smuk hvis man sammenligner med modeller -og ja: små bryster.
Men på trods af det, er jeg blevet piftet efter, endda flere gange, bliver altid tippet til at være 10-15 år yngre bedømt på udseende (rart i min alder), fået af vide af vidt fremmede at jeg var det smukkeste de nogensinde havde set, har kun haft dejlige kærester der tændte på mig og fortalte hvor dejlig jeg er og er gift med et lækkert ombejlet hug. Så måske er det mine øjne der er noget galt med når jeg ser mig i spejlet.
Det handler også om at klæde sig efter sin kropsform. Med små bryster kan du faktisk gå i temmelig nedringede kjoler UDEN at se vulgær ud, men derimod sofistikeret og elegant. Suppler med store smykker til at dække det bare stykke foran, så skaber du balance foroven og forneden på kroppen. Et højtsiddende bælte og dine ben bliver 10 m lange, og vupti så skal du bare se løjer. Og husk, det passer faktisk at skønhed kommer indefra, det hedder udstråling. Man kan ligne en supermodel, men det gavner intet hvis man føler sig som en lille skræmt mus, så er det også det omgivelserne vil se.
Kyl modebladene ud, deres modeller er levende tøjstativer der skal præsentere tøjet godt også selvom designet ikke er i orden. Det er derfor modellerne er så tynde, det er simpelthen nemmere for designerne. Godt design, og her tænker jeg på snittet, kan man også finde i H&M hvis man kigger sig lidt for.
Mht hår, så bruger modebladene hår-extensions i god kvalitet i stor stil når der skal tages billeder. Derfor ser alle modeller ud til at have smukt tykt hår andre bare kan drømme om. Men det er altså bare fup. Og læg så dertil, at alle billederne er fotoshoppet så den mindste ujævnhed i huden eller den mindste delle er væk. Når selv ikke modellerne kan leve op til modebladene, hvorfor skulle vi andre så?
Og når man er teenager, så vokser og modner kroppen altså lidt uens, der er perioder hvor proportionerne bare ikke passer rigtig sammen, men du skal nok vokse til i løbet af et år eller to.
Så læren til dig og alle andre er, du ser faktisk dobbelt så godt ud som din mor synes -og 10 gange så godt ud som du selv synes.
Jeg kunne ikke lade være med at læse noget af denne tråd og de svar du har fået. Man kan vidst tydeligt høre at den person, som har svaret dig er meget i mod silikonebryster ;-) Ikke at der ikke er plads til det, men du får bare ikke noget troværdigt svar.
Jeg skal have lavet mine bryster om en uge, og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg har valgt en meget naturlig størrelse, så intet kæmpe.
Der er altid minusser ved at få sådan en operation, men der er så sandelig også plusser. I forbindelse med sådan noget, må man altid opveje det positive og negative med hinanden.
Jeg har været inde flere gange og snakke med en rigtig plastikkirurg, og spurgt om alt det der skal spørges om. Jeg har selv været meget bange for de komplikationer der kan forekomme igennem sådan en operation. Jeg er dog slet ikke så nervøs mere - det hjælper at snakke med en som ved noget om det.
Jeg har aldrig hørt om at silikonebryster ligefrem skulle være et "mega" fremmende middel til vi kan få handicappede børn, og det har min plastikkirurg hellerr ikke. Selvfølgelig vil det være det mest optimale at amme med almindelige bryster, men der burde heller ikke være nogle store problemer i at amme med silikonebryster.
Der er på ingen måde endnu blevet konstateret nogle langvarige sundhedsskadelige komplikationer i forbindelse med silikonebryster. Dog kan du få nogle kortvarige komplikationer - såsom følsomheden (du får den som regel helt tilbage - men den kan stadig godt være svækket), kapseldannelse, betændelse i sårende og nogle andre (du kan researche lidt).
Jeg vil helt klart anbefale dig når du bliver ældre, og hvis du stadig er ked af dine bryster, at gå til din praktiserende læge og få en henvisning til en plastikkirurg (det koster ingenting med en henvisning). Herved kan du spørger om alt det du er i tvivl om, og du får svar fra en person der ved virkelig meget om det, i stedet for en eller anden person du ikke kender.
Jeg kunne heller ikke lade være med at se at du var bange for at blive stemplet som "falsk", og at den ene person skrev til dig at det ville være synd at få lavet bryster og så gå glip af drømmeprinsen fordi de er blevet for store.
Nu skal jeg fortælle dig en hemmelighed :-) De mennesker der stempler dig som falsk er ikke det værd! Og den såkaldte "drømmeprins" som ikke vil have dig pga. silikonebryster er heller ikke det værd! Du må aldrig få lavet silikonebryster eller nogen anden form for plastikkirurgi for andre end dig selv. Det skal udelukkende for din egen skyld! Ingen andres.
Håber du får læst mit svar og måske kan bruge det.
Hvor skal du have dem lavet? Og hvor gammel er du, hvis jeg må have lov at spørge hehe. Men jeg synes det lyder som en god idé at få dem lavet i en naturlig størrelse (som jeg jo også selv vil have). Jeg fandt også ud af at min chef faktisk har silikonebryster. Og det kunne jeg overhoved ikke se, de ser fuldstændig naturlige ud. Hvilket bare gav mig endnu mere lyst til at få dem. Hun fortalte også at det var fordi hun havde meget små bryster og var meget ked af dem.
Jeg vil også sige at jeg heller aldrig har hørt om disse komplikationer før. Men det kommer selvfølgelig også an på hvem man snakker med og hvilke holdninger denne person har. Men det er super dejligt at få noget støtte og noget positiv opbakning! Vil nu også mene at det vigtigste er at jeg selv er tilfreds med min krop. Er bare en meget usikker person omkring sådan noget.
Jeg er rigtig glad for dit svar. Møder ikke mange der støtter mig omkring min beslutning. Selvom jeg selvfølgelig først vil få dem lavet når jeg er blevet ældre og har snakket med en plastikkirurg om det. Jeg ville udelukkende få dem lavet for min egen skyld, fordi jeg gerne vil være tilfreds med mit udseende. Og så længe der er mulighed for at blive det, hvorfor så ikke gøre det. Det vil jo også være en god beslutning længere hen, hvis det kan give mig noget mere selvtillid. Selvfølgelig er det ikke noget man "bare" lige gør og det er noget jeg skal overveje meget mere, men det er der jo også masser af tid til. Det kan jo også være mine bryster får en ordentlig størrelse, når jeg bliver ældre ;-)
Mange tak for dit svar.
- Cecilie.
Skal have dem lavet i Holte. Jeg er 19 år, så jeg er selv ret ung, men er ikke i tvivl om at det er det jeg vil - og det er trods alt det vigtigste :-)
Hvis du er meget usikker på dig selv, så skal du prøve at vende dig af med det! For jeg er personligt ikke sådan usikker på mig selv. Jeg kan stort set lide alt ved min krop, bare ikke mine bryster - men det er ikke usikkerhed, det er mere utilfredshed hvis du forstår? :-)
Du skal i hvert fald prøve at elske så meget af dig selv som muligt. Men er glad for at du kunne lide mit svar, og det er ikke alle i denne verden som er imod sådan nogle ting. Mange folk er stadig ikke helt klar over vi lever i det 21. århundrede, og folk forstår derfor heller ikke altid hvordan det psykisk kan gå en på - det må man så prøve at forklare dem. Og hvis det stadig ikke forstår det, så er det deres problem.
Som du selv siger, hvis man kan få gjort noget ved det, hvorfor så ikke gøre det? Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget selv.
Håber selvfølgelig dine bryster vokser sig til den størrelse du ønsker, så du ikke behøver at gå gennem en operation! Alt mulig held og lykke!
Jeg kan se at I mener jeg er meget imod brystimplantater. Det er jeg bestemt ikke. Men Cecilie, du er ikke så gammel endnu, og jeg skriver jo også at du i hvert fald bør vente til du er udvokset, hvilket altså først sker i starten af 20'erne. At en kirurg vil brystoperere på en 19-årig er lægefagligt uforsvarligt! Jeg er selv indenfor sundhedsområdet, så jeg ved hvad jeg taler om.
Jeg skriver som jeg gør til dig Cecilie, fordi brystforstørrende operation er en alvorlig sag som man IKKE skal få lavet uden meget meget grundige overvejelser -og man bør kende og sætte sig grundigt ind i de ricici der er ved en sådan operation, også evt. senfølger og problemer ved fx. amning. Det samme gælder også piercing, som jeg skriver, så er der en risiko for senere problemer ved amning med en bryspiercing. Det betyder ikke at det sker for alle, eller næsten alle. Men risikoen er der altså alligevel! Og derfor, Cecilie, er det en afvejning for og imod fra din side. Jeg er ikke imod hverken det ene eller det andet, at jeg synes at brystpiercinger er grimme er jo ikke dit problem. Men du skal altså kende alle facts inden du får det gjort.
Hvis den kirurg som Hortensia har talt med, ikke har hørt om komplikationer ved brystimplantater ud over ardannelse og infektion (som jo er alvorligt nok), så taler denne kirurg mod bedre vidende, og hvis jeg var dig, ville jeg skynde mig at finde en anden klinik -altså om en 5 års tid når du er helt udvokset. Implantater i brysterne er ingen lille operation, og ved alle kirurgiske indgreb er der risiko for at det kan gå galt, alene det at blive fuldbedøvet er faktisk ingen spøg.
I må ikke være så naive at tro, at pircer eller kirurg nødvendigvis fortæller jer om alle ricici. Pierceren skal ikke gøre det, det er derimod et lovkrav at kirurgen skal. Men men, det er også big business, dette her. Og der er klinikker hvor pengene kommer før jeres helbred, selv om dette ikke burde kunne ske i DK. Der har fx. lige i dette forår været en stor skandale om et firma, der laver brystimplantater, hvor de havde brugt industri-silikone istedet for medicinsk silikone. Industri-silikonen bruges bla. til at sprøjte rundt om elektroniske komponenter. Og industri-silikone må selvfølgelig indeholde nogle helt andre giftige stoffer end medicinsk silikone. Der er så mange penge i den industri, at der ikke er nogen grund til at tro at det ikke kan ske igen. I kan læse artiklen nedenfor, den er gratis at hente, men på engelsk.
Som sagt, I kan for min skyld pierce og få brystforstørrende operationer alt det I orker og har råd til. MEN! Mit råd til jer er: vent til I er ca. 24 år, hvor I er udvoksede. Gør det ikke hvis I er depressive eller har lavt selvværd (som dækker over den følelse af værdi I selv har bare ved at være til i verden, uden at skulle gøre noget eller se ud på en bestemt måde), og sæt jer ordentligt ind i de ricici der er ved indgrebet og tag stilling derfra. For HVIS noget går galt, vil I forbande jer selv resten af jeres liv over at I ikke gjorde et ordentlig forarbejde. Og HVIS I fortryder og vil have implantaterne ud igen, vil der stadig være arvæv. Så dette her er en beslutning som kommer til at have en konsekvens -posistiv eller negativ -resten af jeres liv.
At sætte jer ordentligt ind i tingene hører altså med til at være voksen. Og at få foretaget et så stort indgreb bør være en infomeret voksens valg, og ikke et valg for en usikker ung pige. I vælger selv hvilken af de to grupper I vil tilhøre.
For at I kan se, at jeg ikke bare er en gammel sur krampe der prøver at skræmme jer fra vid og sans, så se disse videnskabelige artikler, som Hortensias kirurg altså har været for doven til at sætte sig ind i:
Silicone breast implant materials.
Daniels A.
Swiss Med Wkly. 2012 Jul 23;142:0. doi: 10.4414/smw.2012.13614.
PMID:22826101[PubMed - in process] Free Article
Natrelle style 410 form-stable silicone breast implants: core study results at 6 years. Maxwell GP, Van Natta BW, Murphy DK, Slicton A, Bengtson BP.
Aesthet Surg J. 2012 Aug 1;32(6):709-17. Epub 2012 Jun 29.
Bilateral supraclavicular swelling: An unusual presentation of ruptured Poly Implant Prosthese (PIP) breast implants. Manickavasagar T, Morritt AN, Offer GJ.
J Plast Reconstr Aesthet Surg. 2012 Jul 24. [Epub ahead of print]
Silicone lymphadenopathy: an unexpected cause of neck lumps.
Omakobia E, Porter G, Armstrong S, Denton K.
J Laryngol Otol. 2012 Sep;126(9):970-3. Epub 2012 Jun 7.
Comparison of Breast Augmentation Incisions and Common Complications.
Stutman RL, Codner M, Mahoney A, Amei A.
Aesthetic Plast Surg. 2012 Jun 1. [Epub ahead of print]
Prevalence of rupture in poly implant Prothèse silicone breast implants, recalled from the European market in 2010.
Maijers MC, Niessen FB.
Plast Reconstr Surg. 2012 Jun;129(6):1372-8.
Intrathoracic migration of a silicone breast implant 5 months after video-assisted thoracoscopic surgery.
Sykes JB, Rosella PA.
J Comput Assist Tomogr. 2012 May-Jun;36(3):306-7.
I kan se dem på
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed?term ... 20implants
Det er en database over videnskabelige artikler af en vis lødighed.
I bør også gå ind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og se om "jeres" klinik er under skærpet opsyn. Den slags reklamerer klinikkerne nemlig "sjovt nok" ikke med.
Held og lykke med jeres informerede valg!
Vh.
Asklepios