Indstillinger
Please, Help
Hvad fan.. gør jeg??? Min kæreste(og samboende) gemmen 5 år er blevet selvstædig, og tar derfor på en del forretningsrejser... Fair nok.. da det han laver er noget er internationalt. Men...... i et stykke tid har jeg haft på fornemmelsen at der også bliver "set til noget andet".
Jeg er ellers ikke typen der skal "snerre" i andres ting og sager, men efter at have bidt disse tanker i mig i pænt lang tid, ja så gjorde jeg det jeg ellers ikke ville gøre, "snerrede i hans ting". Og hvilken nedtur..... jeg blev hvis kun bekræftet i mine "tanker". Det lyser så meget af "noget andet"
Men Men Men..... hvordan skal jeg forholde mig????? Jeg kan ikke sige til ham hvor jeg har disse oplysninger fra... Men jeg vil stadig gerne konfronter ham med det, eller få han til at indrømme... Hvordan gør jeg det????????????
Har virkelig brug for råd.
Mange hilsner
COCO
Jeg er ellers ikke typen der skal "snerre" i andres ting og sager, men efter at have bidt disse tanker i mig i pænt lang tid, ja så gjorde jeg det jeg ellers ikke ville gøre, "snerrede i hans ting". Og hvilken nedtur..... jeg blev hvis kun bekræftet i mine "tanker". Det lyser så meget af "noget andet"
Men Men Men..... hvordan skal jeg forholde mig????? Jeg kan ikke sige til ham hvor jeg har disse oplysninger fra... Men jeg vil stadig gerne konfronter ham med det, eller få han til at indrømme... Hvordan gør jeg det????????????
Har virkelig brug for råd.
Mange hilsner
COCO
Kommentarer
Du kan også engagere en privat detektiv, hvis du har råd. Så behøver du ikke at sige, du har snaget, hvis ikke du ønsker det. Men begge dele kan han blive sur over. Og han gør det, hans sidespring skal helst læsses over på dig, så du føler skyld.
I mine øjne har du to valg, enten at sige fra og måske ender det med I går fra hinanden eller leve i "uvished" og være ulykkelig. Du ved jo, hvad han laver.
F.U.C.K jeg er nede lige nu...
Jeg har selv prøvet det, også den med at han ikke LIGE kunne nå hjem. Da jeg endelig fik taget mig sammen og afbrudt forholdet følte jeg en stor lettelse. Det var hårdt, men man kommer over det. Det gør man ikke, hvis det bliver ved. Det bliver kun værre og værre.
Du har vel ikke mulighed for lige at bo et andet sted, for at vise du ikke står på pinde for ham. At du har også dit.
Utro mennesker er jo så bange for at blive udsat for det samme. Hvis ikke han bliver nervøs, så er han måske i virkeligheden ligeglad. Og så kan det da være det samme med ham. Du skulle gøre det, hvis muligt.
Hvor er jeg da bare SÅ glad for dine svar... Mine muligheder for at tage væk, hos familie elller lign. er så bare ca 400 km herfra.... Jeg opgav alt og rejste langt for at være hos ham... Så jeg står i en rigtigt l.... situation. Her hvor jeg er, kender jeg stort set ingen, hele min familie er ca 400 km væk... Lige nu ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre: 1) blive og prøve på at få ham(eller mig) til at indrømme... 2) Jeg kan pakke en taske lige nu og her, og så er jeg den der er væk imorgen, og så må han ellers set at få forklaret sig....(om hvorfor jeg ikke er der)
Jeg kan jo ikke sige, hvad du skal gøre, men jeg kan fortælle hvad jeg selv ville gøre i din situation i dag.
Hvis ikke der er børn at tage hensyn til, hvis du kan klare dig økonomisk, hvis det ikke blot er en mistanke, men reel viden, så ville jeg rejse.
Nogle mænd/kvinder fortryder jo, når de bliver opdaget, men forandre sig tror jeg næppe de gør. Så passer de bare mere på.
Der er noget ved ham, jeg ikke bryder mig om. Han har en anden, han ved du er langt væk hjemmefra, i mine øjne er det hjerteløst.
Hvis du er helt sikker og ikke kan leve med det, så gør dig selv den tjeneste af afslutte forholdet. Jo hurtigere slipper du for sorgen.
Men er du økonomisk afhængig af ham er det jo værre. Så vil jeg håbe du har familie, der vil hjælpe dig med at komme væk. Hvis ikke han bittert fortryder og du kan tilgive og tør stole på ham.
PS: Persille, hvis du har skype, sig til....
Det er ikke nemt at flytte fra det hjem, man "tror" man er medejer af og ud til "Noget", som man ikke ved hvad er.
Alle de overvejelser man gør sig. Man håber næsten på det er en drøm og man snart vågner. Eller han/hun bittert fortryder og alt bliver godt igen.
I nogle tilfælde gør det jo, i andre, tjae, man bliver ved med at være ked af det.
Man kan ikke lade være med at håbe på et mirakel. Det ene øjeblik har man taget sin bestemmelse om, nu er det slut og så ombestemmer man sig igen og igen.
Jeg blev selv en dag klar over, nu kunne jeg ikke mere, det måtte stoppe.
Jeg forlod mit hjem, først boede jeg hos den ene, så hos den anden. Jeg blev mere klar i hovedet efter at have fået "ham" på afstand.
Jeg fandt en lejlighed og arbejde. Jeg fik det meget bedre. Ok, jeg forlod luksus, men jeg sultede aldrig. Og så fandt jeg min nuværende mand.
Det eneste jeg fortryder er, jeg holdt ud for længe. Spildte år-