Min skod historie.

rejen1

Beklager hallohallo, men vi er bare slet ikke enige, og jeg oplever, at du læser mit indlæg udfra nogle helt forkerte intentioner. Men sådan er det nok, når ting foregår på skrift, og vi ikke kender hinanden. For ud fra det du skriver, kunne jeg forestille mig, at du er en af de der "humanister", der klapper folk på hovedet og nurser dem, og i virkeligheden efterlader dem med en total nederlagsfølelse, fordi nursing er total nederen.
Men sådan vil du jo nok næppe selv se på det ;-) Og fordi det her er på skrift, så bliver meget gætværk, der i sidste ende mest af alt siger noget om vores forskellige tolkningsrammer.

hallihallo123

Fordi det her foregår på skrift mellem mennesker, der ikke kender hinanden, skal man netop overveje sin omgangstone meget nøje.
Prøv lige at reflektere en lille smule over det næste gang, du forsøger dig med dine råd.

Hvis du lige tager to skridt tilbage og ser på, hvordan det er, du skriver dine ting, så kan det måske være, at du opdager, at din rådgivning, grundet din tone, faktisk var helt utroligt mislykket, og fik den nøjagtig modsatte effekt af, hvad der sikkert var din intention.

Det her forum handler ikke om at sidde og klappe hinanden på ryggen og sige "det var synd", ligesom det heller ikke handler om at sige "tag dig sammen og skrid til lægen". Det handler om, at man, om man har noget fornuftigt at byde ind med, søger i den ordentlige tone, og med respekt for det (i dette tilfælde tydeligvis meget skrøbelige) menneske, der sidder og modtager dit svar, at give noget videre.

Det kunne du ikke finde ud af, og når du så konfronteres med det, så kaster du med mudder. Det er bare helt voldsomt irriterende.

rejen1

Hallihallo, du er ret håbløs. Du er så overbevidst om din egen fortræffelighed, at du slet ikke kan se, at verdenen kan være anderledes. For ligesom du synes, jeg skal træde lidt tilbage og overveje, så synes jeg også, at du i den grad burde gøre det. Og så overveje, om det kunne være dig, der er på afveje. Om det er dig, der prøver at være "god" men i virkeligheden ender med at være en del af problemet. Det er meget svært ikke at "dømme" dig ud fra det du skriver, som et af de der pladderhumanistiske fjolser med en frustreret frelserdrøm, jeg har mødt så utallige af i mit liv. Og de har alle været til mere besvær end gavn. For i sidste ende så er den der klappen på hovedet langt mere en bekræftelse af, at man er helt til rotterne, end det er at få af vide, at der faktisk er en vej ud, men at den kræver en indsats - og at man kan gøre en indsats måske i samarbejde med en god psykolog.
Så enige bliver vi nok aldrig, men jeg håber virkelig for trådstarter, at han en dag vågner op, frigøre sig fra alle "tanterne" som I/de hedder i min bekendtskabskreds ;-), og begynder at tage ansvar selv, så han opdager styrken i sig selv. Og dermed finder livsgnisten og gejsten.

hallihallo123

Jeg kan forstå på det hele, at du ikke forstår min pointe, eller vælger ikke at forstå den, hvad ved jeg.

Jeg vil igen understrege dine indlægs fordømmende karakter, der, helt ærligt, godt kan virke ubehagelig. Men du fortsætter stilen, og det kan man sige i sig selv er imponerende.

Det er ikke din pointe, jeg anfægter, men din måde at fremstille dine pointer på. Igen, din TONE. Er det ikke til at forstå, kan jeg simpelthen ikke hjælpe dig.