glemme det

lotte123

Du stillede mig et spørgsmål om, hvorfor hævn ikke hjælper – og jeg vil prøve at svare.

Nu kender jeg naturligvis ikke din historie til bunds, men fornemmer da tydeligt, at du har en endog meget voldsom vrede i dig.

Du føler, at en anden pige totalt har ødelagt dit liv; du skriver endda, at hun i det hele taget altid opfører sig grimt over for andre. Hvorfor i alverden har du stadig kontakt med denne pige – dine oplevelser ligger år tilbage, har du fortalt? Der er ting, der ikke helt hænger sammen i det, du fortæller – men lad det nu ligge.

Du har fået ødelagt noget i dit liv, du har fået ar og sår på din sjæl, du er blevet sårbar efter at have oplevet disse grimme ting. Disse ar og sår ER hos dig – de forsvinder ikke, ligegyldigt hvor meget, du får hævn, ligegyldigt om det lykkes for dig at ødelægge hendes liv også. Det samme gælder den inspektør, som du også mener at have været med til at ødelægge dig.

Tror du virkelig selv på, at du -ved at opføre dig lige så grimt, ved at gøre hende ondt – bliver lykkelig?? Og at alle de sår, du har på din sjæl så bare lige forsvinder ud i den blå luft ved at have fået hævn? Nej, det gør de ikke – de sidder der stadig, og dem skal du stadig have hjælp til at få bearbejdet.

Som jeg har nævnt – de ting, der er sket, ER sket, og det kan du ikke ændre på, men -som jeg også nævnte; du kan lære at leve med det. Du skal søge noget hjælp.

Jeg gætter på, at den pige, du omtaler, selv har/ har haft nogle gevaldige personlige problemer at slås med. Jeg gætter også, at hun i den grad har forsøgt anerkendelse, men netop den afvisning, hun givet har været udsat for – gang på gang – også har sat sine spor hos hende.

Der er altså ingen mennesker, der sætter sig som mål, at de vil være så lede og ondskabsfulde som muligt, at de vil sikre sig, at ingen kan lide dem.

Nej. Hun har givet også sine voldsomme problemer at slås med. Om du så skal have ondt af hende eller ej, må du klare med dig selv, men det hjælper i hvert fald ikke dig, at gøre noget aktivt, for at gøre hende ondt.

Jeg fatter ikke, du giver hende lov til år efter, at du har været udsat for hende, stadig lader hende fylde så meget. Søg dog noget hjælp, kom videre med dit liv – og lad hende om at komme videre med sit.

Hvor gammel er du egentligt? Hvornår og i hvor lang tid stod dette her på? Hvorfor en hun stadig i din omgangskreds? Hvorfor behøver du stadig forholde dig til hende?

Det fremgår ikke af det, du skriver.

Og - prøv en gang at læse Victorias indlæg igen - hun skriver faktisk nogle gode ting, du givet kan bruge- hvis du prøver at lade være med at være helt så vred og aggressiv.