Indstillinger
Venlafaxin
Hej.
Er der nogen der har erfarring med venlafaxin?
Jeg har i godt 3 måneder fået citalopram 30 mg, men nu mener min psykiater, at jeg skal prøve noget andet, bla på grund af for mange bivirkninger....
Jeg ville allerhelst helt trappes ud af medicinen, men det mener hun er for farligt endnu.
Er lidt bange for at starte med noget nyt, men synes heller ikke rigtig jeg kommer videre. Har i perioder stadig nedture, og har fuldstændig mistet alle mine følelser. Føler jeg lever i skygge ved siden af mig selv, og at medicinen kun virker på den måde, at jeg ikke sidder og græder hele tiden mere....
Håber på at høre fra nogen....
KH
Er der nogen der har erfarring med venlafaxin?
Jeg har i godt 3 måneder fået citalopram 30 mg, men nu mener min psykiater, at jeg skal prøve noget andet, bla på grund af for mange bivirkninger....
Jeg ville allerhelst helt trappes ud af medicinen, men det mener hun er for farligt endnu.
Er lidt bange for at starte med noget nyt, men synes heller ikke rigtig jeg kommer videre. Har i perioder stadig nedture, og har fuldstændig mistet alle mine følelser. Føler jeg lever i skygge ved siden af mig selv, og at medicinen kun virker på den måde, at jeg ikke sidder og græder hele tiden mere....
Håber på at høre fra nogen....
KH
Kommentarer
Mvh og held og lykke
Anette
Jeg har tidligere været på Citalopram 30 mg. Jeg husker ikke præcist at der var de store bi-virkninger ved disse. Måske pga. beskeden mængde.
Jeg har akkurat nu stoppet med Venlafaxin 75 mg. Jeg tog 150 mg. pr dag. 1 tablet om aftenen og 1 om morgenen.
Jeg trappede 1 tablet op til 2 efter den første uge på Venlafaxin.
Men efter ca 1½ måned, følte jeg at min personlighed havde ændret sig. Jeg havde følelsen af at gå inde i et lang rør eller en boble , hvor alle på en eller anden måde ikke kunne komme ind. Jeg har altid været en meget åben person og altid imødekommende når folk viser mig interesse. Men jeg kunne ikke lide fornemmelsen af at alle omkring mig var isoleret ude. Jeg indså at det kun kunne være Venlafaxinen der havde skylden for denne påvirkning.
Jeg stoppede i søndags - for 6 dage siden. Siden søndag morgen har jeg ikke taget nogle piller længere.
Jeg har prøvet meget der har været slemt i livet. Jeg har endda været på store morphindose i forb. med sygeforløb, og stoppet akkurat lige brat, som jeg gjorde i søndags! Jeg har taget den såkaldte "Kolde tyrker" før! Men aldrig så voldsom og langvarig som efter at have været på Venlafaxin - og kun 2 gange 75 mg. om dagen!
Meget syg i 5 dage. Svedeture man ikke drømmer om. Kraftig udviddede pupiller. Nedture mentalt. Hovedpine, voldsom træthed og muskelsmerter.
Helt ærligt??? Når Fabrikanter kan tale om et vidunder produkt? Glemmer de så ikke at være helt ærlige omkring, hvor afhængige de gør folk uden deres velvidende? Jeg kan så absolut ikke lide medicin-industriens forståelse af produkt ansvar og deres manglende velvilje til at føre den ud i livet. Jeg synes det lugter langt væk af at udnytte en sygdomsramts dårlige situation for hurtig og sikker profit.
Helt ærligt? Jeg er ikke den klogeste - men jeg er heller ikke så dum endda. Jeg benægter ikke visse mediciner kan være gode og nyttige i korte perioder. Men at nogle skulle have gavn af et optrapnings og ud trapningsforløb af længere tid? Det nægter jeg at tro er for at gavne patienten. Det gavner kun medicinal industrien og det er en smagløs markedføringsstrategi!
Jeg mener personligt og 100% ærligt! Har et medicin til formål at gøre folk afhægige gavner den ikke tilstrækkeligt. Har den usædvanelig mange bivirkninger, gavner den heller ikke - med mindre den er livsvigtig.
Helt ærligt! Jeg synes det er under lavmål, at der ikke er lov i mod at udnytte folk, og kalde produkter for flotte og flattérende navne for at sælge mest muligt. Hvornår er grænsen for lavmål mon nået? Hvornår opstår der åben dialog, hvor det er lovligt at ytre sig 100% ærligt. Hvornår lever markedskræfterne og jurister op til begrebet "produkt ansvar" og tager det bogstaveligt?
Jeg er rystet i min grundvold! Hvis læger eller psykiatre mener det er for tidligt eller "for farligt" at trappe sig ud og stoppe efter et kortere forløb, nogle måneder for lige at få folk i "topform igen"...så er det sikkert fordi de er med til at beskytte medikamentet og lige så indspist som selve medicinal industrien. Helt ærligt??? Hvem kan have gavn af at være på et medicin i årevis, og hele tiden skal høre på forklaringer som, det er for tidligt, eller for farligt at stoppe? Nej! Medicin skal gi en umiddelbar lindring, ikke være en langttids affære for at give folk en følelse af "falsk tryghed". Så er der noget, en del mennesker helt grundlæggende har misforstået. Det kan kun være for at gavne industrien selv - og ikke den sygdomsramte. Der findes kun 1 eneste undtagelse! Det er, hvis medicinen opretholder livsvigtige kropsfunktioner. Ellers kan jeg ikke se der er nogle gode grunde til undtagelser!
Det er herefter min fuldstændig klare holdning. Jeg håber denne artikkel for lov til at stå aktiv og læsbar for alle på http://www.netdoktor.dk´s hjemmeside. Hvis ikke - er det sikkert fordi de ikke vil gøres til skade for min ytring, som jeg er meget mere end villig til at forsvare til enhver tid - mod enhver, der mener at have et bedre argument. Jeg mener - hvis http://www.netdoktor.dk er en seriøs og ærlig hjemmeside, der er villig til "100% ærlig og åben dialog" - så bør denne artikkel vel ikke kunne komme nogle til skade? Jeg synes bare det er vigtigt at man står ved at det er ok at være 100% ærlig og åben på samme tid, og man får lov at bringe et indslag som er så relevandt som netop dette. Hvis det ikke er tilfældet, er man jo nok i lommen på nogle andre, som har helt andre interesser end 100% ærlig og åben dialog.
Mvh.
Den 100% ærlige gut!
Du er meget vred, og det er der ikke noget at sige til efter det, du har gennemgået.
Men der er noget, der undrer mig: Hvorfor i alverden tog du en ”kold tyrker”? Hjernen skal man passe på. Jeg kan altså ikke se nogen som helst rimelig grund til at udsætte sin hjerne for en så brat omvæltning.
Ud over, at det må være skadeligt at stoppe lige pludselig med medicin, som man normalt tilrådes at trappe langsomt og forsigtigt ud af, så må det være ekstremt ubehageligt.
Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge dig: hvorfor gjorde du det?
Hvorfor trappede du ikke ganske langsomt og forsigtigt ned?
Mange hilsner
Kameliadamen
Mange tak for dit interessante indslag og tanker.
Jeg forstår godt du spørger, "hvorfor så drastisk metode". Du har nok ret. Man skulle nok passe bedre på sig selv. Men på en vis måde er det jo også netop dette jeg gør. Det er sagt lidt i spøg. Du har helt ret. Man skal passe på sig selv!
Mit pludselige indfald og beslutning om at stoppe behandlingen omgående, kan jeg vel ikke forklare på nogen bedre måde end - jeg havde meget klar opfattelse af, at være isoleret fra min omverden i en boble, som ingen andre kunne trænge ind igennem.
Da jeg altid har været meget åben og imødekommende person, så jeg denne personligheds"forandring" som et skrit i den gale retning. Jeg bryder mig ikke om at miste jordforbindelsen, og slet ikke om, at et medicin skal diktere mig, hvordan jeg skal leve mit liv. Derfor den meget pludselige og drastiske beslutning om at trække mig ud umiddelbart.
Jeg kunne lide den jeg var, men ikke min "daværende" mentale uballance. Men jeg kunne ikke lide at miste den jeg var, for at getoprette den mentale ballance. Mere præcist kan jeg ikke sige det.
Jo...Venlafaxin gav mig det "pusterum" jeg havde brug for, lige for at få tingene lidt på afstand. Men som sagt, blev det en brat opvågning på både godt og ondt.
I øvrigt har jeg også stoppet al min rygning i tirsdags. 25-30 cigaretter dagligt. Måske forværrer denne beslutning også det pludselige medicin stop. Men ikke desto mindre er jeg ude af begge dele idag. Forud for rygestoppet og den umiddelbare afslutning af Venlafaxin, lå en kraftig lungebetændelse og gennemgang af 4 forskellige pennecillin kure i træk gennem 21 dage. Desværre var de første 3 penecillinkure ikke bredspektret nok. Jeg var indlagt i 6 dage i denne 21 dages periode, og fik Zinacef Intrevenøst. Det var hård kost!
Pga af den nyopståede astma og lungebetændelsen, indlæggelser, tog jeg også beslutning om at stoppe med rygningen umiddelbart efter jeg stoppede med Venlafaxin. Meget på 1 gang! Ja!
Men jeg vælger at se det hele som et skridt i den rigtige retning og at jeg tager ansvar for mit liv og den måde jeg lever det på. Jeg så alt ting gå galt - og valgte at tage den direkte konsekvens og ændre livsstilen radikalt.
Jeg har kun været ryger i denne omgang igennem 2 måneder. Jeg har været stoppet helt med cigaretterne siden 1999, efter en potentiel dødelig Pneuritis (Lungehindebetændelse).
Jeg har haft stoppet al rygning i 12 år. Jeg fik en kæreste der røg, og jeg prøvede mig igen - det var dog helt mit eget initiativ og dumhed.
Jeg fik bare astma og lungebetændelse denne gang som straf - i løbet af kun 2 måneder kom den kontante afregning. Derfor har jeg kvittet de fleste ting jeg mener er skadeligt for mig.
Jeg mangler at gøre noget ved min vægt og leve sundere med mere træning i det daglige. Det bliver mine næste projekter. Resultater opnåes ikke af løs snak eller forestillinger om, hvordan ting bør være - det eneste der virker er handling.
Jeg har faktisk ikke lyst til at gennemgå noget af alt dette igen. Hverken sygeforløb, behandlingsforløb eller den meget konstruktive og radikale livstils ændring.
Megen træthed idag. Men det vender vel - om nogle dage eller uger, tænker jeg. Rekonvalcens-tiden er vel desværre ofte mange gange længere end selve sygeforøbet.
I morgen står den atter på arbejde og forhåbentligvis større velvære og højere livskvalitet i fremtiden. Med ændrede motions og spisevaner kommer jeg vel på rette spor? Man har vel lov at håbe!
Mange tak for din interesse "Kameliadamen"!
Mvh.
Hallmark09.
Tak for svaret. Jeg har ikke noget yderligere at tilføje til det bratte ophør, andet end at ønske dig held og lykke med det (både stop af Venlafaxin og rygning).
Det er da en meget grim periode, du har været igennem. Jeg tror, at du har ret i, at det fra nu af virkelig gælder om at gøre noget godt for dit helbred.
Du skriver, at du har været igennem flere antibiotika-kure. I den forbindelse vil jeg for en sikkerheds skyld gøre opmærksom på, at det er meget vigtigt, at man efter en antibiotika-kur gør noget for at genoprette en sund tarmflora.
Det kan godt være, at du er klar over det, men jeg ved, at masser af læger aldrig gør noget for at oplyse folk om følgende:
Antibiotika jo er beregnet til at uskadeliggøre bakterier – selvfølgelig de bakterier, der skaber sygdom som lungebetændelse. Men bakterier kan jo ikke skelne mellem skadelige og gavnlige bakterier, og i tarmen er der under normale forhold en masse gavnlige bakterier, der er nødvendige for en god fordøjelse og et godt helbred.
Efter flere skrappe antibiotika er dine sygdomsfremkaldende bakterier forhåbentlig væk – men desværre også alle de gavnlige bakterier. Derfor er du nødt til at gøre noget for at genskabe en sund tarmflora. Det gør du ved at spise gavnlige mælkesyrebakterier.
Man kan købe produkter i helsekostforretninger med mælkesyrebakterier i. Man kan også købe noget såkaldt probiotika, som Arla har produceret. Det findes i små beholdere i supermarkedernes kølemontrer. Selv bruger jeg en yoghurt med navnet ABC-kultur fra mejeriet Naturmælk. Der er hele tre forskellige slags gavnlige bakterier i, og desuden smager den godt!
Men måske er du allerede orienteret om dette. Jeg skrev det bare for en sikkerheds skyld. Det er min overbevisning, at mange af de tusinder af mennesker, der ifølge medierne lider af tarmproblemer, ikke har fået at vide af deres læge, at de skal gøre noget for at genoprette en sund tarm-flora efter antibiotikakure! Og når det nu er så nemt at gøre noget, hvorfor så gå og døje?
God bedring og mange hilsner
Kameliadamen
Genoptog så behandlingen, og man kan jo altid diskutere om det var fordi jeg stoppede for tidligt i forhold til min hjernes behov, eller om jeg trappede ud så hurtigt at hjernen fik et chok. Jeg fik det dog hurtigt godt igen, og fortsatte.
Så begyndte jeg at få knaldende hovedpine og søsyge. Selv når jeg stod stille, havde jeg en følelse af at hjernen gyngede. Min læge sagde efter en grundig undersøgelse at det ikke var en hjernesvulst. Men det havde jeg nu heller ikke frygtet. Vi talte ikke om at det kunne være en bivirkning ved Venlafaxin, og i første omgang tænkte jeg at en sådan, ikke ville komme efter så lang tids tilvænning.
Men ved at læse andre brugeres erfaringer, fik jeg alligevel en mistanke til Venlafaxin. Og eftersom jeg havde det rigtig godt, besluttede jeg endnu en gang at stoppe. Denne gang skiftede jeg til Fluoxetin, som jeg af erfaring vidste jeg havde lettere ved at trappe ud af. Og efter et par måneder kunne jeg så stoppe helt.
Der er nu gået et halvt år, og alle andre end min nye læge, ville have beholdt mig i antidepressiv behandling, fordi jeg har været gennem 4 depressioner.
Selv tror jeg at det var kombinationen af en traumatisk oplevelse og stress, der slog min hjerne helt ud af kurs. Nu hvor det er godt bearbejdet håber jeg det er et overstået kapitel. Men får jeg endnu en depression vil der jo altid være en læge der kan sige behandlingen skulle have fortsat.
Men selv tænker jeg det er vigtigt at stoppe med medicinen, så man kan se om hjernen kan klare sig selv. Det er jo den eneste måde at undersøge det på. Jeg er SÅ taknemlig for at min læge har støttet mit valg, og ikke forsøgt at overtale mig til at tage medicin derudaf, uden at have behovet. Man har jo ALTID muligheden at man kan starte op igen.
Kan tilføje at jeg fik 225 mg, fordelt på 75 mg morgen og 150 mg aften. Blev meget dårlig hvis jeg ikke spiste noget inden medicinen, og havde hedeture under hele behandlingen.
Til gengæld følte jeg at jeg stadig havde kontakt til hele mit følelses-register.
Kunne både være rigtig glad og "almindeligt ked" ( altså uden den der: hele min verden er gået i sort).
Tror stadig meget kan klares med samtale-terapi, men desværre er det jo sådan, at hvis man er over 37 og uden god indtægt, er man ikke dårlig nok til at have brug for en psykolog. Eller hvordan de regler lige skal fortolkes.
Heldigt at jeg har en sundhedsforsikring, for uden min psykolog var det ALDRIG gået. Tror ikke på at der findes en medicin der kan skabe den langvarige balnce i hjernen, vi alle ønsker. Der skal mere til.
Og lige en sidste bemærkning om motion, FORTSÆT FORTSÆT. Det er noget af det BEDSTE du kan gøre for dig selv, og modsat alt muligt andet, er der velvære at hente så snart pulsen har været oppe. Når man altså lige er kommet over den værste omgang "hjælp, jeg kan ikke få vejret, er 2 kgs vægte SÅ tunge, risikerer man at armene falder af i badet".
Du har fuldstændig ret. Uanset om man vil det eller ej, er venlafaxin kun et stof der gør folk dybt afhængige. Akkurat som tobaks og spiritus fabrikanterne også har til hensigt at gøre. Det sikrer en stabil og vedvarende indtjening. Og konsekvensen af at tage en "kold tyrker" afskrækker mennersker der tager det dagligt fra at stoppe. Man skulle have spurgt efter alle bivirkningerne før man startede det. Listen er længere end jeg kan tælle til. Doktoren bør være mere varsom med at skrive dette præparat ud til mennesker der i virkeligheden slet ikke behøver det eller kun til dem som behøver det pga kronisk og livsvarig depression. Advarslen om præparatets mange bivirkninger bør sende røde flag op allerede når man konsulterer lægen om depressionen og bør gøre en obs på at tage sine forholdsregler.
Jeg tog havde kun taget Venlafaxin 3 måneder da jeg stoppede og kun 2 tabletter om dagen. Jeg stoppede fra dag til dag da jeg synes jeg havde fået det bedre og var klar på at klare mig uden. Jeg har før været på stærk morfin i forbindelse med sygdom. Så stærk at det krævede at man tog en kold tyrker for at komme ud igen! Det var slemt! Det tog 3½ dag før feber og kramper forsvant og jeg kom overnpå igen.
Men for at være ærlig var det langt værre at komme ud af Venlafaxin og tog 7 dage for at blive afhængigheden kvit. På alle måder var det værre at komme ud af Venlafaxin end det var at komme ud af 40 mg oxycontin og oxynorm pillerne. Det er sørgeligt at fabrikanterne har så lidt respekt for mennerske pga af profit! Men desværre sandt! Det er det værste jeg nogen sinde har oplevet. Det tog mig uger for at komme helt oven på igen! Jeg ønsker det ikke for min værste fjende dette. Men glad for du også klarede at komme ud af det igen. Man bør kunne få noget med langt færre bivirkninger end Venlafaxin. Det er jo bare et spørgsmål om hvilke farmaceut selskaber dig læge er i lommen på tror jeg. Sådan er det desværre også alt for ofte. Men super godt klaret. Det får forhåbentlig folk der har prøvet det til at stoppe op og tænke grundigt efter en ekstra gang før de siger ja til Venlafaxin eller noget tilsvarende. Lad og håbe!