16 år med Skoliose!
Jeg er 16 år og lider af Skoliose. Jeg vil høre om nogle herinde, har erfaringer omkring det. Jeg har smerter i ryggen, og har hørt at hvis ryggen er over 20 grader skæv, kan man få gratis fysioterapi timer, som muligvis skulle være en hjælp. Min læge mener ikke jeg har brug for det, selvom min ryg er 50 grader skæv. Skal opereres til Oktober. Nogle der har erfaring med smerter, og genoptræning til den tid. Vil meget gerne høre jeres erfaring hvis dette er tilfældet! tak på forhånd! :-)
Kommentarer
Kender et par stykker med skoliose. Umiddelbart vil jeg da sige at fysioterapi er en utrolig god ide, især hvis du har smerter. Ligesom at træning skulle være rigtig sundt, her skal et program lægges af en uddannet fysioterapeut, sådan at der bliver taget højde for din ryg under træningen.
Hvor skal du opereres?
Har hørt at det hjælper en hel del på smerterne (-:
Som fys har jeg hørt godt om Teddy Øfeldt i Karslunde - nu ved jeg jo ikke lige hvor du bor..
Dem jeg kender fik vist en form for genoptræning.. Og fravær er til at have med at gøre i 1.g. Har du snakket med skolen om det? Sådan at du får opgaverne til sendt, hvis de er vigtige..
På youtube ligger en video, om en pige hvor man føler hende i den uge. Den varer kun 6 minutter. Helt klart vær at se, hvis man ikke er så sart, selvom man kan se at hun kæmper.
Den hedder Carolines operation, tror jeg :-)
Hilsen Mille
Karolines rygoperation
Det er en sej kamp, som I allerede har været og skal igennem. - Og det er ikke mindst noget, der er rigtig svært at dele med andre, der ikke har prøvet noget lignende.
I denne måned er det præcis 5 år siden jeg var indlagt på Riget og opereret for skoliose. Inden operationen var min ryg på hele 72 grader, men jeg havde heldigvis korset på i mange år - så fik aldrig ondt i bryskassen, som I beskriver.
Pga. korsettet, glædede jeg mig faktisk rigtig meget til at blive opereret - for så kunne man begynde at lægge skoliosen lidt bag sig og være ung på lige fod med ens andre venner
Pille16, du skal ikke være bange for smerterne. Når du vågner op på intensiv, er du nærmest dopet på morfin og har slet ingen smerter - jeg var faktisk i rigtig godt humør. Som MJensen skriver, kan du i den første tid få al den smertestillende du behøver, og i takt med at dine kræfter efterhånden kommer tilbage, ryger behovet for den smertestillende også retur.
Men du må indstille dig på, at du i den første uge er dybt afhængig af sygeplejerskene - og at al forfængelighed og generthed på lægges på hylden i et stykke tid. Derfor bliver det også en ENDNU større sejr, når du selv kan få lov til at tisse og når du efter nogle dage kan blive hjulpet i et rigtigt bad og vaske dig selv.
Det er et halvt år med en masse små sejre, og det går stille og roligt fremad. Folk er rigtig søde og forstående, og den eneste måde det påvirkede mig i gymnasiet var, at jeg ikke kunne deltage i al gymnastik og at jeg en gang i mellem lige skulle op gå for at strække ryggen.
I bestemmer stort selv jeres begrænsninger og kan tydeligt mærke, hvis der er noget der ikke er godt for ryggen. Men udover det, kan I gøre det samme som de andre - studere, feste og kigge efter drenge - kun med det mén, at I nok har en lidt anden (men super god) modenhed
Så operatioen skal bare overståes, så er der et helt liv der venter
Held og lykke!