Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Men et godt råd kunne måske være at tage dig selv mere seriøst, vi kan alle blive ramt af depression og andre lidelser, som vi ikke kan tro kan ramme os. Det er lidt som om, at du ikke mener du selv fortjener at blive taget seriøs, ret mig hvis jeg tager fejl! Og depression og spiseforstyrrelse er skam meget alvorligt.
Du har også ret til et godt liv og nyde din ungdom hvor du ikke er bange for at spise en is sammen med veninderne, af frygt for, hvad andre mennesker måtte have af fordomme. Har du tænkt på, at det faktisk også kunne være der var nogle der tænkte " hvorfor spiser hun aldrig noget" ?
Det giver fint mening det du skriver, da jeg har hørt det før MANGE gange før, man vil ikke spise foran andre da man ikke vil have andre skal synes man er klam eller noget negativt i den retning.
Hvis jeg ser en kraftig person spise en is, tænker jeg ikke at de kan også bare løbe sig en tur ;=) Der kan være mange årsager til overvægt herunder gener, stofskiftelidelser, medicin, rygestop, depression, spiseforstyrrelse m.m og det er ikke altid ensbetydende med man bare har spiser for meget ;=) Men det er det du frygter andre ville tænke om dig, hvis de så dig spise.
Mvh
Jeg har det nærmere som om jeg tager det lidt FOR seriøst.. At jeg rent faktisk overvejer at tage til lægen og sådan..
Ja, jeg har godt overvejet hvad hvis de tænker sådan, men det er bare ikke så skræmmende en tanke, som hvis de tænker at jeg æder!!
Uha, du har forstået mig forkert. Jeg ved skam godt, at man ikke nødvendigvis selv kan gøre for det, hvis man er overvægtig, og det jeg mente, hvis jeg så én overvægtig, der spiste en is var ikke en forargelse eller bebrejdelse, men blot en "de burde løbe en tur i stedet for at spise is.."
Grunden til jeg siger det er bestemt ikke i en ond mening tværtimod, men det er fordi jeg har set hvor galt det kan gå, som jeg fortalte dig tidligere, har jeg i mit job arbejdet med spiseforstyrret unge. Og at en spiseforstyrrelse er en alvorlig lidelse, som man kan komme til at kæmpe med i mange år. Og det at tage sig selv seriøst er jo netop at gøre noget ved de problemer man har inden de vokser sig for store og at man indser at man fortjener den vejledning, støtte og hjælp der skal til. Men du har givet udtryk for, at du ikke rigtig kan forstå, at du skulle kunne være spiseforstyrret når du er normalvægtig osv. Og giver udtryk for, at det jo ikke sikkert din læge ville tage det for gode vare. Og du fortalte også at dengang inden din depression "opdaget", at du ikke helt ville være ved at der var noget galt.
Ville det ikke være befriende for dig, ikke og skulle bekymre dig om hvad de andre tænker når du spise noget mad? som jo er det mest naturlige, det at spise. Ville det være skønt ikke og skulle gå og føle sig tyk, når man ikke er det ? Føler du at du sætter nogle begrænsninger op for dig selv ?
Beklager det med den kraftig person og isen, så misforstod jeg ;=)
Mvh
Mvh
Da jeg ikke er lægeuddannet, kan jeg ikke med sikkerhed sige, at du har en spiseforstyrrelse; dog kan jeg sige, at du har et anderledes forhold til mad og dig selv end de fleste andre. Jeg har selv et anderledes forhold til mad, ikke helt som dig, men med mange lighedspunkter. Jeg går til psykiater, da jeg har andre problematikker end lige maden at slås med, men min psykiater benævner min optagethed af mad osv. som "anorektiske perioder". Jeg synes, det lyder fornuftigt, at du søger hjælp hos en proff., dog synes jeg, at du også bør få et regulært lægetjek med blodtryk, EKG mm. Har du f.eks. oplevet at besvime, fordi du ikke har spist nok gennem ugen? Problemer med smerter i tandkød (kan skyldes fejlernæring)? Eller andre generende bivirkninger ved ikke at spise nok kalorier til, at din krop og psyke kan fungere optimalt? I så fald: Søg læge. Held og lykke med det hele.