Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hvorfor sover mine fingre?

Redigeret 30 juni, 2013, 02:41 i Åben debat for kvinder
Hejsa har i 3 dage haft problemer med at min langefinger og ringefinger sover. har ingen andelse om hvorfor de gør det. den første dag sov min langefinger kun i spidsen men nu sover hele fingeren ved min ringefinger er det kun spidsen
det er rigtig ubehageligt så håber der er nogen der kan give gode svar.

Hilsen DAMkjaar93
«1

Kommentarer

  • Det kan være du har manglende blodtilførsel men hvis det bliver ved med at sove eller i hele fingre skal du søge læge.
  • Hej Damkjær

    Selv om dine symptomer ikke er fuldstændig karakteristiske for det såkaldte karpaltunnelsyndrom, så prøv at se her:

    http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/ ... og-aarsag/

    Ligner det dine symptomer?

    Ved karpaltunnelsyndrom er det i håndleddet, at der er en nerve, der bliver afklemt. Jeg har prøvet det, og jeg fik det til at gå over ved aflastning af håndleddet.

    Men der kan også ske det, at der er en nerve højere oppe, f.eks. i skulderen, der er i klemme. Det har jeg for tiden. Jeg har også snurrende fingre for tiden, men derudover snurrer det i hele armen. Jeg går til fysioterapi.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej..
    Har selv gået rundt med snurren i pegefinge og langemand, sener blev det til snurren i hele venstre arm, specielt i underarmen. Efter 3 mdr. gik jeg til læge, han sendte mig til scanning, hvor der blev konstateret at jeg havde en diskusprolaps..Blev så opereret, og alle smerter, samt snurren forsvandt..så hvis fys,. ikke virker så søg læge.
  • Hej Knudsen

    Tak fordi du bidrager med dine erfaringer. Det lyder godt, at operationen løste dine problemer.

    Men jeg havde slet ikke forestillet mig, at problemerne kunne stamme fra ryggen. Jeg mener: disse nervebaner kommer vel oppe fra hjernen og spredes derfra rundt i kroppen. Jeg kan forstå, hvis en nerve kan komme i klemme oppe i nakken eller i skulderen, sådan at det giver problemer med sovende fornemmelser i armen og fingrene.

    Imidlertid må der jo også være nervebaner langs rygraden. Men at nerver ved rygraden skulle kunne give problemer i armene eller i fingrene, virker ikke umiddelbart forståeligt.

    Mine problemer med sovende fingre og sovende arm opstod faktisk i efteråret, da jeg gravede have. (Kun en tåbe frygter ikke haven!), og ved den lejlighed overbelastede jeg også min ryg i nogen grad. Men problemerne med ryggen forsvandt hurtigt.

    Hvis man har diskusprolaps, plejer det at være noget meget smertefuldt, så vidt jeg ved. Og det plejer at være meget vanskeligt at blive opereret. Havde du ikke andre symptomer på din diskusprolaps end den sovende fornemmelse i arm og fingre? Var det ikke vanskeligt at få lægerne til at scanne dig på det grundlag?

    Det er lægen, der har givet mig henvisningen til fysioterapi, så jeg har faktisk været til læge med problemet.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Jeg vil bare nævne at nogle gigt-former giver sovende fingre.
    Mine fingre har nu sovet i 1/2 år.
    Det er møg-irriterende men er til at leve med. vh søren .
  • Hej igen..
    Jeg havde snurren i finger og meget ondt i underarmen, og smerter i skulderen når jeg sov på v. side.. jeg gik til lægen efter 2 1/2 mdr. der var det ikke holdbar længer, blev scannet på mølholm privat hospital, snakkede derefter med ryg kirug der, og ugen efter lå jeg på operations bordet..Indgrebet blev fra forsiden af halsens højre side. Gå ind på Mølholm privat hospital. og læs der er nogle godr forklaringer...Håber snart du får styr på det, så du kan få Livskvalitet igen..
    Hilsen Knudsen103
  • Jeg har et meget simpelt råd, som jeg en gang fik af en mensendiecklærer; der da lige er et forsøg værd. Det skader ingen steder, koster ingen ting, og er hurtigt forsøgt.

    Stil dig ud på gulvet, læg hovedet med øret helt ned til den modsatte skulder - altså modsat den hånd, hvor det snurrer, stræk den snurrende arm helt ud, og spænd ud hele vejen fra de helt spredte fingre og helt op i skulderen,hold spændingen så længe, du kan - helst 30 sekunder. Slap af - gentag øvelsen.

    Gør dette 3-4 gange om dagen et par dage. Det vil måske være helt smart at lave øvelsen på begge sider, altså både højre og venstre side.

    Efter første udspænding - burde det allerede hjælpe, hvis det "bare" er det, der skal til.

    Det undrer mig virkelig såre, at læger øjensynligt ikke kender til denne helt simple øvelse, der dog burde være det første, man lige prøvede, når der er denne snurren, som jo altså kan være tegn på ret så alvorlig sygdom, men altså også ofte bare er en nerve, der sidder lidt i klemme.

    Hvis ikke denne øvelse hjælper - og i øvrigt med det samme - bør du naturligvis søge læge.
  • Hej alle interesserede

    Tak til Knudsen for yderligere information og til Lotte for øvelsen.

    Trådstarter har jo ikke reageret på de forskellige svar, så det er ikke nemt at vide, om forslagene er relevante i hans eller hendes situation. Men der er da et vidt spektrum af forslag at vælge imellem!

    For mit vedkommende skal jeg ikke opereres i ryggen. Den snurrende fornemmelse, som jeg har i fingrene og i armen, er ikke noget, der påvirker min livskvalitet. Det er ikke, som dengang for mange år siden, hvor jeg havde karpaltunnel-syndrom, og hvor jeg ud over, at jeg havde denne snurrende fornemmelse i fingrene, også blev vækket mange gange hver nat af kramper i hånden. Det kunne jeg ikke leve med.

    Dengang lindrede jeg kramperne om natten ved at sove med et elastikbind om håndleddet. Man må jo ellers ikke have noget stramt på om natten, men det var vigtigt for mig at kunne sove. Og jeg tror, at elastikbindet klemte på en sådan måde, at pladsen inde i hulrummet i håndleddet blev fordelt anderledes, så der ikke var et så voldsomt tryk på nerven. Under alle omstændigheder forsvandt kramperne.

    Og dengang fik jeg den sovende fornemmelse til at gå over ved aflastning (jeg sagde mit job op).

    Det er også min strategi nu. Smerter og andre symptomer kommer jo som regel, fordi vi overbelaster os selv, og det må vi så holde op med! Jeg har været hos fysioterapeuten to gange, men det vil jeg ikke bruge penge på mere. Jeg tror, at det er bedre at lave nogle øvelser selv, og da ville det da være oplagt at starte med den, du beskriver, Lotte.

    Lige nu har jeg – på grund af andre helbredsproblemer – bare ikke overskud til nogen form for øvelser :-(

    Nogle gange er man nødt til at tage sig af sine helbredsproblemerne lidt ad gangen, så de værste bliver klaret først :o)

    Mange hilsner

    Kameliadamen

    P.S. Det kunne da være rart at høre fra dig, Damkjaar. Fik du nogle forslag, du kunne bruge?
  • Tak for alle jeres kommentar :)

    Det stoppede kort efter men kommer nogen gange igen det er bare ikke særlig rart at rende rundt med sovende finger det er meget ubehageligt men min læge mente ikke det var noget at det nok skulle gå over gjorde det så os men kommer til tider igen :)
  • Hej Smertedoktor

    Jeg er lidt bange for, at dit indlæg hører under kategorien reklame! Og du er vel mest interesseret i at få kunder. Men dette er jo et debatforum, hvor vi udveksler erfaringer. Jeg er meget interesseret i at høre dit bud på en forklaring af min situation.

    Jeg har to diagnoser: central søvnapnø (med Cheyne Stokes respiration) og atrieflagren (som kommer om natten, men heldigvis ikke så tit). Det er min oplevelse, at de to tilstande gensidigt påvirker hinanden, sådan at hjerteproblemerne forværrer søvnapnøen, og søvnapnøen forværrer hjerteproblemerne.

    Derudover har jeg mindre problemer, så som at jeg er i behandling for forhøjet blodtryk, har en stiv og ufleksibel ryg og snurrende fingre, især på venstre hånd. Armen er holdt op med at snurre.

    Jeg har i mange år mærket symptomer fra min nakke: den knager voldsomt og højlydt ved bestemte bevægelser. Der er ingen smerter i nakken.

    Jeg forestiller mig, at i hvert fald noget af rygproblemet og nakkeproblemet skyldes spændinger, der kommer af, at jeg gentagne gange hver nat må kæmpe for at få luft. Og at de snurrende fingre kommer af nakkeproblemet.

    Jeg forestiller mig, at det ville være bedst at få alle mine helbredsproblemer løst ”som en samlet pakke”, da de gensidigt påvirker hinanden. Men sådan er det danske sundhedssystem jo ikke indrettet. Der er intet som helst samarbejde mellem de forskellige specialer.

    Jeg kan oplyse, at jeg har fået en hjerteoperation, som ikke er lykkedes. Jeg har fået en maskine til hjælp til at trækkevejret med, men jeg har ingen gavn af den, da jeg ikke kan falde i søvn med den. Den stive ryg kan jeg ikke få undersøgt, eftersom jeg ifølge min praktiserende læge alligevel ikke kan blive opereret for diskusprolaps. De snurrende fingre har jeg bedt om hjælp for og fået fysioterapi to gange, uden virkning, men problemet er ikke længere så slemt. Det er til at leve med. Nakke-problemet har jeg nævnt for en af søvnapnø-lægerne, men han mener bestemt ikke, at det har noget med søvnapnøen at gøre.

    Jeg vil meget gerne have et bud på, hvad nakken har med det hele at gøre, og hvordan den spiller ind på den øvrige helbredssituation.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.