Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Kolesterol

Redigeret 24 september, 2017, 11:04 i Åben debat om diabetes
Nu hører vi så meget om kolesterol medisin : det har så mange bivirkninger og man kan få diabetes hvis man tager det Men hvad skal man gøre og hvad er alternativet Skal man prøve at holde pause eller hvad Jeg er meget forviret
Med venlig hilsen Boyesen5 diabetikker
«134

Kommentarer

  • Hej Boyeser

    Ja, det er et stort problem for mange mennesker. Indtil nu er det lykkedes mig at holde kolesteroltallet lige under grænsen. Men hvad jeg vil gøre, hvis lægen en dag foreslår mig at tage kolesterolnedsættende medicin, ved jeg ikke.

    For problemet er jo, at lægeordineret medicin tit giver andre helbredsvanskeligheder, end dem, lægemidlet skulle kurere. Du nævner, at kolesterolnedsættende medicin skulle give risiko for diabetes. Det vidste jeg ikke.

    Du underskriver dig ”Boyesen 5 diabetiker”.

    Skal det forstås sådan, at du faktisk er diabetiker og tager kolesterolnedsættende medicin, men at du nu er bekymret, fordi du frygter, at det er den kolesterolnedsættende medicin, der er årsag til eller har forværret din diabetes?

    Jeg prøver lige at finde oplysninger om sagen:

    http://www.irf.dk/dk/anmeldelser/studie ... abetes.htm

    http://www.irf.dk/dk/anmeldelser/studie ... abetes.htm

    http://www.dagensmedicin.dk/videnskab/h ... e-kvinder/

    Ja, det kunne faktisk se ud til, at kolesterolnedsættende medicin kan være årsag til diabetes.

    På den anden side står der jo, at fordelene ved kolesterolnedsættende medicin opvejer risikoen. Men jeg forstår godt din utryghed.

    Du nævner også (andre former for) bivirkninger ved kolesterolnedsættende medicin. Her vil jeg gøre opmærksom på, at en hel del af bivirkningerne ved denne medicin, altså ved de såkaldte statiner, skyldes at statiner fjerner det livsvigtige stof Q10 fra organismen.

    Derfor kan man måske helt undgå bivirkninger ved statiner ved at tage tilskud af Q10. Det kan du læse om her:

    http://www.vitalraadet.dk/304+M54bcaec5740.0.html

    Jeg tager selv Q10 i store mængder, blandt andet fordi min ene slags blodtryksmedicin (Centyl) også uddriver Q10. Mange mennesker kender ikke det livsvigtige stof Q10, så derfor vil jeg lige bringe et link til oplysninger om Q10:

    http://www.netdoktor.dk/vitaminer/q10.htm

    Men jeg aner selvfølgelig ikke noget om, hvorvidt årsagen til, at statiner giver risiko for udvikling af diabetes, hænger sammen med, at statiner fjerner det livsvigtige stof Q10 fra organismen. Men det er en mulighed.

    Under alle omstændigheder kan jeg sige følgende:

    I den tid jeg har taget Centyl, er mit blodsukker steget. Og i produktresuméet for Centyl står der faktisk, at Centyl giver risiko for udvikling af diabetes.

    Måske er det faktisk sådan, at det er Centyls og statinernes uddrivelse af Q10, der er årsag til risikoen for at udvikle diabetes? Det kan man ikke vide.

    Hvis man ønsker at følge lægernes råd og blive ved med at tage statiner, så synes jeg, at det under alle omstændigheder er en god ide at tage tilskud af Q10. Personligt kunne jeg ikke drømme om at holde op med at tage Q10, når jeg nu for tiden er nødt til at tage så meget blodtryksmedicin, herunder Centyl.

    Og så er der spørgsmålet om, hvorvidt der findes alternativer til statiner. Ja, det gør der. Det kan man læse om i radiodoktorens lange tekst om kolesterol:

    http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2 ... lesterol-2

    Radiodoktoren nævner langt nede i teksten et produkt, der hedder policosanol, som kan købes i helsekostforretninger som Policosanol Complex:

    http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/i ... =8/menu=3/

    Men jeg kender selvsagt ikke produktet af egen erfaring, fordi jeg stadig prøver at holde kolesteroltallet ude af farezonen, ved at spise en kolesterolnedsættende kost.

    Jeg håber, at mit indlæg kan være med til at afklare situationen. Men jeg indrømmer: Det er ikke nemt at vide, hvad man skal gøre!

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Jeg, for min part, vil ikke mere tage statiner, jeg blev så syg.
    Efter de seneste oplysninger bør jeg heller ikke have det. Det ser ud, som om læger er begyndt at trække "lidt i land".

    Min bror har fået statiner i flere år og hvor har han været syg, indtil jeg fik ham overtalt til at prøve ezetrol. Det har virkelig hjulpet, alle hans smerter og hudkløe er nu forsvundet.
    Diabetes er dog ikke sådan at slippe af med igen. Jeg ved jo heller ikke om han havde fået det alligevel.
    Ezetrol er lidt anderledes, virker på en anden måde. Endnu er han ikke blevet syg af det.
    Han har dårligt hjerte og har måske, hvad ved jeg, brug for det.

    Min veninde er lige død af en blodprop.
    Hun fik blodpropper trods det hun har fået statiner i flere år. Der står om bivirkninger bl.a. madlede, hukommelses problemer, diabetes, hudkræft. Hun havde det hele. Hudkræft, sukkersyge, problemer med at huske og madlede.
    Om hun havde haft alt det alligevel skal jeg lade være usagt. For det ved jeg intet om.
  • Jeg er også blevet i tvivl med de tabletter. Jeg har fået dem siden 1998. Jeg har ikke dårligt hjerte, men arvelig betinget forhøjet kolesterol. Det blev undersøgt fordi to af mine sønner havde fået blodpropper i en meget tidlig alder. Det viste sig, at vi alle, også min mand havde forhøjet kolestrol. Min mand havde på dette tidspunkt haft flere blodpropper, han fik senere kræft, han havde madlede o.s.v. Han døde af kræft.
    Jeg selv har det svært med at tage mig sammen til at lave mad. Jeg bruger næsten aldrig mit komfur. Jeg har ikke den store appetit, men taber mig heller ikke specielt meget. (Har tabt mig noget efter jeg blev alene, men det gør ikke noget.)
    Min mor og morfar havde diabetes, så det kan ligge som en tilbøjelighed i familien. Men jeg har ikke noget af sådanne sygdomme.
    Jeg har til gengæld lidt af smerter over det hele. Ved en operation i sommers, skrev lægen i journalen, at jeg havde dårlige muskler, de kunne ikke sy i dem, men lavede istedet syningen i en sene, som var god.
    Jeg må da indrømme, at spekulerer i øjeblikket, om de statiner jeg får, og har fået gennem mange år, kan være skyld i det.
    Jeg vil tage en snak med min læge om det kan være en ide at droppe de kolesterolsænkende piller. Det er forøvrigt det man kalder "det gode" kolesterol, der var så højt.
  • Hej Linette

    Sådan som jeg har forstået det, så mener de læger, der er kritiske over for brugen af kolesterolsænkende midler, at det faktisk er en god ide at tage dem i de tilfælde, hvor man har en arvelig betinget tendens til at få for højt kolesterol.

    Men de kritiske læger mener, at der er alt, alt for mange, der får udskrevet kolesterolnedsættende medicin, og at denne medicin i værste fald er skadelig. Dog kan man begrænse skaderne ved at tage kosttilskuddet Q10 sammen med statiner.

    Sådan som du beskriver det, så har du jo faktisk en arvelig tendens til alt for højt kolesterol, så måske er du en af dem, der er nødt til at tage kolesterolsænkende midler.

    Men så skriver du, at lægerne har sagt, at du har meget dårlige muskler. Det kunne jo godt tyde på, at statinerne ødelægger din Q10, for Q10 er MEGET VIGTIGT for musklerne, herunder hjertet, som jo er en muskel.

    Og du skriver, at du har smerter. Jeg forstår slet ikke, at lægerne i den situation ikke anbefaler dig at tage Q10, da det jo vil kunne lindre de smerter, der er forårsaget af den kolesterolsænkende medicin.

    Og jeg forstår ikke, hvis problemet hos dig er, at det er det gode kolesterol, der er højt. Det er jo bare fint, hvis HDL er højt!

    Problemet – som jeg ser det - er, at det nok ikke hjælper at tale med lægen. Hvis lægen ikke kender til, hvordan dine problemer kan afhjælpes, så er en samtale med lægen jo ikke til nogen nytte.

    Under alle omstændigheder kan jeg varmt anbefale dig at tage Q10 for at afhjælpe smerter og genopbygge dine muskler.

    Her er omtale af det produkt, jeg bruger:

    http://www.pharmanord.dk/produkter/fakt ... gold-100mg

    NB: Det er producentens egen omtale, jeg ved det godt, og det er naturligvis en form for reklame. Der findes andre og billigere produkter.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Jeg har godt hørt om Q10, kender også flere der tager det.
    Jeg blev overrasket over, at jeg har så dårlige muskler, jeg går til træning flere gange om ugen og laver bækkenbundstræning ved siden af. Det har jeg gjort altsammen siden 1997.
    Jeg sagde til lægen, at jeg havde da svært ved at se hvad alt det træning skulle gøre godt for, når det ikke virker.
    Jeg fik svaret, at man kan ikke træne alle muskler, og det blev bekræftet af fysioterapeuten.
    Så tænker jeg, gad vide hvor mange penge og hvor meget tid jeg har spildt på unødig aktivitet.
    Mit kolesteroltal var helt oppe på 9,5, men altså mest af det gode, og sådan er det endnu, selvom kolesterolen er sænket til under 5.
    Jeg kan ikke ændre det ved kosten, da det altså er det arvelige jeg har.
    Jeg kender en hjertelæge, så jeg tror jeg spørger hende, sådan rent privat, hvad hun siger til det. Jeg er virkelig blevet i vilrede efter de sidste dages oplysninger om statiner.
    Jeg har blodtryk som en ung pige, det har altid været lavt.
    Jeg får også B12 vitaminer som indsprøjtninger, så gad vide om denne mangel også har noget at gøre med statiner.
    Jeg vil prøve med Q10 og se om det gør en forskel.
    Du er meget omhyggelig med dine svar, tak for det.
  • Min bror tog Q10 i lang tid for at se om det ville hjælpe på alle hans smerter. Det gjorde det ikke.
    Derfor kan det jo godt begrænse skade virkningerne.
  • Hej Persille og alle andre interesserede

    Ja, eftersom jeg ikke selv tager kolesterolnedsættende medicin, de såkaldte statiner, så er det jo en lidt underlig situation, at det er mig, der anbefaler Q10 mod skadelige virkninger fra kolesterolsænkende medicin!

    Jeg refererer jo bare, hvad jeg har læst.

    Jeg synes, at det er godt, at du fortæller om din brors erfaringer, Persille. Så kan folk jo selv afgøre, hvad de vil.

    Under alle omstændigheder tror jeg, at det er bevist, at Q10 er et meget gavnligt og helt uskadeligt kosttilskud. Rigshospitalet kører for tiden nogle forsøg, hvor de giver folk med højt blodtryk og svært hjertesyge Q10. Sådan som jeg har forstået det, er forsøgene ikke afsluttet endnu, men de foreløbige resultater er meget lovende.

    Jeg bringer endnu et link – denne gang er der tale om en artikel fra BT:

    http://www.bt.dk/sundhed/5-styrk-hjertet-med-q-10

    Læg mærke til, at der står, at Q10 skulle kunne få både blodsukker og blodtryk til at falde!

    Jeg beklager, at der i henvisningen endnu en gang er noget reklame! Men jeg syntes, at den lille artikel fra BT er meget oplysende.

    Mange hilsner

    Kameliadamen

    P.S. Har I for resten lagt mærke til, at Netdoktor følger op på vores debatter? Her i disse dage bringes der på forsiden under ”Aktuelle nyheder” en henvisning til en artikel om kolesterol. Det er absolut ikke tilfældigt! Jeg har lagt mærke til den slags sammenfald flere gange.
  • Hej kameliadamen

    Ja, jeg har lagt mærke til det.

    Med hensyn til Q10 er det jo, så vidt jeg ved, bevist, at man helst skal tage Q10 , når man får statiner.

    Det var såmænd bare for at fortælle, det ikke hjalp på smerterne, noget som mange mennesker får, når de tager statiner.


    http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1720528.ece
  • hej
    Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor meget q10 man skal tage og få lidt oplysning om ezetrol som persille1 skriver om
    Med venlig hilsen Boyeser5
  • Hej

    Du kan bare google ezetrol. Min bror får samtidig Lopid. Disse to midler har endnu ikke givet ham alle de smerter, han havde før. Da hans kolesteroltal er høje og han har dårligt hjerte, tør han ikke helt droppe medicinen.

    Bl.a. her:
    http://www.netdoktor.dk/interactive/med ... fo&id=3416


    http://www.netdoktor.dk/interactive/med ... fo&id=1078

    Her kan du læse om Q10.

    http://www.netdoktor.dk/vitaminer/q10.htm


    "Tak for den grønne sæbe:"

    citat

    Q10 og hjertemedicin

    Det er ofte fremført at brug af de kolesterolsænkende lægemidler statiner øger behovet for Q10, men nyere undersøgelser har afkræftet dette. Man skal til gengæld være opmærksom på, at hvis man tager medicin, der skal mindske blodets evne til at størkne, såkaldte antikoagulantia, kan Q10 muligvis hæmme behandlingen. Tal derfor med den læge, der styrer behandlingen.
    citat slut

    Hvad skal man snart tro på. I dag er havregrød sundt, i morgen er det usundt. Nej, jeg gider ikke mere gå så højt op i det. "De kloge" ved ikke hvor kloge de skal være. Suk, støn, jammer.
Log in eller Registrér for at kommentere.